Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zaimis - Zaire - Zajd, ibn Haritha - Zaječar - Zajende Rud - Zajic, Florian - Zakarja - Zakoner - Zakopane - Zakynthos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stormagterne om, at Grækenland ikke vilde
understøtte Opstanden paa Kreta. Juni 1877
blev han Justitsminister i det nationale
Blandingsministerium under Kanaris indtil Januar
1878. — Hans Søn, 2) Alexander Z., f.
1851, blev tidlig Medlem af
Nationalforsamlingen (Formand 1894—97) og var 1890—91
Justitsminister. Som Fredspartiets Mand blev han
Oktbr 1897 efter den ulykkelige Krig med
Tyrkiet Førsteminister indtil Apr. 1898. Oktbr 1906
blev han af Stormagterne, ifølge Kong Georg’s
Valg, beskikket til Regeringskommissær paa
Kreta; trak sig tilbage, da Øen i Oktbr 1908
kundgjorde sin Uafhængighed af Tyrkiet.
Under Verdenskrigen Oktbr—Novbr 1915 og fra
Juni 1916 var han Ministerpræsident, afgik
Septbr 1916 efter et energisk, men haabløst
Forsøg paa at bevare en ogsaa af
Centralmagterne anerkendt neutral Stilling for
Grækenland. Fra 3. Maj 1917 til 27. Juni samme Aar
beklædte han den samme Stilling, men med
lige saa ringe Resultat; efter at have ført
Forhandlingerne med Ententen om Kong
Konstantin’s Afsættelse maatte han aflevere Magtens
Tøjler til Venizelos.
(E. E.). H. J-n.
Zaire, se Kongofloden.
Zajd, ibn Haritha, Profeten
Muhammed’s Slave og senere frigivne og Adoptivsøn,
var et af de første Medlemmer i den lille
Menighed, der samlede sig om Profeten. Z. er
den ene af de to af Profetens Samtidige, der
omtales under Navn i Koranen; hans Navn er
knyttet til den i Kor. XXXIII, 37 anførte
Aabenbaring, hvorefter det tillades de Rettroende
at tage deres Adoptivsønners fraskilte
Hustruer til Ægte; Muhammed havde nemlig
forelsket sig i Z.’s smukke Hustru, og Z. var da
diskret og føjelig nok til straks at give Afkald
paa hende. Dette Koransted, der tydelig viser,
hvorledes Profeten i den senere Del af sit Liv
tog Aabenbaringens Form til Indtægt for rent
personlige, ingenlunde dadelfri Formaal, har
i den kristne Polemik mod Muhammed
naturligvis spillet en meget fremtrædende Rolle.
J. Ø.
Zaječar [’zajæt∫ar], Saitschar, By i
Jugoslavien, ligger 178 km ØSØ. f. Belgrad paa
venstre Bred af Timok. 8500 Indb. Byen, der
har Udførsel af Kvægprodukter, især Uld,
afbrændtes af Tyrkerne 1876 og var en af de
serbiske Byer, om hvis Besiddelse Serber og
Tyrker kæmpede med størst Haardnakkethed.
(H. P. S.). N. H. J.
Zajende Rud, Sajende Rud, Zende
Rud, Flod i Persien, udspringer paa Grænsen
mellem Luristan og Irak Adshmi, løber forbi
Ispahan, hvis Omegn den vander, og ender i
Saltsøen Gavechone.
M. V.
Zajic [’zajits], Florian, böhmisk
Violinspiller (1853—1916), var Elev af Prags
Konservatorium, blev Koncertmester i forskellige
Operaorkestre, vandt efterhaanden et betydeligt
Ry som Solo-Koncertspiller og slog sig 1891
ned i Berlin, hvor han blev til sin Død, bl. a.
som Lærer ved det Stern’ske Konservatorium.
