Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ysselmonde - Ysselsøen, - Yssingeaux - Ystad - Ystradyfodwg - Yte - Ütersen - Ytre Holmedal - Ytre Rendal - Ytre Sandsvær - Ytterbium - Ytterby Feldspatbrud - Ytterfors - Ytterholmen - Yttersele- og Forsmoforsarna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en Længde af 25 km fra V. til Ø. med en
Bredde af indtil 10 km og c. 50000 Indb. Y. er
frugtbar og velopdyrket og har mange rige
Flækker. Lige over for Yssels Munding findes
Flækken Y. med (1920) 5351 Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Ysselsøen, se Zuidersøen.
Yssingeaux [isæ’зo], By i det sydlige
Frankrig, Dept Haute-Loire, paa et Højdedrag 860
m o. H., NØ. f. le Puy, 7850 Indb. Y. har et
Slot fra 15. Aarh. Fabrikation af Kniplinger og
Baand. Arrondissementet Y. (6 Kantoner, 43
Kommuner) har 91800 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Ystad [’y.sta.d], By i det sydl. Sverige,
Malmöhus Län, 55 km ØSØ. f. Malmö ved Østersøen og
Endepunkt for Jernbanerne fra Malmö, Eslöv
og Gärsnäs. (1926) 11645 Indb. Y. ligger paa den
flade, men frugtbare og tætbefolkede
Ystadslette, Ø. f. Byen ligger Klitter og en god
Badestrand. Y.’s ældre Dele er uregelmæssigt
anlagt og har flere middelalderlige Bygninger,
blandt hvilke nævnes Mariekirken fra 12. Aarh.
(restaureret 1923—25), Skt. Peterskirken fra 13.
Aarh. med det gamle Graabrødrekloster samt
Skt. Gertrud’s Gildestue. Af nyere Bygninger
bemærkes Raadhuset, Högre allmänna
läroverket, Teatret og i den østlige moderne Bydel
Kungliga skånska dragonregementets kaserner.
— Der fandtes (1924) 37 Fabrikker med 497
Arbejdere, og Værdien af de tilvirkede Varer var
9,3 Mill. Kr. Der findes Støberier, Valsemølle,
Dampmølle, Mælkekonserveringsfabrik,
Eksportslagteri, Konservesfabrik, Bryggeri samt
Skibsværft. Havnen har en Dybde af 6 m og
blev 1925 anløbet af 995 Skibe paa i alt 225198
Nettotons. Handelsflaaden er ringe og bestod
1925 af 1 Dampskib og 3 Sejlskibe paa i alt
674 Nettotons. Dampskibsforbindelse med
Bornholm. Der eksporteres Kød og Fløde og
importeres Korn, Oliekager, Kunstgødning og Kul.
Historie. Y.’s Grundlægning er ubekendt,
men den nævnes første Gang 1240 og var i
Middelalderen en vigtig dansk By.
Hansestæderne havde et Faktori i Staden, hvis Opkomst
dog hemmedes ved deres overmægtige
Handelsvælde. Y. led meget ved Krigene mellem
Danmark og Sverige. Den blev indtaget af Albrecht
af Mecklenburg 1368, 1567 erobret og brændt af
Svenskerne. 1643 var Y. Vinterkvarter for
Svenskerne under Gustaf Horn. 1676 landsatte den
hollandske Admiral Tromp 3000 Mand, og
Borgerne maatte sværge Christian V Troskab. 1678
plyndredes Byen i 3 Dage, og 1712 tog Pesten,
hvad Krigen havde sparet. Først med
Kontinentalspærringen 1806 oprandt igen gyldne
Tider, idet de Priser, Englænderne tog i
Østersøen, blev solgt her og bragte Købmændene
store Rigdomme. Ogsaa Krimkrigen 1853—56
gavnede Y.’s Handel. Senere er Byen ikke
kommet til at spille nogen betydende Rolle.
M. H-n.
Ystradyfodwg, se Rhondda.
Yte (norsk), d. s. s. Splint.
