Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeno, Apostolo - Zeno - Zeno (se Zeni) - Zenobia - Zenodoros - Zenodotos fra Efesos - Zenon fra Elea - Zenon fra Kition - Zenon fra Sidon - Zenta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Istorici delle cose veneziane (10 Bind, smst.
1718—22); efter hans Død udkom en
kommenteret Udgave af Fontanini’s Biblioteca dell’
eloquenza italiana (2 Bind, smst. 1753),
Dissertazioni Vossiane om de af Vossius omtalte
italienske Historieskrivere, der har skrevet paa
Latin (2 Bind, Venezia 1752—53), Compendio
della storia della repubblica veneziana (smst.
1774) og en interessant Samling Lettere (bedste
Udgave ved Morelli. 6 Bind, Venezia 1785),
Opere drammatiche, først Venezia 1744 (10
Bind), senere Torino 1755 (12 Bind) og flere
Udgaver. (Litt.: Fr. Negri, Vita di A. Z.
[Venezia 1816]).
(E. G.). E. M-r.
Zeno (Zenon), byzantinsk Kejser
474—91, stammende fra Isaurien i Lilleasien og
tjente under Kejser Leo I som General i
Hæren. Han svang sig op til Fører for
Livvagten og ægtede Leo’s Datter. Sønnen af dette
Ægteskab blev ved Leo’s Død Kejser under
Navn af Leo II og tog Z. til Medregent (473),
men da han pludselig døde, blev Z. Enekejser.
Han var temmelig ilde lidt og maatte kæmpe
mod forskellige Oprør, ligesom ogsaa
Østgoternes Indfald i Riget voldte ham Bekymringer,
som først svandt, da Theoderik paa Z.’s
Opfordring førte sine Folk mod Italien (488).
H. H. R.
Zeno [’dzeno], se Zeni.
Zenobia, 1) Dronning i Iberien (Georgien),
blev under Partnernes Indfald i Landet af sin
Mand, Kong Rhadamistos, saaret og kastet i
Floden Araxes, for at hun ikke skulde falde i
Hænderne paa Fjenden. Z. blev imidlertid
reddet og ført til Partherkongen Tiridates, som
behandlede hende godt (51 e. Kr.).
2) Dronning i Palmyra, overtog efter sin
Mand Odenathus’ Død Regeringen i sin Søns
Navn (267 e. Kr.). Hun forstod i de første Aar
at hævde den uafhængige Stilling, som den i
romerske Kejser Gallienus havde maattet
indrømme Odenathus, og afslog med Held
Romernes Angreb. Saavel Gallienus som den
følgende Kejser, Claudius II, maatte finde sig i,
at hun udvidede sin Magt over store Dele af
Syrien og Lilleasien, ja endog erobrede
Ægypten, og Palmyra udviklede sig under hendes
Regering til et vigtigt Kulturcentrum. Hendes
betydeligste Raadgiver var den græske Retor
og Sofist Longinos. Men da Aurelianus var
blevet Kejser, blev der gjort en Ende paa det
palmyrenske Riges Uafhængighed. Efter at Z.’s
Hær var blevet slaaet ved Emesa, maatte
Palmyra overgive sig (272), og hun selv blev taget
til Fange og ført til Rom. Her maatte hun først
deltage i Kejserens Triumftog og fik derefter
anvist Bolig i Tibur, men blev forøvrigt
behandlet med Hensynsfuldhed. Longinos blev
derimod henrettet.
H. H. R.
Zenodoros [græsk -’no’-], Bronzestøber i
Oldtiden, gav sig særlig af med Forfærdigelsen
af kolossale Billedstøtter. Mest berømt var hans
Kolossalstatue af Kejser Nero i Rom.
H. H. R.
Zenodotos fra Efesos, græsk
Grammatiker (Litteraturhistoriker), levede i 1.
