Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Young, Arthur - Young, Blamire - Young, Brigham - Young, Charles Augustus - Young, Edward D. - Young, Edward - Young, Grahn, Lucile - Young, James - Young, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drift end Husmandsbruget. — Ogsaa i ældre
dansk Landbrugslitteratur vil man finde
Paavirkning af Y.’s Skrifter.
A. C-n.
Young [jaŋ], Blamire, engelsk-australsk
Maler, f. i England 1862. Han kom 1885 til
Sidney, og først der uddannede han sig i
Malerkunst (særlig Akvarel). Senere studerede han
en kort Tid i England under Herkomer og
arbejdede sammen med Nicholson og Pryde. I
Australien var det særlig nogle udmærkede
Plakater, som først henledte Opmærksomheden
paa ham. Med Udstillingen af hans Malerier
1911 kom hans Gennembruds-Succes (næste Aar
atter tilbage til England), og hans Kunst har
fra da af nydt stor Anseelse, især hans
Akvareller. (Litt.: J. Bruce, The art of Blamire
Y. [Sidney 1922]).
A. Hk.
Young [jaŋ], Brigham, Mormonernes
Leder, f. 1. Juni 1801 i Nordamerika, d. i Salt
Lake city 29. Aug. 1877, overtog Styrelsen efter
Joseph Smith’s Død 1844 og ledede
Mormonerne med stor Energi, Klogskab og Grusomhed.
Under hans Styrelse slog Mormonerne sig 1847
ned i Utah, hvis Guvernør han var indtil 1858,
og her herskede Y. næsten enevældig. Y. var
baade i Teori og Praksis en ivrig Tilhænger af
Flerkoneriet, men han forstod tillige at skabe
gode ydre Kaar for sit Samfund og at fremme
Næringsvejene.
A. Th. J.
Young [jaŋ], Charles Augustus,
amerikansk Astronom, f. 15. Decbr 1834 i Hannover,
New Hampshire, d. 3. Jan. 1908 smst., blev
1856 Professor i Matematik og Astronomi ved
Western Reserve College, Ohio, 1866 Professor
i Astronomi ved Dartmouth College i Hanover
og 1877 ved Universitetet i Princeton, New
Jersey, og Direktør for Observatoriet smst.;
1905 tog Y. Afsked. Y. har væsentlig
beskæftiget sig med Solen, opdagede saaledes 1869
Koroniumlinien i Koronaspekteret, 1870 det
omvendende Lag, har bestemt Bølgelængden af
de vigtigste Linier i Kromosfærens Spektrum
o. a. og har herom offentliggjort talrige
Afhandlinger i Fagtidskrifter. Ved Siden heraf
har han publiceret The sun (New York 1881,
2. Udg. 1896), General astronomy (Boston
1889, 2. Udg. 1900), Manual of astronomy
(smst. 1901).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Young [jaŋ], Edward D., engelsk
Marineofficer og Afrikarejsende, f. 23. Oktbr 1831, d.
4. Novbr 1896 i Hastings, førte 1862—63
»Pioneer« paa Sambese og Shire under Livingstone
og blev 1867, da den store Rejsende
»forsvandt«, af den engelske Regering stillet i
Spidsen for en Ekspedition til Nyassa-Søen, en
Ekspedition, der med temmelig stor Sikkerhed
godtgjorde, at Livingstone endnu levede. Efter
dennes Død drog han, opfordret af det skotske
Missionsselskab, med et Dampfartøj, adskilt i
Stykker, til Nyassa-Søen — Fartøjet blev det
første Dampfartøj paa denne Sø — oprettede
Stationen Livingstone, omsejlede Søen og
opdagede Livingstone-Bjergene. Han vendte 1877
tilbage til England. Y. er Forfatter af Nyassa,
adventures in Central-Afrika (London 1877).
(O. I.). C. A.
Young [jaŋ], Edward, engelsk Digter, f.
1681 i Upham i Hampshire, d. 12. Apr. 1765 i
Welwyn. Han fik sin Opdragelse i
Westminster-Skolen og studerede derefter Jura i Oxford.
1713 udgav han Digtene: The Last Day og The
Force of Religion or Vanquished Love. Senere
skrev han Tragedierne Busiris, King of Egypt
og The Revenge (1719). Derefter fulgte Satiren
The Love of Farne or the Universal Passion
(1725—26). Over 40 Aar gammel traadte han
ind i den gejstlige Stand, blev 1727 Kapellan
hos Georg II og fik 1730 Præsteembedet i
Welwyn. S. A. skrev han: Two Epistles to Mr. Pope
concerning the Authors of the Age, i hvilken
han stillede sig paa Pope’s Side i den litterære
Strid. Aaret efter giftede Y. sig, og da han 10
Aar senere mistede sin Kone og to Stifbørn,
blev dette Anledning til hans berømteste Digt:
The Complaint or Night Thoughts on Life,
Death, and Immortality (1742—43), hvortil
slutter sig The Consolation (1745). Dette Digt, der
trods flere smukke Steder nu synes svulstigt og
sentimentalt, blev i sin Tid meget berømt og
har haft stor litterær Betydning som et af de
første Digte, der vendte sig fra den herskende
Klassicisme og søgte naturligere Udtryk for
Tanken, og tillige som Forløber for den senere
Række sentimentale moraliserende Læredigte.
Hvad Y. her søgte at udføre i Praksis, opstiller
han som Teori i sin Prosaafhandling
Conjectures on Original Composition (1759), hvori han
hævder, at Efterligning af Naturen er den
sande Originalitet. Af andre Værker kan nævnes
Satiren The Centaur not Fabulous (1755) og
Digtet The Resignation (1762). Y.’s Værker er
flere Gange udgivne, saaledes i Jonson’s English
Poet og af Doran i 2 Bind 1854. (Litt.: En
Biografi findes i Jonson’s Lifes of the English
Poets samt i Doran’s ovennævnte Udgave).
(T. L.). I. O.
Young [jaŋ], Grahn, Lucile, se Grahn Y.
Young [jaŋ], James, skotsk Kemiker, f.
1811 i Glasgow, d. 1883, var Assistent hos
Graham og Forstander for Muspratt’s kemiske
Laboratorium i Newton. Y. undersøgte den i 1847
opdagede Petroleumskilde i Derbyshire, hvad
der førte ham ind paa at udarbejde Metoder til
at fremstille Belysnings- og Smøreolier ved
Destillation af bituminøse Skifre. Paa
Grundlag af disse Metoder skabte han den nu
meget betydelige skotske Skiferolieindustri.
S. P.
Young [jaŋ], Thomas, engelsk Fysiker,
Læge og Orientalist, f. 13. Juni 1773 i Milverton
i Somersetshire, d. i London 10. Maj 1829.
Allerede som Dreng studerede han klassiske og
nyere Sprog, deriblandt flere østerlandske, f.
Eks. Hebraisk, Syrisk og Persisk, som ogsaa
Fysik og Naturvidenskaber, og lavede sig
optiske Instrumenter. 1792 begyndte han at
studere Medicin i London og kom ind paa
selvstændige Studier, bl. a. om Øjet. Nogle af
Frugterne af sine optiske Studier meddelte han
30. Maj 1793 i et Møde i Videnskabernes
Selskab i London (Royal Society), der 1794 optog
ham som Medlem. Fra 1799 til 1814 var han
praktiserende Læge i London, fra 1802
udenlandsk Sekretær for Royal Society, 1801—03
Professor i Naturfilosofi ved Royal Institution
i London. Y. er Grundlægger af den
fysiologiske Optik, og den, som først forklarede Synets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