Ütersen [’y.tərzən], By i preussisk Provins
Schleswig-Holstein ved den sejlbare Pinnau og
Jernbanelinien Tornesch—Ü., en Sidebane paa
Strækningen Hamburg—Neumünster, har (1925)
6919 Indb. Amtsret, Seminarium, Stiftelse for
Kvinder af det slesvig-holstenske Ridderskab i
det tidligere Cistercienserkloster (1235);
Fabrikation af Maskiner, Læder og Lædervarer,
Cigarer, Cement, Kemikalier, Klæde og Eddike;
Skibsfart, Ü. fik Stadsret 1870.
(Joh. F.). O. K.
Ytre Holmedal, se Holmedal.
Ytre Rendal, se Rendal.
Ytre Sandsvær, Herred, Numedal og
Sandsvær Sorenskriveri, Buskerud Fylke,
Kongsberg Politidistrikt, ved kongelig Resolution af
7. August 1907 udskilt fra Sandsvær Herred.
Y. S.’s Areal er 280,3 km2 med (1920) 3615
Indbyggere, 12,2 pr. km2. Herredet, som svarer
til Efteløt, Komnes og Tuft Sogne af Sandsvær
Præstegæld, ligger omkring Numedalslaagen og
grænser mod S. og Ø. til Vestfold Fylke, mod
V. til Telemark Fylke. Offentlig Kørevej gaar
langs Elvens begge Bredder. Fjeldene naar i
Skrimsfjeld op i en Højde af 869 m. Af Arealet
er 32,7 km2 Ager og Eng, 213,1 km2 Skov, 6,8
km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Myr og
Udmark. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug
og Skovdrift. Af industrielle Anlæg mærkes: to
Ysterier, en Trævarefabrik, en Torvstrøfabrik,
flere Sav- og Møllebrug samt det store
Vittingsfoss Brug, Træsliberi og Papirfabrik, Norske
Radiumskilder og flere Elektricitetsværker.
Hovedvej med Automobilrute fører fra Kongsberg
til Larvik. Antagen Formue 1922 var 21,2 Mill.
Kr. og Indtægt 4464000 Kr. (Litt.: T. O.
Gran, »Sandsværs Saga«, II, Personalhistorie
[Kria 1909 og 1913]; Kr. Skolem, »Y. S.
1814—1915. En historisk Bygdebeskrivelse«
[Kria 1914]).
M. H.
Ytterbium, Yb, med Atomvægten 173,5 er et
af de sjældne Jordarters Metaller (s. d.), der
findes sammen med Scandium i Euxenit; fra
det sidstnævnte Grundstof skilles det ved
Ophedning af de blandede Nitrater, hvorved
Scandiumnitrat først sønderdeles og efterlader det
tungtopløselige Scandiumilte.
Ytterbiumilte, Yb2O3, danner et hvidt Pulver med
Vægtfylde 9,17, det taaler Glødning uden at
sønderdeles. Til dette Ilte svarer en Række
krystallinske Salte, som udmærker sig ved sød Smag.
Ytterbiumhydroxyd tiltrækker
Kuldioxyd fra Luften. Det først opdagede Y. var
en Blanding af Y. og Lutetium (s. d.).
(O. C.). S. P.
Ytterby Feldspatbrud paa Resarön i
Stockholms Skærgaard, 3 km N. f. Vaxholm.
Feldspaten (Ortoklas og Plagioklas) faas fra en
Pegmatitgang, der ligger mellem Diorit og
Grejs. Ortoklasen smelter let og anvendes til
Fremstilling af Porcelæn i Rörstrands
Porcelænsfabrik.
M. H-n.
Ytterfors, se Ytterstfors.
Ytterholmen, første Ordens Kystfyr paa en
lille Holm V. f. Donna, Søndre Helgeland,
Nordland. To hurtig paa hinanden følgende
Lynblink hvert 15. Sekund. Lysstyrken er 165000
Normallys og Lysvidden 18,5 nautiske Mil. Lavt
Taarn; bygget 1912.
M. H.
Yttersele- og Forsmoforsarna [’ytərse.lə-
’fårsmo’fårsarna], Vandfald i Ångermanälven,
Västernorrlands Län i Nordsverige. Den
samlede Faldhøjde er 28 m, og der udvikles c.
23000 H. K.
M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
