Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zenale, Bernardo - Zend - Zendavesta - Zende Rud - Zendrini, Bernardino - Zenger, Max - Zeni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Elev af V. Foppa; han arbejdede ofte
sammen med Butinone, saaledes i det store
Polyptychon-Alter i Treviglio, og viser her en
betydelig Kunst, klar og fuld af Ynde;
forskellige Z. tilskrevne Billeder i Museer i og
uden for Italien er ikke sikkert hjemlede. Som
Bygmester, paavirket af Bramante’s Kunst, har
han arbejdet med paa Milano Domkirke.
A. Hk.
Zend, forældet Betegnelse for det Sprog,
hvori den parsiske Religionsbog Avesta (se
Zendavesta) er affattet. Navnet beror
egentlig paa en Misforstaaelse, idet Avesta
betyder »Grundtekst« og Zend den i et helt
andet Sprog (Pehlevi, Mellempersisk) affattede
Kommentar dertil. Rigtigst er det derfor at
betegne det saakaldte »Zend-Sprog« som
»Avestisk«. Det er et gammeliransk Maal, et
Søstersprog til det oldpersiske Sprog, som kendes
fra Achæmenidernes Kileindskrifter, og
stammer rimeligvis fra Nord- eller Østiran. Man
skelner mellem to avestiske Sprogformer, en
ældre, hvori de saakaldte Gâthâer eller
»Versprædikener« er affattede, og en yngre,
hvori de øvrige Dele af Avesta foreligger. De
hellige Skrifter blev først nedskrevne med den
fra det aramæiske Alfabet stammende
Pehleviskrift; men da dennes Tegn for en stor Del
var faldne sammen, og Skriften derfor var
blevet i høj Grad flertydig, ligesom
Vokalbetegnelsen var meget mangelfuld, udviklede de
persiske Skriftlærde paa Sasanidernes Tid af
Pehlevi-Bogstaverne et nyt Alfabet, det
saakaldte Avesta (eller Zend-) Alfabet, der
gengiver de enkelte Sproglyd med fin Nuancering,
men ikke i alle Tilfælde korrekt, idet der ved
Omskriften fra det ældre, mangelfulde Alfabet
til det nye har indsneget sig mange Fejl, som
først den moderne Sprogvidenskab er i Stand
til at korrigere med mere eller mindre
Sikkerhed.
A. C.
Zendavesta, rettere Avesta (se
foregaaende Artikel), Fællesnavn for Parsernes
hellige Skrifter. Avesta bestaar af en Række
Bøger af ret forskellig Art: Vendidad er en
kirkelig Lovbog, Jasna og det dermed nøje
sammenhørende Vispered er af liturgisk
Karakter, Jasht’erne er Anraabelser af
Guderne; den saakaldte Khurda Avesta
(»lille A.«) indeholder Bønneformularer og
Recitationer til Brug ved forskellige Lejligheder.
De ældste Dele af Samlingen, Gâthâerne,
Zarathustra’s »Versprædikener«, er indskudte i
Jasna. De fleste Forskere er enige om, at
Gathaerne stammer fra Tiden kort efter
Zarathustra, og Spørgsmaalet om deres Ælde
hænger altsaa sammen med det omstridte
Spørgsmaal om Zarathustra’s Levetid, der af
Forskerne henlægges til forskellige Tidspunkter
mellem det 11. og det 6. Aarh. f. Kr. Den
yngre Avesta er opstaaet efterhaanden gennem
mange Aarhundreder. Store Dele af den
oprindelige Avesta skal være gaaet til Grunde
ved Persepolis’ Brand og i de følgende
Aarhundreder. Under Partherkongerne
(Arsakiderne) begyndte Arbejdet med at samle de
hellige Skrifter. Den endelige Redaktion fandt
Sted under de første Sasanider. Ardeshîr I
(226—41) nedsatte en Præstekommission til at
foretage dette Redaktionsarbejde, som
fortsattes under hans Efterfølgere og fuldbyrdedes
under Shâpûr II (309—79). Denne sasanidiske
Avesta var imidlertid langt omfangsrigere end
den nu foreliggende. En stor Del deraf gik
nemlig tabt i de urolige Tider efter Arabernes
Indfald, da Islam sejrede i Persien. — Den
første europæiske Oversættelse af Avesta —
som indtil 18. Aarh. kun var kendt af Navn
— skyldes den franske Rejsende Anquetil
Duperron, der havde studeret Parsismen
under Vejledning af indiske Parserpræster
(1771); senere Oversættelser er besørgede af
Spiegel (tysk), De Harlez (fransk),
Darmesteter (fransk, Le Zend-Avesta;
Annales de Musée Guimet, Bd 21, 22, 24, med
stort Notestof), Darmesteter & Mills
(engelsk, i Sacred Books of the East), Fr.
Wolff (tysk, »Avesta die heiligen Bücher der
Parsen«, 1910); for Gathaernes Vedkommende
nævnes C. Bartholomae; »Die Gathas des
Awesta« (1905), enkelte Gathaer ved Andreas
og Wackernagel i »Göttinger
Nachrichten« 1909, 1911 og 1913; Jashterne oversat paa
Tysk af H. Lommel (1927); paa Dansk:
»Avesta, Zarathushtriernes hellige Skrifter i
Udtog«, ved Arthur Christensen (1923).
De bedste Udgaver af Grundteksten er N. L.
Westergaard’s (Kbhvn 1852—54) og K.
Geldner’s (1895). Spiegel’s Udgave (1—2,
1853—58) indeholder tillige
Pehlevi-Kommentaren.
A. C.
Zende Rud, se Zajende Rud.
Zendrini [tsen’drini], Bernardino,
italiensk Digter, f. i Bergamo 6. Juli 1839, d. i
Palermo 7. Aug. 1879. Efter at være blevet
Dr. jur. i Pavia 1861 var han i Aarene
1862—67 ansat i Lærerembeder ved italienske Lyceer
o. l.; 1867 blev han Professor i tysk Sprog og
Litteratur i Padova, 1876 i Palermo.
Digtsamlingen Prime poesie (Padova 1871) viste ham
som en dygtig Versifikator; særlig I due
tessitori vandt Popularitet. Z. var desuden en
duelig og skarp Litterærkritiker og virkede i
denne Egenskab ved Tidsskriftet Nuova Antologia.
Men det af hans Arbejder, der gjorde mest
Lykke, var hans Oversættelse af Heine’s »Buch
der Lieder« (Padova 1866, siden flere Gange i
revideret Udgave). Opere complete udgaves af
hans Enke (Milano 1881—86. 6 Bd).
(E. G.). E. M-r.
Zenger [’tsæŋər], Max, tysk Komponist
(1837—1911), Hofkapelmester i Karlsruhe og
senere Dirigent i Oratorieforeningen i sin
Fødeby, München, samt Lærer ved Musikskolen
dersteds. Z. blev bekendt som Komponist af
Oratoriet »Kain« (1867) og har i øvrigt skrevet
en Række Værker for Koncertsalen (Symfonier
m. m.) og for Teatret (Operaer, Balletter,
Musik til »Faust« o. a.) foruden talrige Sange og
Korstykker; han er endvidere Forfatter af
Skriftet »Entstehung und Entwickelung der
Instrumentalmusik« m. m.
W. B.
Zeni [’dzeni] (Enkeltal: Zeno). En Mand
af denne venetianske Slægt udgav (Venezia
1558) en — nu sjælden — Bog med Titlen:
Dei commentarii del viaggio in Persia di
Caterino Zeno . . . libri due; e dello scoprimento
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
