- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
599

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Żeromski, Stefan - Zesen, Philipp von - Zeta - Zetacisme - Zetes - Zethos - Zetinje - Zetland - Zetlitz, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Standsforfængelighed etc. I den samtidige Roman »Livets
Skønhed« præsenterer Z. en polsk Nutidshelt,
en i Rusland opdragen Polak, der vaagner til
polsk Patriotisme, og som vier sit Liv til at
gøre sin patriotiske Pligt: Forfatterens
Skildring af denne Metamorfose er ganske vist rig
paa patriotisk Inspiration og Tro paa det
polske Blods Magt, men ved Udførelsen af den
positive Heltegerning fremstilles Helten som en
overspændt Fantast med ubegrænset
Optimisme, men uden varig Sans for Realiteter. Ogsaa
den store under Verdenskrigen fuldførte
Trebinds-Roman »Kampen mod Satan« handler om
en polsk Idealist, der vil slaa et stort Slag for sit
Land, og som herved oplever nogle højst
eventyrlige og usandsynlige Hændelser, og i hvis
temmelig usammenhængende Skildring den ved
Krigsudbruddet til Polen hjemkomne Forfatter
giver en Del Glimt af polsk Liv lige før og
under Krigen, men som til sidst gaar under,
omend Forfatteren mod Slutningen lader hans
Livsværk, en erhvervet Kæmpeformue, komme
det polske Folk til gode. Paa samme Maade
som Z. under Polens mørke Aar — i højere
Grad end nogen anden polsk Forfatter — var
de polske Lidelsers Tolk, paa samme Maade
gav han, mere fuldttonende end nogen anden,
Udtryk for de polske Følelser efter det nye
Polens Tilblivelse. Først i det lille Skrift
»Wisla« (1918), en til en Skildring af Weichsels
Løb knyttet poetisk Oversigt over Polens
Skønhed, Hjælpekilder, Minder og
Fremtidsmuligheder, som blev en stolt Hymne til Fædrelandet,
senere i det større Arbejde »Vinden fra Havet«
(1922), i hvilket Forfatteren særligt fejrer det
polske Pommerns Genforening med Polen ved
at tegne en Række Episoder fra dette Lands
Liv, hvilke tilsammen giver et sjældent levende
og konkret Billede af Landet og Folket og dets
paa Lidelser saa rige Vej frem mod Befrielsen
— det onde, den Satan, hvis Uovervindelighed
har været Temaet for en Række af Z.’s
tidligere Arbejder, findes ogsaa her,
repræsenteret af den germanske Aand: i forskellige
Aabenbarelsesformer griber den Gang paa Gang
skæbnesvangert ind i Pommerns Historie, men
bliver til sidst uskadeliggjort. Mod en anden
ond Magt føler Z., der i de sidste Aar indtog
en Stilling som sit Lands mest fremtrædende
autoritative Kulturpersonlighed, til hvis Indlæg
i Dagens Spørgsmaal man lyttede opmærksomt,
sig imidlertid kaldet til at optage Kampen, nemlig
Bolschevismen, mod hvilken det nye Polen i
sine første Aar maatte gennemgaa haarde
Kampe. To Dramaer »Hvidere end Sne« og
»Turon« har dette Tema, hvorved Forfatteren i
det sidste Drama noget dristigt tegner det
galiziske Bondeoprør 1846 som en
Bolschevikbevægelse af moderneste Slags. I begge
Dramaerne understreger Forfatteren de sociale
Misforhold, som i Polen gav Bolschevikideerne
Næring, og fremstiller Bolschevikkampens
Prøvelser som Gengældelse for disse polske
Forsyndelser; samtidigt udtrykker han sin
Forvisning om, at Polen, omdannet ved demokratiske
Reformer, skal kunne modstaa Bolschevikfaren.
— Trods en Del iøjnefaldende Mangler ved Z.’s
Arbejder, saaledes en af og til ret svag
Komposition og trættende Udtværen, og trods en
stor Ujævnhed i hans Produktion, var Z.
utvivlsomt en Forfatter af et meget betydeligt Maal;
for det polske Folk stod han mod Slutningen
af sin Bane som Landets største samtidige
Forfatter; da hans Digterkollega Reymont 1924 fik
Nobelprisen, fik Z. en Statspris for Litteratur.
A. K.

