Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Young, Thomas - Yong-Helmholz's Teori - Younghusband, Francis Edward - Youngstown - Yoyoa - Yperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Fænomener. Han udgav herom flere
Skrifter, som vakte stor Opmærksomhed, bl. a.
A Syllabus of a course of a natural and
experimental Philosophy (1802), Course of Lectures
on Natural Philosophy and the Mechanical Arts
(1807) og Elementary Illustration of the
Celestial Mechanics of Laplace.
Y. interesserede sig fra en tidlig Tid levende
for det gamle Ægypten og arbejdede ihærdigt
paa at dechifrere saavel den demotiske Skrift
som Hieroglyfferne. Han naaede at bestemme den
rigtige Lydværdi af nogle Tegn, men hans
Tolkningsforsøg kunde ikke blive Grundlag for en
virkelig Tydning. Det er urigtigt at frakende
Champollion Æren for at have løst Hieroglyffernes
Gaade og nævne Y. som Grundlægger af
Ægyptologien (Sir P. Le Page Renouf i Proceedings
of the Society of Biblical Archaeology, XIX S.
188 ff.). Det Forsøg, Y. gjorde paa at tyde
Hieroglyfferne, findes i den af ham forfattede
Artikel Egypt i Encyclopædia Britannica (1818).
Man skylder i øvrigt Y. den Opdagelse, at
Papyrus Grey var en græsk Oversættelse af en
demotisk Papyrus i Paris (se hans Account of
some recent discoveries in hieroglyphical
Litterature [1823]). En samlet Udgave af de af Y.
forfattede mindre Skrifter udkom først 1855
(Miscellaneous Works of the late Th. Y. [i 3
Bd]). M. H. E. Tscherning udgav 1894 Oeuvres
ophtalmologiques de Th. Y. (Litt.: G.
Peacock, Life of Th. Y. [London 1855];
Pettigrew, Life of Y. i hans Medical Portrait
Gallery [1840]; Gurney, Th. Y. [1831]).
(V. S.). O. K.-P.
Yong-Helmholz’s Teori. Den Erfaring, at
man tilnærmelsesvis kan frembringe enhver
Farvekvalitet ved en passende Blanding af 3
Slags Paavirkninger, har ført til Antagelsen af
3 Slags Nerveapparater i Øjets Nethinde, der
antages henholdsvis at være særligt
modtagelige for det synlige Spektrums lange, mellemste
og korte Straaler, og som paavirket isoleret
antages at give Kvaliteterne »rød«, »grøn« og
»blaa«. Thomas Young har fremført, H. v.
Helmholz har senere udførligt søgt at
begrunde denne Teori. Nuomstunder anses den højst
som visende hen til et enkelt Moment ved de
yderst sammensatte Forhold ved vor
Farveopfattelse.
Edg. R.
Younghusband [’jaŋhazbənd], Francis
Edward, Sir, engelsk Officer og
Opdagelsesrejsende, f. 31. Maj 1863 i Muree, rejste 1886
i Mantshuriet, 1887 fra Peking til Indien over
kinesisk Turkestan, 1889 i Pamir og Hunza,
1890—91 i Pamir og var 1903—04 britisk
Kommissionær i Thibet og førte en Troppestyrke
til Lhassa, 1906—09 i Kashmir. Siden 1919 er
Y. Præsident i Royal geographical society. Y.
har bl. a. skrevet: The heart of a continent
(2. Opl. 1896), Relief of Chitral; South Africa
of To-day (1898), Kashmir (1909), India and
Tibet (1910), Within: thoughts during
convalescence (1912), Wonders of the Himalaya (1924)
og Peking to Lhassa (1925), Optegnelser fra en
Vandring fra Peking til Lhassa i 1921—23.
