Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeus - Zeus (se Makrelfisk) - Zeuss, Johann Kaspar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tordenkilen, dels Ægiden (se Aigis). Han
sørger for Aarstidernes regelmæssige Vekslen, men
er ogsaa Menneskenes Herre. Han besidder i
højeste Grad de Egenskaber, der blandt
Mennesker tillægges størst Værdi, Højsind,
Retfærdighed, Godhed, men ogsaa Strenghed. Snart
tænkes han som Skæbnens Herre, snart er der
bag ham en uafvendelig Nødvendighed, som
han ikke har Magt til at ændre. I et bekendt
Sted i Homer’s Illade lægger han paa en
gylden Vægt 2 Dødslodder, løfter Vægten op og
ser, hvorledes Lodderne og dermed de 2
Menneskers Skæbner stiger og synker. Han værner
om det ordnede Samfund, over Lov og Ret og
over Ægteskabet. Som Folkerettens og
Gæstevenskabets Gud beskytter han den værgeløse
Fremmede, og ganske særlig staar Kongerne
i hans Værn. Disse Sider af Z.’s Væsen finder
Udtryk i den lange Række af Tilnavne,
hvorunder han dyrkedes.
Hovedstederne for Z.’s Dyrkelse var i
historisk Tid, foruden Dodone og Kreta, især Athen
og Olympia. I Athen dyrkedes han dels som
den milde Gud, Meilichios, dels som den
barske og stormende, Maimaktes. Hans
Kultus har sit Sæde paa Akropolis. Her havde
efter Sagnet allerede Kekrops viet ham det
første Alter. Der fejredes for ham en hel
Række Fester, Diasia ved Vinterens
Slutning, Bufonia eller Dipolia ved
Sommertid, med Tyreofring, Maimakteria,
vistnok ved Vinterens Begyndelse, samt endnu
Pandia og Olympiea. I Olympia paa
Peloponnesos havde han sit ældgamle Alter og
sit Tempel i Altis. Med de olympiske Leges
gennem Tiderne stigende nationale Betydning
fik ogsaa Dyrkelsen her en særlig Berømmelse.
Her opstilledes Feidias’ mægtige Z.-Billede,
der blev et Eksempel for alle senere
Fremstillinger; Feidias havde vist Z. siddende paa
sin Tronstol, med Sejrsgudinden. Nike, paa den
højre Haand; i den venstre holdt han
Scepteret, paa hvis Top hans hellige Fugl, Ørnen,
sad. Billedet var 12 1/2 m højt, af Guld og
Elfenben, og Forbilledet for Kunstneren havde
efter Overleveringen været de berømte Ord i
Iliaden: Talt, da nikkede Z. med de sortblaa
Bryn i det samme / og fra udødelig Isse faldt
Gudens ambrosiske Lokker / bølgende ned, og
højen Olymp, den kom til at skælve. Oldtiden
kunde ikke finde Ord stærke nok til at
udtrykke Beundringen for dette Billede: dets
ophøjede, næsten oversanselige Ro og Klarhed,
Mildhed og Strenghed paa een Gang, dets
Kraft og aandelige Rigdom. Mønter fra Elis
viser de ydre Konturer af Z.-Billedet, hvis Stol
yderligere bar talrige plastiske Fremstillinger.
Alle den senere Tids Billeder blev stærkt
paavirkede herfra. Mest bekendt af de til vore
Dage bevarede Fremstillinger er dels en Buste
i Vatikanet, Z. fra Otricoli, dels en siddende
Skikkelse, Z. Verospi, ligeledes i Vatikanet,
begge dog fra en langt senere Tid og langt
ringere. Bedre er et Hoved fra Karien, nu i
Boston (Fig. 2). I øvrigt er der en Rigdom af
Relieffer og Vasebilleder, som behandler
Sagnene. Adskillige af disse har i øvrigt gennem
Tiderne lige til vore Dage hørt til Kunstens
almindelige Stof.
Endnu skal nævnes, at Z. ved Lebadeia
under Tilnavnet Trofonios dyrkedes som chtonisk
Guddom og Orakelgud, og at han i Ægypten
sammenstilledes med Amon. Romerne ansaa,
sikkert med Rette, Z. for at være den samme
som Juppiter og overførte adskillige Træk
til ham. Som guddommelig Skikkelse er Z.
utvivlsomt ikke alene fælles for Hellas og
Rom, men fælles-indoeuropæisk. (Litt.:
Nogen nyere mytologisk Behandling findes ikke.
Stærkt forældet er nu: E. David, Jupiter,
recherches sur le dieu, sur son culte, et sur
les monuments, qui le représentent [Paris 1835].
Den bedste Fremstilling er givet i Gruppe,
»Griechische Mythologie und
Religionsgeschichte« [München 1906], S. 1100 ff.).
H. A. K.
 |
| Fig. 4. Zeus fra Otricoli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
