Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yunca - Yunga - Yungay - Yuruari - Yurumi - Yuscaran - Yussupov, Nikolaj Borisovitsch - Yuste, Geronimo de San - Yute (se Utah) - Yute (d. s. s. Jute) - Yverbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egnen om Truxillo og de noget sydligere
boende Chinchaer eller Mochikaer. I kulturel
Henseende stod Y.-Folkene højt; de var
Agerbrugere og anvendte kunstig Vanding. Deres
Landsbyer laa sædvanligvis paa høje Steder,
hvor de dels var lettere at forsvare, dels ikke
udsatte for Sumpfeberen. Landsbyernes
Spredthed, der hidrørte fra, at de i det øde Kystland
kun kunde forekomme ved de faa og smaa
Kystfloder, var en medvirkende Aarsag til, at
Y.-Stammerne ikke kunde hævde sig politisk,
men stedse stod under de fra Bjergene
kommende Quichuaers Herredømme. I de senere
Aar har man gjort flere Gravfund fra de gamle
Y., der vidner om en ejendommelig Kultur. I
Særdeleshed havde Keramikken naaet en
kunstnerisk Højde. — 2) I Bolivia er Y. Betegnelse
for det fugtige Skovland, som paa Østsiden af
Cordillererne findes fra Lavlandet op til en
Højde af c. 2900 m. I Peru kaldes det
tilsvarende Skovland Montaña.
(H. P. S.). M. V.
Yunga [juŋ’ga], se Yunca.
Yungay [juŋ’ga^i], lille By ved Rio de Santa,
Dept Ancachs, Peru, ligger 2530 m o. H. ved
Jernbanen fra Rechay til Havnepladsen
Chimbote.
M. V.
Yuruari [ju-], lille Handelsplads ved Rio Y.
i Venezuela nær Grænsen af britisk Guayana.
Rio Y., en Biflod til Rio Cuyuni,
gennemstrømmer en Egn, som er rig paa Guld. Centrum
for Guldmineegnen er El Callao ved Rio Y.’s
øvre Løb. Den er forbundet med Orinocofloden
ved en Jernbane. Egnen om Rio Y. dannede
forhen et venezolansk Territorium, men er nu
forenet med Staten Bolivar.
M. V.
Yurumi [ju-], se Myreslugere.
Yuscaran [ju-], Yuscoran, By i den
mellemamerikanske Republik Honduras, ligger
45 km ØSØ. f. Tegucigalpa, 1500 m o. H., og
har c. 5000 Indb. og Sølvbjergværk.
(H. P. S.). G. Ht.
Yussupov [ju’supåf], Nikolaj
Borisovitsch, Fyrst, russisk Komponist og
Musikforfatter (1827—91), var uddannet som Violinist
hos Vieuxtemps og underholdt i sit Palæ et
eget Orkester; skrev Violinkoncert,
Programsymfoni med Soloviolin m. m., men er mere
kendt som Forfatter af en »Luthomonographie«
(om Violinbygning, 1856) og en første Del af
den russiske Musiks Historie (1862), begge
Værker affattede paa Fransk.
W. B.
Yuste [’justæ], Geronimo de San, spansk
Hieronymiterkloster i Provinsen Caceres
(Estremadura), hvor Karl V opholdt sig sine to sidste
Leveaar, og hvor han døde 1558. 1809 blev
Klosteret slemt medtaget af Marskal Soult.
C. A.
Yute [ju.t], Ute, se Utah.
Yute [’jutə], d. s. s. Jute (s. d.).