P. R.
Youngstown [’jaŋzta^un], By i U. S. A.,
Ohio, ligger 100 km SØ. f. Cleveland ved
Mahoning River, (1920) 132358 Indb. Y. ligger midt
i en frugtbar Landbrugsegn og et rigt Kul- og
Jerndistrikt, hvor der ogsaa fremkommer
naturlig Gas. Byen har talrige Højovne,
Støberier og Valseværker samt Fabrikation af
Agerbrugsredskaber.
(H. P. S.). G. Ht.
Yoyoa [jå’jåa], Laguna de Y., Indsø i
den mellemamerikanske Stat Honduras, ligger
110 km NV. f. Tegucigalpa og 620 m o. H., er
indtil 6 m dyb, omgives af over 1000 m høje
Bjerge og har mod S. et overjordisk og et
underjordisk Afløb til Rio Ulua.
(H. P. S.). G. Ht.
Yperen [æ^ipərə(n)], fr. Ypres [iprö], By i
belgisk Provins Vestflanderen ved den
kanaliserede Yperlée 50 km SV. f. Brügge. (1925) 14851
Indb. Den er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
staar ved Kanaler i Forbindelse med Brügge,
Ostende og Nieuport. I 14. Aarh. var Y. en
blomstrende Haandværker- og Handelsby med
100000—200000 Indb., og smukke monumentale
Bygninger fra denne Tid vidnede indtil 1914
om, at Produktionen af og Handelen med
flamsk Klæde havde gjort Byen rig, mægtig og
skønhedselskende. Domkirken St. Martin var
et gotisk Mesterværk fra 13. Aarh.
Klædemagerlavets store Hal opførtes 1201—1342 i rig,
gotisk Stil, og var en af Middelalderens
smukkeste borgerlige Bygninger. Raadhuset var en
Renaissancebygning fra Begyndelsen af 16.
Aarhundrede, og Kødhallen, som var indrettet til
Oldsagsmuseum, opførtes i 13. Aarh. Alle disse
arkitektoniske Perler blev under
Verdenskrigen skudt fuldstændig i Grus af
Tyskerne, som frygtede for, at de høje Taarne og
Tage benyttedes til Observationsposter for de
Allierede.
Historie. Y. var i Middelalderen sammen
med Brügge og Gent en af de førende Byer i
Flanderen takket være den store Klædeindustri,
men kunde ikke i det lange Løb rivalisere med
de to nævnte Byer. 1383 blev Y. indtaget af
Englænderne i Forening med 20000 Mand
Tropper fra Gent. Derefter udvandrede en Mængde
af Industriarbejderne. Paa Grund af sin i
strategisk Henseende vigtige Beliggenhed blev Y.
Skueplads for mange og langvarige Kampe. Den
blev saaledes belejret 8 Maaneder i 1584 af
Spanierne, hvorefter Hertugen af Parma indtog
og ødelagde Byen og massakrerede
Befolkningen. I Slutningen af 16. Aarh. var Folketallet
sunket til c. 5000. 1648 blev den indtaget af
Franskmændene under Condé, og 1649 af
Spanierne. 1658 belejredes og indtoges Y. af
Franskmændene under Turenne, kom ved
Pyrenæer-Freden atter under Spanierne, men
erobredes igen af Franskmændene 1678 og blev
saa befæstet af Vauban. Y. forblev i fransk
Besiddelse til Freden i Utrecht 1713, kom 1716
under Østerrig og 1792 atter under Frankrig,
hvor den forblev til 1814. 1815 kom Y. til
Nederlandene og 1830 til Belgien. — Under
Verdenskrigen var Y. gennem 4 Aar Centrum for
voldsomme Kampe og laa aldrig mere end
11 og undertiden kun 5 km bag ved Fronten.
Da Antwerpen var faldet, blev Y. paa Grund
af sin Betydning som Færdselsknudepunkt
inddraget i de Allieredes Forsvarslinie, som her
slog en Bue mod Ø. Byen forsvaredes under
hele Krigen af Englænderne og blev uafbrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
