- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zárate, Fernando de - Zárate, Francisco López de - Zárate, G. - Zarathustra - Zarathustrisme - Zaratit - Zarev - Zarevitsch - Zaria - Zarigrad - Zariza - Zarizyn - Zarlino, Gioseffo - Zarncke, Friedrich - Zarskoje Selo - Zaruma - Zarzuela - Zasius, Ulrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Zárate [’þaratæ], Fernando de, med
fulde Efternavn Z. y Castronovo, spansk
Digter i 17. Aarh. Man har villet betvivle
hans Eksistens og ment, at Navnet kun var
Pseudonym for Ant. Enriquez (s. d.) Gómez;
men at han virkelig har været til, er nu bevist,
skønt man ikke ved meget mere om ham, end
at han var en temmelig frugtbar Dramatiker.
Der haves omtrent 30 Skuespil af ham,
deriblandt ret gode; som de dramatiske
Forfattere dengang ofte plejede, har han benyttet
Forgængeres Arbejder i ikke ringe Omfang.
Emnerne er af meget forskellig Art, fra
heroiske til dagligdags; fremhæves kan
Helgenkomedierne Las misas de San Vicente Ferrer og El
obispo de Crobia
, San Estanislao samt La
presumida y la hermosa
, hvoraf Molière har gjort
Brug i Les femmes savantes. I Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles (47. Bind) er
fire af hans Stykker optagne.
E. G.

Zárate [’þaratæ], Francisco López de,
spansk Digter, f. omtr. 1580 i Logroño, d. i
Madrid 5. Marts 1658. Efter at have gjort
Krigstjeneste i nogle Aar levede han en Tid som
ministeriel Embedsmand i Madrid, senere i samme
By som Privatmand, efter at hans Velynder D.
Rodrigo Calderon var styrtet. 1619 udgav han
en Digtsamling, 1648 et Heltedigt (La inventión
de la Cruz
), 1651 Obras varias, hvori bl. a.
Tragedien Hércules furente y Oeta, et ikke videre
heldigt Forsøg paa at sammensmelte to af den
romerske Digter Seneca’s Tragedier, idet Z.
her stræbte efter en Særstilling over for
Nationaldramaets herskende Retning. Hans
Karakter roses, og en vis fornem Alvor lægger sig
undertiden for Dagen i hans Digtning.
E. G.

Zárate [’þaratæ], G., se Gil y Z.

Zarathustra [sara’tu∫tra], se Zoroaster.

Zarathustrisme [-tu-], se Mazdaisme.

Zaratit, se Nikkelsmaragd.

Zarev [’tsarif], By i det sydøstlige
Storrusland, Guvernement Tsaritsyn, ligger 333 km NV.
f. Astrachan paa venstre Bred af Achtuba, der
er en sejlbar Mundingsarm af Volga. 8000 Indb.,
der for største Delen er muhammedanske
Tatarer. Z. driver Handel og Fiskeri, og i
Nærheden ligger Ruinerne af Sarai, der var
Residens for Chanerne af Riget Kaptschak (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.

Zarevitsch [tsa’rjevit∫], d. s. s. Tsarevitsch,
Zarevna [tsa’rjævna], d. s. s. Tsarevna, se
Tsar.

Zaria, se Saria.

Zarigrad [tsar’rjgrat], se
Konstantinopel.

Zariza [tsa’rjitsa], d. s. s. Tsaritsa, se
Tsar.

Zarizyn [tsa’rjitsin], se Tsaritsyn.