Yverbetændelse (Mastitis, af græsk mastos
= det kvindelige Bryst) kan optræde hos
samtlige Pattedyr, men Lidelsen forekommer langt
hyppigere hos Husdyrene end hos deres
vildtlevende Slægtninge, og størst Betydning har
den hos vore Malkedyr (Koen, Geden og
Faaret). Gennem bakteriologiske Undersøgelser (af
Bang, Guillebeau, Hess, Jensen,
Nocard, Zschokke o. fl. a.) er det
fastslaaet, at Aarsagen til Y. næsten altid er
Infektion, og tidligere Tiders Tro paa, at Y.
kunde opstaa ved en blot og bar Forkølelse
eller ved Tilbageholdelse af Mælken, er nu i
Hovedsagen forladt. Den bekendte tyske
Veterinær, Professor Ludw. Franck havde
allerede 1875 vist, at man kan fremkalde en
heftig Y. ved at sprøjte raadne Vædsker ind
i Yveret hos sunde Dyr, men under Henvisning
til, at en Y., fremkaldt paa denne Maade, lige
saa godt kunde være Resultatet af giftige,
kemiske Stoffers Indvirkning paa Yvervævet som
af Bakteriers Virksomhed, bestred man en Tid
lang Rigtigheden af Infektionsteorien. Denne
blev først endelig godtgjort ved Bang’s og
Kitt’s Undersøgelser i Slutningen af
1880’erne. Infektionen foregaar i Reglen gennem
Udføringsgangen (»Mælkekanalen«) paa Pattens
Spids. I Reglen vokser Bakterierne vistnok
fra Mundingen af Kanalen op gennem den fine
Mælkesøjle, som saa ofte staar i denne; men
de kan naturligvis ogsaa komme op i
Mælkekammeret paa anden Maade, og navnlig sker
det let ved Instrumenter, der i operativt
Øjemed føres op i Patten, og som ikke er tilbørlig
desinficerede, eller som slæber Kim med sig
fra Pattemundingen, naar denne ikke i
Forvejen er omhyggelig renset. Mælken er for
mange Bakterier et ypperligt Næringssubstrat,
i hvilket de yngler meget hurtigt, og paa den
Maade kan de i ganske kort Tid vokse sig frem
gennem Kirtelgangene og naa ind i selve
Kirtelblærerne i den paagældende Yverdel.
Foruden denne galaktogene Form af Mastitis
forekommer der imidlertid ogsaa Tilfælde af
Y., hvor Infektionsstoffet tilføres Yveret gennem
Blodkarrene, men disse »hæmatogene«
Mastiter er dog vistnok ret sjældne. Endelig
taler man ogsaa om en »lymfogen«
Infektion og vil dermed betegne de Tilfælde, hvor
Saar paa Yveret eller Patten aabner
Bakterierne Vej til Yverets Lymfebaner. De
Betændelsesprocesser, som udvikler sig paa den
Maade, faar dog ikke i Yveret nogen væsentlig
anden Karakter, end naar de optræder paa
andre Steder af Legemet, og hører derfor ikke
egentlig ind under Begrebet Y. — Det er
efterhaanden lykkedes at paavise en hel
Række forskellige Bakterier, der er i Stand til at
fremkalde Y. Mange af disse Bakterieformer
har en saa stor Udbredelseskreds, at de
forekommer saa at sige overalt, hvor Mennesker
og Dyr lever og færdes, og naar man erindrer,
hvorledes vore Malkedyr (særlig Kvæget)
tilbringer største Delen af deres Liv i Stalde, der
kun alt for ofte er saa snavsede, at Dyrene,
hver Gang de ligger, ligefrem ikke kan
undgaa at faa Yver og Patter tilsølede med
Gødning og Urin, har man ikke vanskeligt ved at
begribe, at navnlig Køerne er meget udsatte
for at blive angrebne af Y. Og man forstaar,
hvilken Fare der rummes i de Forsøg, som
Malkepersonalet, navnlig tidligere, saa ofte
anstillede for at opblokke Mælkekanalen hos
»haardmæikede« Køer ved Hjælp af Haarnaale,
Strikkepinde, Halmstraa e. l. At Y. ikke
forekommer endnu hyppigere, end Tilfældet er,
lader sig kun forklare ved den grundige
Udskylning, Mælkekanalen og Mælkekammeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
