Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeebrugge - Zeeland - Zeeman, Pieter - Zeeman, Reinier - Zeeman-Effekten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zeebrugge [’ze.brøgə], Kystby ved Nordsøen
i belgisk Provins Vestflandern, 15 km NNV. f.
Brügge og i en lignende Afstand fra den
hollandske Grænse. Her byggedes 1895—1907 en
Kunsthavn, beskyttet af en mægtig, buet Mole,
som er 2237 m lang. 1900 byggedes den 15 km
lange og 8 m dybe Brügge—Z.-Kanal, som er
forsynet med Sluser ved Z. Hele Anlægget
tjener som Udhavn for Brügge. I Begyndelsen af
Verdenskrigen oprettede Tyskerne i Brügge og
Z. en Operationsbasis for Torpedo- og
Undervandsbaade, samtidig med, at den erobrede Del
af den flanderske Kyst befæstedes stærkt. Z.
blev derfor udsat for Blokade, Minespærring og
gentagne Angreb af de Allierede. I Tiden
1915—18 bombarderedes den mere end 20 Gange af
engelske og franske Flyvere. 1915—17 blev Z.
5 Gange beskudt af engelske Flaadeafdelinger
i den Hensigt at ødelægge Sluseportene. 20.
Marts 1916 udkæmpedes ud for Z. et Slag
mellem engelske og tyske Torpedojagere. Natten
mellem 22. og 23. Apr. 1918 udførte Englænderne
et dygtigt ledet og vel forberedt Angreb mod
Z., idet en Afdeling lette Krydsere,
Torpedojagere og Monitorer samt 5 gamle
cementfyldte Krydsere under Admiral Keyes Ledelse
dækket af Mørket og kunstig Taageudvikling
løb ind i Havnen. 3 af de gamle Krydsere
sænkedes i Kanalmundingen, saa Kanalen var
spærret i længere Tid. Samtidig løb en engelsk
Undervandsbaand ladet med Sprængstof ind til
Basis af Molen, som sprængtes i Luften
og blev afbrudt fra Land. Et Forsøg paa
Landsætning af Tropper mislykkedes paa Grund
af den voldsomme Beskydning fra Land.
Englænderne trak sig efter et Par Timers Kamp
tilbage med et Tab af 197 dræbte, 413 saarede
og 27 savnede. (Litt.: C. S. Terry, Ostende
and Z. April 23. May 10 1918; J. K. Bell,
The glory of Z. and of the »Vindictive«; The
naval annual 1919).
M. H-n.
Zeeland [’ze.£ant], den sydvestligste Provins
i Kongeriget Nederlandene. Det grænser i N.
til Provinsen Sydholland, i Ø. til Nordbrabant,
i S. til Belgien og i V. til Nordsøen. Arealet
udgør 1832 km2, med tilhørende Vandarealer
2731 km2. (1925) 249353 Indb., 136 Indb. pr.
km2. Z. bestaar for største Delen af Øer. Kun
den sydlige Del af Provinsen (c. 800 km2),
Zeeuwsch-Vlaanderen eller
Staaten-Vlaanderen, der som et Bælte
strækker sig langs den belgiske Grænse, er Fastland.
Øerne ligger mellem Scheldes Mundingsarme og
er lave, frugtbare Marskøer, hvis Overflade for
en stor Del ligger under Havets Niveau og
derfor maa beskyttes ved mægtige Digeanlæg.
Digerne er flere Gange blevet gennembrudte af
Havet, saaledes ved de voldsomme Stormfloder
4.-5. Febr 1825 og 12. Marts 1906. Mod S.
ligger Walcheren (209 km2) mellem Wester
(De Hont) og Ooster Schelde. Den skilles i Ø.
fra Nord-Beveland ved Veergat og fra
Zuid-Beveland ved Het Sloe. De to Øer
Beveland (tilsammen 442 km2) adskilles af
Zuid-Vliet eller Zandkreek og skilles fra Fastlandet
af Wester og Ooster Schelde. NØ. f. Beveland
ligger Tolen (Tholen) (123 km2), som
afgrænses fra Nordbrabant ved det snævre Flodløb
Eendracht, medens Maasarmen Keeten i N.
