Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeist - Zeitblom, Bartholomäus - Zeitschrift für bildende Kunst - Zeitun - Zeituni - Zeitz - Zekin - Zele - Zelenka, Johann Dismas - Zeleznovodsk - Zelezny, Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zeist [zæ^ist] eller Zeyst, Flække i
nederlandsk Provins Utrecht, 8 km Ø. f. Utrecht
ved Jernbanelinien Amsterdam—Emmerich, har
(1925) 20424 Indb., er en af de smukkeste Byer
i Holland og omgives af Enge og Marker
afvekslende med Skove og Haver. Siden 1746
findes her en Herrnhuter-Koloni med c. 260
Medlemmer. Jernstøberi, Fabrikation af
Porcelænskakkelovne, Stearinlys, Sæbe, Handsker
og Møbler.
(Joh. F.). M. H-n.
Zeitblom frsaitblåm], Bartholomäus
(Bartholme), kaldet Hausner, tysk
Maler, f. efter 1450 vistnok i Memmingen, d. efter
1518 i Ulm. Z. var maaske Elev af Multscher,
uddannedes i Ulm under Svigerfaderen H.
Schüchlin, hvis Medhjælper han var (saaledes
i Alteret fra schwabisk Münster, nu i Budapests
Galleri, der viser den Schüchlin’ske
Indvirkning paa Z.), kom ogsaa under Indflydelse fra
Martin Schongauer og blev en af den
schwabiske Kunsts betydeligste Mestre. Hans
tidligste personlige Værk er Alterfløjen med de
prægtige; i klare Farver holdte
Ridderskikkelser: S. Georg og S. Florian paa
Klichberg-Alteret (nu i Stuttgarts Galleri), hans tidligst
daterede Arbejde: Alteret fra Haussen (1488) i
Oldsamlingen i Stuttgart; i samme Bys Galleri
findes Alteret fra Kirken paa Herberg (1497),
og et andet anseligt Værk: Alterfløjene m. v.
fra Kirken i Eschach ved Gemünd (c. 1496)
med Undtagelse af Tavlen »Veronika’s
Svededug«, der er kommet til
Kaiser-Friedrich-Museet i Berlin. Særlig i Højalterets Fløjbilleder
fra Benediktinerklosteret i Blaubeuren
(c. 1490—1495) udfolder Z.’s Stil sig i sin Skønhed:
den milde, inderlige Følelse, den rolige
Værdighed i Skikkelser og Foldekast, Farvens
blonde Viskning m. v. (Passionen og Døberen
Johannes’ Historie, skønne Landskaber). Andre
Værker: fire Tavler med Fremstillinger af den
hellige Valentinian’s Legende (Augsburgs
Galleri), Kompositioner af den hellige Jomfrus
Levned (den fyrstelige Samling i Sigmaringen),
hvortil muligvis har hørt, i en fælles Tavle,
Profetbillederne i Stuttgarts Galleri; disse viser,
ligesom Maria-Tavlen i Bingen (Maria’s
Levned samt Profeter) større dramatisk Liv end
Z.’s øvrige stille og blide Kunst; i Münchens
Pinakotek ses den hellige Margareta, fin og
ophøjet (og mager, som Z.’s Skikkelser gerne er
det); foruden ovennævnte Predella ejer
Berlin-Museet S. Petrus; i Leipzig-Museet Erasmus’
Martyrdød m. m.
A. Hk.
Zeitschrift für bildende Kunst
[-tsa^it∫reft-fy.r-’beldəndə-’konst], Titlen paa et i Leipzig
fra 1866 udgivet førende kunsthistorisk
Tidsskrift, med Bilagene »Kunstchronik« og
»Kunstmarkt«. K. v. Lützow var Redaktør 1866—97,
i de senere Aar G. Kirstein.
A. Hk.
Zeitun [ze^i’tu.n], Seitun, By i det
sydøstlige Lilleasien paa Sydskraaningen af Taurus,
5000 Indb., bekendt ved Armeniernes
heltemodige Forsvar mod Tyrkerne 1895.
