Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yue-tsji - Yuga - Yukon - Yule, Henry - Yuma - Yunca
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
boede Y.-Stammerne i Østturkestan ved
Bjergkæden Altyn-Tag. De kinesiske Historikere
fortæller, at Y. i Aaret 174 f. Kr. blev slaaede af
Hiungnu, ɔ: Hunnerne. De drog derpaa mod
V., overskred Tiensjanbjergene og fordrev imod
S. et Folk, Kineserne kalder Sai-wang (ɔ:
Sakerne). Y. selv drog ogsaa snart videre mod
S. og erobrede Baktrien (c. 135 f. Kr.), hvor
de delt i 5 Stammer beherskedes af Fyrster,
der førte Titlen hi-hou. Efter mere end 100
Aars Forløb underkastede K’iu-tsiu-k’io (ɔ:
Kudjula Kadfises I, c. 15 f.—45 e. Kr.).
Kuei-sjuang-Stammens Fyrste, sig de andre
Stammer og tog Titlen wang, Konge af
Kuei-sjuang (ɔ: Kusjan). Han angreb Parthien
(An-hsi), men da Udvidelse i denne Retning
strandede paa Parthernes Modstand, trængte
han gennem Kabuldalen ned i Pandshab, hvor
han tilintetgjorde de sidste græske
Fyrstendømmer fra Alexander den Store’s Tid. Han
døde 80 Aar gammel. Hans Søn Jen-kao-tsjen
(ɔ: Huemo Kadfises II c. 45—85 e. Kr.)
udvidede Erobringerne i Nordvestindien, men
kom i Centralasien i Strid med Kineserne, der
paa denne Tid førte en kraftig
Udvidelsespolitik mod Vest. Han blev endog tvunget til at
betale Tribut til Kina. Y.’s Rige, ogsaa kaldet
Kusjanernes Rige eller Indo-Skythia (s.
d.), omfattede efterhaanden hele Afghanistan,
Nordvestindien med Kashmir og store Dele af
Vest- og Østturkestan. Den mægtigste af
Kusjan-Kongerne Kanisjka (c. 78—123 e. Kr.)
nægtede at betale Tributen til Kina. Hans
Hovedstad var Purusjapur (nu Peshawar), i
hvis Omegn Gandhara (nu Kandahar) man
i nyere Tid har fundet en Mængde buddhistiske
Mindesmærker, de saakaldte
Gandhara-Skulpturer (se Gandharakunst). I 3. Aarh.
opløstes Y.’s Rige i Smaastater, hvoraf enkelte
bestod, til de i 5. Aarh. blev ødelagte af
Eftaliterne, de saakaldte hvide Hunner. I Y.’s Rige
bidrog Foreningen mellem Nordvestindien og
Baktrien mere end noget andet til, at indisk
Handel og Kultur, navnlig Buddhismen, vandt
nye Virkefelter mod N., hvor de skythiske og
mongolske Folk med Iver tog imod den nye
Lære. Ikke mindst indisk Kunst, blandet med
græske Elementer, naaede ad denne Vej over
Højasien frem til Kina, hvis ældste Maler- og
Billedhuggerkunst bærer tydelige Spor af sin
Oprindelse. Ogsaa vestpaa knyttede Indien i
dette Tidsrum livlige Forbindelser med
Vestasien og derigennem Romerriget. For romersk
Guld udførte Indien Mængder af Luksusvarer,
Silke- og Bomuldsvarer, Ædelstene,
Farvestoffer (Indigo) og Krydderier, og Købmænd fra
Romerriget kom over Arabiens Havne frem til
Sydindien. Senere, da Forholdene i det 3. Aarh.
opløstes baade i Indien og i Romerriget,
sygnede Forbindelsen hen og genoptoges først i
den byzantinske og arabiske Tid. (Litt.: O.
Franke, »Beiträge aus chinesischen Quellen
zur Kenntnis der Türkvölker u. Skythen
Zentralasiens« [Berlin 1904]; V. A. Smith, The
Kushan or Indo-Scythian Period of Indian Hist.