skiller den fra Schouwen (228 km2) og Sint
Philipsland (24 km2). Disse Øer adskilles
i N. fra den sydhollandske Ø Over Flakkee af
Grevelingen og Krammer. Siden 1867 er Ooster
og Wester Schelde adskilte ved en
Jernbanedæmning, der fra Nordbrabant fører over til
Zuid-Beveland, hvorfra Jernbanelinien føres
videre over Het Sloe til Walcheren. — Overfladen
bestaar næsten udelukkende af Marskland. I
Modsætning til Marskegnene i den øvrige Del
af Nederlandene mangler Moserne fuldstændig.
Af Arealet er 62,4 % Agerland, 19 % Græsland,
2 % Have, 0,7 % Skov og 1,6 % er uproduktiv
Jord (Klitter o. l.). Der dyrkes især Hvede,
Bælgplanter, Grønsager og Hør. Kvægavlen er
betydelig; endvidere nævnes Østersavl, Fiskeri,
Bomuldsindustri, Kornhandel og Skibsfart.
Hovedstad er Middelburg paa Walcheren. Andre
Byer er Vlissingen (Walcheren), Goes
(Zuid-Beveland), Zierikzee (Schouwen) og Terneuzen
(Zeeuwsch-Vlaanderen). I retslig Henseende
deles Z, i 3 Kredse: Middelburg, Goes og
Zierikzee. — I Middelalderen var Z. i lang Tid et
Stridsæble mellem Greverne af Flandern og
Holland, indtil Florens V, Greve af Holland,
1269 ægtede en Datter af Grev Guido af
Flandern og som Medgift fik alle Rettigheder over
Z. 1579 sluttede Z. sig til Utrecht-Unionen.
Zeeuwsch-Vlaanderen hørte oprindelig til
Flandern, men blev i Uafhængighedskrigen erobret
af Nederlandene og 1648 overladt disse. Det
dannede under Navnet Staaten-Vlanderen
ligesom Nordbrabant og en Del af Limburg et
saakaldt Generalitetsland, der indtil Republikkens
Undergang forvaltedes af Generalstaterne som
erobret Omraade.
M. H-n.
Zeeman [’zeman], Pieter, hollandsk
Fysiker, f. 25. Maj 1865 i Provinsen Zeeland, har
siden 1900 været Professor i Fysik ved
Universitetet i Amsterdam og siden 1908 Direktør for
Universitetets fysiske Institut. Hans Arbejder,
som for største Delen er offentliggjorte i
Amsterdam Akademiets Skrifter, behandler især
Elektro- og Magneto-Optik. 1896 opdagede han
et Magnetfelts Indflydelse paa Spektrallinierne,
der udsendes af en Lyskilde, som befinder sig i
Feltet (se Zeeman-Effekten). 1902 fik
han for disse Undersøgelser den halve
Nobel-Pris i Fysik. Senere har Z. foretaget en
nøjagtig Bestemmelse af Lysets Hastighed i
strømmende Vand.
(K. S. K.). A. W. M.
Zeeman [rzeman], Reinier, hollandsk
Maler fra 17. Aarhundrede. Kunstmuseet i
Kjøbenhavn ejer »Hallands Rhed« og »Havn ved
Middelhavet«. Se nærmere under Nooms.
A. Hk.
Zeeman-Effekten [’zeman-]
(Z.-Fænomenet), den Ændring i en Lyskildes Spektrum, der
fremkommer, naar Lyskilden befinder sig i et
magnetisk Felt. En saadan Ændring
eftersøgtes forgæves af Faraday 1862, men paavistes
1896 af den hollandske Fysiker P. Zeeman
for de gule Natriumlinier (se
Spektralanalyse), idet han fandt, at disse blev
bredere, naar den natriumholdige lysende Flamme
var anbragt i et Magnetfelt. Hans Landsmand
H. A. Lorentz viste straks, at den fundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