Zarlino [tsar’lino], Gioseffo, italiensk
Musikteoretiker, (1517—90), Kapelmester ved S.
Marco i Venezia, en paa Videnskabens
forskellige Felter forfaren Mand, kyndig i baade
Teologi, Filosofi, Naturvidenskaber og Musik. Af
hans Kompositioner er kun lidet bevaret;
derimod har han stor Betydning som
Musikteoretiker, idet han ved sine Undersøgelser
tilvejebringer det nødvendige Supplement til
Pythagoras’ Intervalberegninger, saaledes at det
vigtige Interval Tertsen, der indtil Z. betragtedes
som en »Dissonans«, nu blev indlemmet blandt
Konsonanserne. Hans Hovedværker er:
Istituzioni harmoniche (1558), Dimostrazioni
harmoniche
(1571) og Sopplimenti musicali (1588).
Nærmere om Z. se H. Riemann: »Geschichte
der Musiktheorie«, S. 369 ff.
A. H.

Zarncke [’tsarnkə], Friedrich, tysk
Litteraturhistoriker og Germanist, f. 7. Juli 1825
paa Zahrenstorf i Mecklenburg-Schwerin, d. i
Leipzig 15. Oktbr 1891. Han studerede Filologi
i Rostock, Leipzig og Berlin, ordnede 1848 det
berømte Meusebach’ske Bibliotek i
Baumgartenbrück ved Potsdam og gennemførte Salget af
det til det kgl. Bibliotek i Berlin. 1850 bosatte
Z. sig i Leipzig, hvor han grundede det snart
indflydelsesrige »Literarische Zentralblatt für
Deutschland«, der endnu bestaar, habiliterede
sig 1852 ved Universitet dér og blev 1854
overordentlig, 1858 ordentlig Professor i tysk
Sprog og Litteratur. Han udgav Sebastian
Brants »Narrenschiff« (1854) og skrev en Bog
»Zur Nibelungenfrage«, et Indlæg i Striden om
Digtets Enhed, som Z. hævdede. Senere fulgte
»Beiträge zur Erklärung und Geschichte des
Nibelungenliedes«. Af hans følgende Skrifter
maa nævnes »Ueber den 5-füssigen Jambus«,
»Geschichte der Graalsage«, »Der Priester
Johannes« og »Christian Reuter«. I
»Mittelhochdeutsches Wörterbuch« har han bidraget med
Bogstaverne M—R. I »Die urkundlichen
Quellen zur Geschichte der Universität Leipzig«,
»Die deutschen Universitäten im Mittelalter«
og »Die Statutenbücher der Universität
Leipzig« har han ydet værdifulde Bidrag til de
tyske Universiteters Historie. Som Germanist
øvede Z. stor Indflydelse og samlede talrige
Elever, der senere vandt Berømmelse, om sit
Kateter. (Litt.: Vogt, »F. Z.« i »Zeitschrift
für deutsche Philologie«, Bd 25, 1892).
C. B-s.

Zarskoje Selo [’tsarskåjæ-sjæ’£å], d. s. s.
Tsarskoje Selo.

Zaruma [sa’ruma], lille By i Provinsen
Loja, Ecuador, 1400 m o. H., ved en Kildeflod
til Rio Tumbez, producerer kandiseret Frugt.
M. V.

Zarzuela [þar’þuæla], spansk Betegnelse paa
Syngestykke, Opera med talt Dialog (Operette),
en for dens Hjemland typisk musikdramatisk
Genre og dér meget populær.
W. B.

Zasius [’tsa.sios], Ulrich, tysk Jurist og
Humanist (1461—1535), beklædte forskellige
praktiske Stillinger i sin Fødeby Constanz og
i Freiburg, hvor han blev Retsskriver,
Universitetets Retskonsulent og akademisk Lærer.
Med stor Veltalenhed, med Friskhed og Energi
tog Z. Kampen op mod den herskende
Skolastik, henviste til Studiet af Retskilderne selv og
til Vigtigheden af det retshistoriske Element i
Fortolkningen af den gældende Ret. For saa
vidt maa Z. regnes til Reformatorerne i
Retsvidenskabens Historie. Hvad den kirkelige
Reformation angaar, stod han Erasmus nærmere
end Luther. Den katolske Kirke satte hans
Værker paa Indeks. (Litt.: R. Stintzing,
»U. Z.« [Basel 1857]; Richard Schmidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free