Halvdel af 3. Aarh. f. Kr. Z. virkede i en længere
Aarrække som Leder af Biblioteket i
Alexandria, hvilket gav ham Anledning til fortrinsvis
at beskæftige sig med de homeriske Digte, hvis
Tekst han underkastede en kritisk Revision.
Han lagde overhovedet Grunden til den
homeriske Tekstkritik, men senere Kritikere,
navnlig Aristarchos, vandt dog paa dette Omraade
et større Navn end han. (Litt.: Düntzer,
De Zenodoti studiis Homericis [Göttingen 1848];
Roemer, »Über die Homerrezension des Z.«
[München 1885]).
H. H. R.
Zenon fra Elea, græsk Filosof, tilhørende
den eleatiske Skole, levede i 1. Halvdel af 5.
Aarh. f. Kr. Z. var en Discipel af Parmenides
(s. d.), hvis Lære om Verdensaltets Enhed og
Ubevægelighed han søgte at begrunde ad
kritisk og dialektisk Vej ved Polemik mod
afvigende Anskuelser. Han førtes herved til
Opstilling af forskellige Paradokser, som det
bekendte om Achilleus, der siges aldrig at kunne
indhente en Skildpadde, selv om han løber
hurtigere, eftersom Skildpadden altid, hver Gang
Achilleus har naaet det Sted, hvor den var,
har faaet et nyt Forspring, selv om
Forspringene stadig bliver mindre. Uagtet dette
Problem ganske vist matematisk løses ved Læren
om konvergente Rækker, har det dog endnu
den Betydning at paapege, hvorledes et
endeligt Rum kan tænkes delt i uendelig mange
Dele. Beslægtet er Z.’s Paastand, at en flyvende
Pil er i Hvile, eftersom den i hvert givet
Øjeblik kun befinder sig paa det Sted, hvor den
er. Ved saadanne Paradokser søgte Z. som
sagt polemisk at begrunde den imod al
almindelig Opfattelse stridende eleatiske Lære om,
at Flerhed og Bevægelighed i Tilværelsen er
en Umulighed. Der nævnes flere Skrifter af
ham, men kun et Par smaa Brudstykker er
bevarede; de findes bl. a. i Diels’ »Die
Fragmente der Vorsokratiker«.
H. H. R.
Zenon fra Kition (paa Cypern), græsk
i Filosof, Stifter af den stoiske Skole, levede
omkring 300 f. Kr. I Athen nød han først
Undervisning af forskellige Filosoffer; senere
aabnede han selv en Skole i »den brogede
Søjlehal« (Stoa poikile), hvorefter Stoikernes Skole
overhovedet fik sit Navn. Han udmærkede sig
ikke ved synderlig Originalitet, men modtog
Paavirkning fra flere Sider, især dog fra
Kynikerne, hvis strenge Lære han til en vis Grad
mildnede. Selv vandt han i Athen stor Agtelse
baade ved sin ædle Personlighed og ved sin
Filosofi og opnaaede attisk Borgerret. Politisk
optraadte han som Forkæmper for
Grækenlands Uafhængighed af Makedonerkongen. Z.
virkede baade ved personlig Undervisning af
de talrige Disciple, som samledes om ham, og
ved sine Skrifter, af hvilke der nu kun haves
Brudstykker, som er udgivne af Pearson
(Cambridge 1891) og v. Armin (Leipzig 1905).
H. H. R.
Zenon fra Sidon, græsk epikuræisk
Filosof, virkede i Athen i Begyndelsen af 1.
Aarhundrede f. Kr., da Cicero og hans Ven
Atticus hørte ham. Han skal have udmærket sig
ved sin skarpe Tunge.
H. H. R.
Zenta [’zenta], serbisk Senta, By i det
nordlige Jugoslavien ved højre Bred af Theiss,
35 km SØ. f. Subotica (Maria Theresiopel) og
ved Jernbanelinien fra denne By til St. Bečej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