W. B.
Zakarja (græsk Zacharias), det hebræiske
zekkar-jâhû, »Jahve ihukommer«, hyppigt
forekommende Navn i det gamle Testamente. Mest
kendt er 1) Z., Søn af Berekja og Sønnesøn
af Iddo, den 11. af de 12 »smaa Profeter«. Han
optraadte fra 520 f. Kr., samtidig med Haggaj,
medens de under Darius hjemvendte Jøder var
optaget af at opbygge Templet. Ved sine Taler
virkede han ligesom Haggaj opmuntrende paa
sine Landsmænd. Kap. 1—8 af den Bog, som
bærer hans Navn, bestaar væsentlig af en
Række Syner, gennem hvilke der tilsiges
Folket Tilgivelse af dets Synder, en herlig
Fremtid og Magt over andre Folk, idet Israel faar
en gudbenaadet »Spire« som Hersker. Kap.
9—14 indeholder en Række Profetier om de
fjendtlige Magters Undergang og Israel’s
Forherligelse, som næppe kan stamme fra Z.;
nogle Dele er rimeligvis langt ældre, men som
Helhed synes denne Samling (»Deutero-Z.«)
først at være blevet til i 3. Aarh. f. Kr. 2) Z.,
Søn og Efterfølger af Jerobeam II som Konge
i Israel, efter et halvt Aars Regering myrdet
af Sallum 744 f. Kr. (2. Kong. 15, 8-12). 3)
Z., Søn af Præsten Jojada, der under Joas
dadlede Judæerne for deres Frafald fra Jahve
og derfor blev stenet (2. Krøn. 24, 20 fl.). Det
er muligt, at der hentydes til ham Mat. 23, 35,
jfr. Luk, 11, 51, men da han kaldes Søn af
Barachias. maatte der i saa Tilfælde
rimeligvis foreligge en Forveksling med ovennævnte
Profet. 4) Z., Præst af Abia’s Skifte, d. e. den
8. af de 24 Præsteafdelinger, paa Herodes I’s
Tid, gift med Elisabeth af Ahron’s Slægt og
med hende Fader til Johannes Døberen (Luk.
1, 5 ff.).
J. P.
Zakoner, en lille græsk Folkestamme,
bosiddende paa Moreahalvøen mellem
Parnonbjergene og Naupliabugten (Oldtidens Kynuria).
Den ejendommelige zakoniske Dialekt
indeholder forskellige Træk, der lader sig følge
tilbage til Oldtidens lakoniske Dialekt, der var
dorisk (f. Eks. a amera, Dagen, almindelig
nygræsk i imera), medens ellers de nygræske
Dialekter intet har at gøre med de oldgræske.
Navnet Zakoner (Tsakoner) maa repræsentere
Oldtidens Lakoner, selv om Forlyden er
vanskelig at forklare.
K. S.
Zakopane [zakå’pånæ], Landsby i polsk
Wojewodi Krakow, beliggende 837 m o. H. i
Tatra Bjergene ved Floden Bialy, Dunajecs
Kilde. Z., der ved en Jernbane er forbundet
med Nowy Targ, har 3000 Indb. og er et
berømt Kursted. Desuden er Byen et
Hovedudgangssted for Ture i Tatra og et Centrum for
Vintersport.
N. H. J.
Zakynthos [’zakinþos], italiensk Zante, 1)
en af de til Grækenland hørende ioniske Øer,
er den sydligste af de 4 største og ligger 18
km V. f. Kysten af Peloponnes. Z. er 410 km2
stor og har 42500 Indb. eller 104 pr. km2.
Øen, der er bekendt for sin Skønhed, har
Form af en Oval med en dyb Indskæring paa
Sydøstkysten. Den er vulkansk og hjemsøges
ofte af Jordskælv. Den vestlige Del optages af
lave Kalkbjerge, hvis højeste Punkt naar 758
m. Den østlige Del derimod er en frugtbar
Slette, der mod SØ. afsluttes ved Bjerget
Skopos. Ved Chieri paa Øens Sydvestspids findes
de allerede af Herodot omtalte ejendommelige
Jordbegkilder, der danner smaa Damme, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
