Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zabarella, Giacomo - Zabel, Eugen - Zabern - Zabern-Affæren - Zaborze - Zabrus - Zabrze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligste Repræsentanter for den aristoteliske Skole
i Padova. I sine logiske Skrifter, der blev meget
udbredte og almindelig benyttede Lærebøger,
fremstiller han Logikken som
Instrumentalvidenskab, der behandler de i Erkendelsen
udviklede Begreber, men da den logiske
Bevidsthed bestemmer den videnskabelige Tænkning,
kalder han omvendt denne for anvendt Logik
Erkendelsen skrider metodisk frem, dels fra
den kendte Aarsag til Virkning, den
kompositive Metode, dels fra Virkning til Aarsag, den
resolutive Metode; Z. har saaledes skarpt
afgrænset Induktion og Deduktion fra hinanden
og tillige klart bestemt de to Metoders
gensidige Afhængighed; hans Værk er et meget
vigtigt Led i Udviklingen af Metoden i den ny
Videnskab, som den i fuld Klarhed møder os
hos Galilæi og Descartes. Den bevidste
Erkendelses Virken i Individets Sjæl er Virkning af
Forstanden, der er det Princip, som former
Materien og saaledes betinger det tænkende
Væsen, Princippet som er identisk med selve
den første Bevæger af Altet. Denne første
Bevæger er evig, lige saa vel som hele
Verdensaltet, der ved sin evige Bevægelse frembringer
Varme, som giver al Ting Liv, og ligesom den
første Bevæger selv er uden Materie, men
fremkalder Liv og Virken i Materien, saaledes
virker han ogsaa, naar den individuelle Sjæl, der
er en Udstraaling af hans Væsen, former
Materien og bliver til et tænkende Individ.
Saaledes berører Z. Spørgsmaalene om Verdens
Evighed og Sjælens Udødelighed paa en
Maade, der ikke kan bringes i Overensstemmelse
med Kirkens Lære, men han afviser
Divergensen med efter Tidens Skik at henvise til, at
Teologien belærer os tilstrækkeligt om disse
Spørgsmaal, som det ikke er Filosofiens
Opgave at forene med Aabenbaringen. Z. har,
ligesom Pomponazzi, stor Betydning ogsaa for
Grundlæggelsen af den nyere Psykologi ved de
indgaaende Undersøgelser af Erkendelsens
Væsen, som hans Tænkning fører ham ind i. Der
savnes af hans Værker, hvoriblandt en
Kommentar til Aristoteles’ Psykologi er af stor
Vigtighed, en moderne, samlet Udgave; af ældre
Udgaver er at nævne: Opera, I—V (Leiden
1587), Opera logica (Basel 1594), Opera
philosophica (1623). (Litt.: P. Ragnisco: To
Afhandlinger i Atti d. R. ist. veneto di senuza
[Venedig 1886] og Pomponazzi e Zabarella
[Venedig 1887]).
W. N.
Zabel [’tsa.bəl], Eugen, tysk Forfatter, f.
i Königsberg den 25. December 1851. Han
studerede ved Universitetet i sin Fødeby,
foretog lange Rejser i Europa, overværede
Kejserkroningerne i Moskva 1883 og 1896,
besøgte senere Nordamerika og Ægypten,
bosatte sig derpaa i Berlin. Hans brogede
Forfatterskab omfatter dramaturgiske Skrifter som
»Zur moderne Dramaturgie«, 1—3, og
»Theatergänge«, Biografier af Turgenjev,
Rubinstein og Tolstoi, »Russische Literaturbilder«,
forskellige Rejseskildringer som »Im Reiche des
Czaren«, Romaner som »Der Meister« om Rich.
Wagner, den historiske Skildring »Goethe und
Napoleon«, o. s. v. Et livfuldt
Forfattertemperament præger disse højst forskellige
underholdende og instruktive Bøger, Vidnesbyrd om
udstrakt Viden og sikker Iagttagelsesevne.
C. B-s.
Zabern [’tsa.bərn], se Saverne.
Zabern-Affæren [’tsa.bərn-], en
karakteristisk Episode inden for tysk Militærliv i den
nærmeste Tid før Verdenskrigen. Den foregik
i November 1913, og Skuepladsen var Zabern
(Saverne) i Elsass. Her havde en
ungdommelig Løjtnant, Forstner, udæsket den indfødte
Befolkning ved forskellige Udtalelser over for
Soldaterne, bl. a. den, at de rolig kunde skyde
en »Wackes« (Øgenavn for Elsasseren), der
vilde vove at krænke dem. Det kom i den
Anledning til folkelige Demonstrationer, der
yderligere tog til, da Forstner havde slaaet en af
Demonstranterne med sin Sabel, og som førte
til, at den militære Ledelse i Byen ganske paa
egen Haand, uden nogen som helst Godkendelse
fra de civile Myndigheder, lod 27 Personer
arrestere. I et Telegram gav den tyske
Kronprins sin Godkendelse til dette militære
Overgreb, som imidlertid vakte den største
Misbilligelse ikke blot i Elsass og Frankrig, men
ogsaa i den overvejende Del af det tyske Folk.
Det kom 3. Decbr 1913 til en Debat i Rigsdagen,
hvor Krigsminister Falkenhayn forsvarede
Militærets Optræden, ja, endog Forstner’s
Ytringer til Soldaterne, men hvor der med 293
Stemmer mod 54 blev vedtaget en Misbilligelse af
Regeringens Standpunkt. Forstner blev først
af en Krigsret idømt 43 Dages Arrest for
Mishandling og ulovligt Vaabenbrug (ved som
nævnt at slaa en Mand med sin Sabel), men
Dommen ophævedes, ligesom Militærdomstolen
i Strassburg frikendte hans Chef, Oberst von
Reuter, for den Anklage, som rejstes imod ham
for at have ladet Soldaterne gribe ind uden
den civile Myndigheds Medvirken til Ordenens
Opretholdelse. Der rejstes nu en ny Debat i
Rigsdagen (24. Januar 1914), hvorunder
Rigskansleren henviste til en preussisk
Kabinetsordre fra 1820 om Ret for Militæret til
undtagelsesvis at handle uden Opfordring fra de
civile Myndigheder. I April 1914 erklæredes
dog denne Kabinetsordre for ophævet. Som en
anden Indrømmelse til den offentlige Mening
var det paagældende Regiment blevet forflyttet
fra Zabern til en anden Garnisonsby. — Z.-A.
vakte rundt om i Verden meget stor Opsigt og
skabte et meget ufordelagtigt Indtryk af den
Tankegang, der ganske vist ikke var raadende
hos Flertallet af det tyske Folk, men dog
havde Magten i det tyske Rige, og den blev paa
denne Maade et lille ejendommeligt Led i
Forspillet til Verdenskrigen.
H. J-n.
Zaborze, Flække i den preussiske Provins
Øvre-Schlesien, ligger lige ved den polske
Grænse, 2 km SØ. f. Hindenburg (Zabrze) og
har (1925) 29198 Indb. Briketfabrikation, i
Omegnen Kul- og Jerngruber.
O. K.
Zabrus, se Kornløbebille og
Løbebille.
Zabrze [’zabrзæ] (1914 omdøbt til
Hindenburg), By i den preussiske Provins
Øvre-Schlesien nær den polske Grænse ved
Banelinierne Oppeln—Kattowitz, Gleiwitz—Poremba
og Gleiwitz—Beuthen, er Kredsstad og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