Zesen [’tse.zaən], Philipp von, tysk
Digter, født i Priorau ved Dessau 8. Oktober 1619,
død i Hamburg 13. November 1689. Han
studerede Poesi og Litteratur i Wittenberg og
Leipzig, foretog Rejser til Frankrig og
Holland og grundede 1643 i Hamburg
»Teutschgesinnte Genossenschaft«, hvis Formand han
var. Ogsaa af »Die fruchtbringende Gesellschaft«
blev han Medlem. Kejseren adlede ham, og
Hertugen af Sachsen udnævnte ham til
Raadsherre. J., der levede i vanskelige Forhold, førte
i længere Tid et meget omflakkende Liv i Ind-
og Udland, men tilbragte sine sidste Aar paa
ny i Hamburg. Han var, som Modersmaalets
Tilhænger, en ivrig Purist, som Digter skrev
han den første egentlige tyske Familieroman:
»Die Adriatische Rosemund« (1645), der
efterfulgtes af andre Romaner som »Assenat«, der
behandlede »Josefs hellige Stats-Kærligheds og
Livshistorie« og »Samson«, en »Helte- og
Kærlighedshistorie«. Desuden har Z. udgivet
et Par ordrige Digtsamlinger samt
»Hochdeutscher Helikon oder Grundrichtige Anleitung zur
hochdeutscher Dicht- und Reimenkunst« (1640)
og Oversættelser fra Fransk. Hans Skrifter i
Udvalg i Wilh. Müller’s Bibliotek (XIII, 1837).
(Litt.: A. Gebhardt, »P. v. Z.« [1888]; K.
Dissel
, »P. v. Z. und die Deutschgesinnte
Genossenschaft« [1890]; K. Prahl, »Z., ein
Beitrag zur Sprachreinigung« [1890]).
C. B-s.

Zeta [’zeta], Flod i jugoslavisk Landskab
Crnagora (Montenegro), udspringer i
Kedeldalen ved Nikšic, forsvinder efter et kort Løb
under Planinica-Bjerget, men kommer paa
Sydsiden af dette atter frem i Dagen, flyder
med sydøstlig Retning forbi Danilovgrad og
Spuz og udmunder oven for Podgorica i højre
Bred af Moraca (s. d.). Z., der er 60 km lang,
deler ved sin Floddal Crnagora i et vestligt
og et østligt Bjergland. I Middelalderen
kaldtes hele Kystomraadet fra Cetinje til Skutari
efter Floden Z. eller Zenta. Indtil Stefan
Duschans Død (1355) hørte Z. til det serbiske
Rige og havde derefter selvstændige Fyrster.
Ved Tyrkernes Fremrykning flygtede
Befolkningen til Bjergene og lagde derved Grunden
til Montenegro, som 1921 gik op i
Jugoslavien.
(H. P. S.). N. H. J.

Zetacisme, se Assibilation.

Zetes, se Boreader.

Zethos [-tås], Tvillingbroder til Amfion
(s. d.).

Zetinje [ze’tinje], d. s. s. Četinje.

Zetland, se Shetlands-Øerne.

Zetlitz [’sætlitz], Jens, norsk Digter, f. 26.
Jan. 1761 i Stavanger, d. i Kvitseid i
Telemarken 14. Jan. 1821. Som Student maatte Z. tjene
sit Brød som Huslærer (i Drammen, Arendal
og Stavanger) i hele 8 Aar, før han 1789 fik
taget teologisk Eksamen. Under Opholdet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free