M. V.
Zeituni [zi’tuni], Zituni, Lamia. By i
Grækenland, 9 km fra Kysten af
Lamia-Bugten, 110 m o. H. ved Randen af en Slette,
der gennemstrømmes af Floden Sperchios,
Bispesæde, 7000 Indb. I Oldtiden gik
Lamia-Bugten helt op til Foden af Bjergene,
saaledes at kun Thermopylæ-Passet gav Vej for
Færdselen. Senere har Landet hævet sig, og
et smalt Lavland ligger mellem Bjergene og
Bugten.
M. V.
Zeitz [tsai^ts], By i preussisk Provins
Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg, 35 km SSØ.
f. Merseburg ved Weisse Elster, Knudepunkt
paa Jernbanelinien Leipzig—Gera, har (1925)
34561 Indb., Amtsret, Filial af Rigsbanken,
Gymnasium med Bibliotek i et tidligere
Franciskanerkloster. Jernstøberi, Fabrikation af
Maskiner, Cigarer, Handsker, Eddike, Sukker
og Chokolade. Det tidligere Bispedømme Z.
oprettedes 968 af Otto I, blev 1028 flyttet til
Naumburg og benævnt Naumburg-Z. Efter at
den sidste katolske Biskop var død 1564, kom
Bispedømmet under det kursachsiske Hus og
tilfaldt 1815 Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Zekin, Sekin, italiensk Zecchino, ældre
italiensk Guldmønt (Dukat), som oprindelig
prægedes i Venedig omkring 1280. Ogsaa i
Toskana udmøntedes Z. (zecchino gigliato) =
8,66 Kr. Z. anvendtes i Orienten som
Betalingsmiddel i Aarhundreder, indtil den hollandske
Dukat traadte i dens Sted. Efter at Venedig
var kommet under Østerrig, fortsatte dette
Prægningen af Z. indtil 1822. Betegnelsen Z.
brugtes tidligere ogsaa om flere tyrkiske (=
7 Kr.) og ægyptiske (= 4 Kr. 33 Øre)
Guldmønter.
H. J. N.
Zele [’ze.£ə], By i belgisk Provins
Østflandern, 22 km Ø. f. Gent, er Jernbaneknudepunkt,
har Fabrikation af Olie, Sejldug, Bomuld og
Lærred. (1924) 14587 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Zelenka [’zælænka], Johann Dismas,
bøhmisk Komponist (1679—1745), virkede fra
1710 i Dresden, senest som anden
Hofkapelmester og Kirkekomponist. Z. var en begavet
og kyndig Musiker og betydelig som
Kontrapunktiker; Seb. Bach skattede meget hans
Arbejder, en Række kirkelige Kompositioner
(Messer, Oratorier, Kantater m. m.).
W. B.
Zeleznovodsk [зiljizna’våtsk], se
Sheljesnovodsk.
Zelezny, Franz, østerrigsk Billedhugger,
f. 1866 i Wien og virkende der. Han vandt Ry
som Billedhugger i Træ, fremragende i det rent
haandværksmæssige, der var hans Fag, og i
kunstnerisk Gengivelse. Da den wienske
Secession brød frem med særlig Voldsomhed og vilde
rydde det meste af den ældre Kunst til Side,
vilde man have Z.’s skattede Træskærerkunst
med i den ny Gennembrudsudstilling, og han
udførte da to legemsstore Træfigurer af Adam
og Eva, af stor Friskhed og Skønhed i
Opfattelsen. Af kirkelig Kunst kan bl. a. nævnes
»Kristus for Pilatus« og hans skønne
Trærelieffer til Korsgangs-Stationer. Her som i sin
øvrige Kunst søger han ofte tilbage til ældre
Kunst, og særlig til det ægte folkelige i dets
primitive Opfattelse. Frodigt Lune er et
herskende Træk i hans Kunst, som i de mange
»Putti« i hans Trappelæn m. v., i Statuetten
»Primadonna« og i de karikerende
Smaafigurer: »Tyggegummi-Sælgeren«, »Quo vadis« etc.
Andre Værker: Relieffet »Schubert und Käte«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