[Journ. Roy. As. Soc. 1903] og Early Hist. of
India, 3. Udg. [1914]; Gyldendals Ill.
Verdenshist., II, 392 ff.).
F. de F.
Yuga (Sanskrit = Aag, Spand,
Verdensalder) er Betegnelse for de 4 Perioder, hvori
man efter den gamle indiske
Verdensopfattelse inddelte Tilværelsen; efter denne Opfattelse
befinder vi os i den fjerde af disse Yuga’er,
den saakaldte Kaliyuga, hvis Længde
udgør 432000 Aar. Se i øvrigt Brahmanisme,
S. 812, og indisk Tidsregning.
D. A.
Yukon [’jukån], Flod i Nordamerika, se
Jukon.
Yule [ju.£], Henry, Sir, skotsk Militær og
geografisk Forfatter, f. i Inveresk ved
Edinburgh 1. Maj 1820, d. i London 30. Decbr 1889.
Som ung Mand kom han ind i den britiske
Regerings Tjeneste i Indien og deltog 1845—49
i Sikhkampene i Nordvestindien. 1855 fulgte
han som Sekretær med Arthur Phayre’s
Gesandtskab til Birma; Beretningen herom findes
i A narrative of the mission to the court of Ava
in 1855 (1858). Han vendte tilbage til Europa
1862, hvor han bosatte sig i Palermo til 1875,
hvorefter han vendte hjem til England. Fra
1877 til sin Død var han Præsident for Hakluyt
Society (se Hakluyt). Særlig bekendt er han
bleven som Forfatter af Arbejder over
Østasiens Historie og gamle Rejser dertil, saaledes
Cathay and the way thither (Hakluyt Society,
1866) og The book of Ser Marco Polo (1871, 3.
Oplag med Biografi over Y. af dennes Datter
1903).
C. A.
Yuma [’ju.ma] er i videre Forstand Navnet
paa en omfattende Sprogæt i det sydvestlige
Nord-Amerika, hvor den indtager største Delen
af det vestlige Arizona og sydlige Californien
samt Dele af den californiske Halvø og Sonora.
De vigtigste herhen hørende Stammer er Y. i
snævrere Betydning omkring nedre Colorado,
deres Naboer Cocopaerne samt Mohave og
Walapai højere oppe ad samme Flod.
Maricopaerne ved nedre Gila River og Cochimierne paa
Halvøen. Baade N. og S. f. dem lever Folk af
den uto-aztekiske Sprogæt, idet Y. som en Kile
synes at være trængt ind i denne, formodentlig
fra Californien. Den laveste Kultur findes hos
Cochimierne, der strejfer om i det halvt
ørkenagtige Land som Samlere og Jægere. Betydelig
højere staar Stammerne ved Colorado-Floden,
og det trods den Omstændighed, at de
aabenbart er gaaet tilbage i Udvikling ved Indfald
af røveriske Folkeslag N. fra (Navahoer,
Apacher). De er Agerdyrkere, skønt Tørken ofte
lægger dem betydelige Hindringer i Vejen og
gør, at de ikke helt kan opgive det gamle
Erhverv, Jagten. Deres Boliger er kuppelformige
Hytter dækkede med Jord og undertiden noget
forsænkede. Dragten er i det hede Klima yderst
sparsom, men Maling af Legemet almindelig.
De døde brændes sammen med deres Ejendom.
De egentlige Y. var oprindelig ret krigerske og
gjorde 1853 Opstand mod de Hvide, men blev
hurtigt overmandede og har siden Anlæggelsen
af Fort Y. forholdt sig fredelige.
K. B-S.
Yunca [juŋ’ka], Yunga, 1) dette Ord var
egentlig Quichua-Sprogets Betegnelse for det
lave, varme Kystland i det gamle Peru i
Sydamerika; men det anvendtes ogsaa som
sproglig Fællesbetegnelse for en Række Stammer i
dette Kystland. Saaledes nævnes Chimuerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
