- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zakynthos - Zala - Zaleski, Bogdan Józef - Zaleukos - Zalewski, Kazimierz - Zalikhâ - Zalmoxis - Zalokostas, Georgios - Zalt-Bommel - Zaluski, Józef Andrzej

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Bund Jordbeget samler sig, medens
Jordolie overtrækker Vandoverfladen med en Hud,
der spiller i alle Farver. Klimaet er mildt og
sundt, men Øen er vandfattig.
Gennemsnitstemperaturen for Januar er 11,3° og for Juli 26,6°;
den aarlige Regnmængde er 976 mm. Der
findes endnu en Del Skove eller Krat med
Oliven, Laurbær og Myrter; men de viger mere
og mere Pladsen for Korendedyrkningen, som
alterede optager 2/3 af Øens Overflade. Ogsaa
Kornavlen trænges tilbage og formaar ikke
mere at tilfredsstille Forbruget. Husdyr findes
kun i meget ringe Tal. Industrien bestaar i
Tilvirkning af Tæpper, Silketøj, Lærred og
Likører. Der udføres navnlig Korender,
Olivenolie og Sæbe og indføres især Hvede, Tømmer
og saltet Fisk. Z. udgør en egen Nomos eller
Provins. En Del af Beboerne
(Zantioterne) drager aarlig til Peloponnes i Høsttiden
for at tage Arbejde. I Oldtiden dannede
Zakynthos eller Hyria, der var befolket af de fra
Peloponnes kommende Achæer, oprindelig en
selvstændig Fristat, der saa en Tid lang var
Medlem af det atheniensiske Søforbund. I 2.
Aarh. f. Kr. kom den under Romerne og delte
fra nu af Skæbne med de andre ioniske Øer
(s. d.).

2) Hovedstaden Z. ligger paa Østkysten
ved Z.-Kanalen mellem Øen og Fastlandet.
(1920) 11109 Indb. Z. er Sæde for en græsk
Ærkebiskop og en romersk-katolsk Biskop og
har et gammelt venetiansk Fort, der hæver sig
over Byen paa et nærliggende Bjerg.
Endvidere har Byen flere Kirker samt et
Gymnasium. Over Z.’s Havn gaar saa godt som hele
Øens Omsætning og Trafik.
(H. P. S.). N. H. J.

Zala [’zålå], Komitat i det sydvestlige
Ungarn, paa Grænsen til Jugoslavien. 5974 km2
med 466000 Indb. Z., hvortil Halvdelen af
Balaton Søen regnes, er et frugtbart Omraade,
hvor der dyrkes Vin, Frugt og Tobak. I de
store Bøge- og Egeskove holdes mange Svin.
Hovedstaden er Zalaegerszeg ved Floden
Z. 6000 Indb.
N. H. J.

Zaleski [za’læski], Bogdan Józef, polsk
Digter (1802—86). Født og opdraget ude paa
Landet i Ukraine, hvor han for sit Helbreds
Skyld i flere Aar var i Huset hos en ukrainsk
Bonde, blev han den i Warszawa i 1820’erne
debuterende saakaldte ukrainske
Digterskoles maaske mest fremragende Repræsentant.
Denne Skole gav sit Bidrag til den polske
Poesis datidige nationale Fornyelse ved i udstrakt
Grad poetisk at udnytte sydrussiske Motiver.
Omkring Ukraine, dets Natur og dets Minder,
kredser næsten hele Z.’s Digtning lige fra
Smaadigtene, hvormed han debuterede som
ung Student (samlede i »Dumy«, 1822), og
ved hvilke han blev umaadelig populær, til de
større digteriske Fragmenter, han forfattede
i Udlandet, medens han, efter at have deltaget
i Oprøret 1830, i flere Aartier førte et
omflakkende Liv i Europa (i sine sidste 15
Aar var han bosat i Villepreux ved Paris).
Bedst er Z., naar han i sine overordentlig
vellydende lyriske Digte giver udsøgte,
maaske en Smule monotone og noget sukkersøde
Billeder af den ukrainske Steppenatur;
svagere er hans episke Arbejder, der, med den
gamle Kosakpoesi som Forbillede,
hovedsagelig beskæftiger sig med den ældre Kosaktid,
hvorved han laver de gamle raa Hugafer om
til en Slags romantiske »Salonkosakker« og
tillige — uden Hensyn til Polakkernes evige
Stridigheder med Kosakkerne — fremstiller
disse som glødende polske Patrioter.
A. K.

Zaleukos [tsa’læ^ukos], Lovgiver for den
græske By Lokroi i Syditalien, skal have levet
midt i 7. Aarh. f. Kr. Hans Love siges at have
været de første skrevne græske Love, men
deres Indhold er, uagtet de bestod i lang Tid,
kun lidet kendt. Nogle har endog benægtet Z.’s
historiske Realitet.
H. H. R.

Zalewski [za’læfski], Kazimierz, polsk
Dramatiker, f. 1848, d. 1921, udviklede fra
Slutningen af 1860’erne en forskelligartet
litterær Produktion, hvormed han med vekslende
Held dyrkede forskellige Omraader af
dramatisk Forfatterskab. En betydelig Popularitet
vandt han, navnlig i 1880’erne, specielt dels ved
en Række Komedier, prægede af en let social
Satire og behandlende bl. a. den tysk-jødiske
Finansverden i Polen og dens Forhold til den
polske Over- og Middelklasse (f. Eks. »Vore
Svigersønner«), dels med nogle kaade Farcer
(f. Eks. »O, disse Mænd!«). Z. sejler som
Dramatiker ganske i Franskmændenes Kølvand;
han har dygtigt, men uselvstændigt tilegnet
sig den moderne franske Lystspilteknik, og
hans Stykker udmærker sig ved typisk fransk
Boulevardesprit.
A. K.

Zalikhâ, se Suleika.

Zalmoxis, se Zamolxis.

Zalokostas [zalo’kostas], Georgios, græsk
Digter, f. 1805, d. 1858, besang baade paa Prosa
og i en Række lyriske Digte Grækernes
Heltegerninger under Frihedskrigen.

Zalt-Bommel [’zalt’bomə£ eller -’bu.mə£],
se Bommel.

Zaluski [za’wuski], Józef Andrzej, polsk
Biskop (1701—74), tilhørte en gammel polsk
Adelsslægt, af hvilken flere Medlemmer har
gjort sig bemærkede i Polens politiske Liv.
Han deltog i Tronstridighederne efter August
II’s Død som en ivrig Tilhænger af Stanislaw
Leszczynski; blev siden under August III Biskop
af Kiev. Som Russerfjende og meget ivrig for
Polens Selvstændighed optraadte han i
Begyndelsen af Stanislaw Poniatowski’s Regering
skarpt mod den russiske Indblanding i den
polske Politik, hvilket havde til Følge, at den
russiske Gesandt Repnin lod ham gribe og
sende til Rusland, hvor han tilbragte flere Aar
i Fangenskab i Kaluga. Sin største Betydning
havde Z. ved paa forskellig Maade at
fremme polsk Kultur, hvorved han blandt
andet med Opbydelse af alle sine
økonomiske Hjælpekilder og benyttende sig af sine
vidtstrakte Forbindelser med sin Tids Lærde
baade i og uden for Polen skabte et for
sin Tid monumentalt Bibliotek, der, anbragt i
et særligt Palads i Warszawa, aabnedes i
1740’erne for Publikum. I Z.’s Testamente
bestemtes, at Biblioteket skulde være polsk
Nationalejendom, men 1795 blev det paa
Katarina II’s Befaling sendt til Petrograd; en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free