Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeuthen, Frederik Ludvig Bang - Zeuthen, Hieronymus Georg - Zeuxis - Zeven - Zevenaar - Zevio, Stefano da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev meget paavirket af dennes spekulative
Filosofi. 1835 udnævntes Z. til Sognepræst for
Grimstrup og Aarre, 1842 forflyttedes han til
Tømmerup, derfra 1849 til Sorø og endelig 1860
til Fredericia, hvor han virkede til sin Død.
Han var en ivrig Modstander af
Grundtvigianismen. Af hans Skrifter mod den maa især
nævnes »Om den saakaldte »kirkelige Anskuelse««
(1858). Ogsaa i Kampen mod Rasmus Nielsen
om Tro og Viden tog han Del, og han tog
ligeledes til Orde gentagne Gange mod den
romersk-katolske Propaganda. Han skrev sin
Biografi i 3 Dele (1866, 1869 og 1875).
A. Th. J.
Zeuthen [’såj’tən], Hieronymus
Georg, dansk Matematiker, f. i Grimstrup ved
Varde 15. Febr 1839, d. i Kbhvn 6. Jan. 1920.
Z. kom 1849 paa Sorø Akademi, hvorfra han
dimitteredes som Student 1857. Efter 1862 at
have taget Magisterkonferensen i Matematik
fortsatte han sine Studier hos Chasles i Paris,
men afbrød under den dansk-tyske Krig 1864
sit Ophold der for at rejse hjem og melde sig
som Officersaspirant. 1865 forsvarede han sin
Doktorafhandling: »Nyt Bidrag til Læren om
Systemer af Keglesnit«, og dermed begyndte
den betydelige Produktion navnlig inden for
Antalgeometrien og Matematikkens Historie,
der har skaffet Z. et over hele Europa kendt og
højt anset Navn. Det lykkedes 1871 ved
Oprettelsen af en ny Docentplads at knytte ham til
Universitetet, hvis Prof. ord. i Matematik han
blev 1886 ved Steen’s Død; fra 1885 var han
tillige den ene af Polyteknisk Læreanstalts
Lærere i Matematik. Disse Stillinger fratraadte
han 1. Febr 1910. Venner og Elever af ham
tilegnede ham et Festskrift, da han i 1909 fyldte
70 Aar, og overrakte ham paa hans 80 Aars
Fødselsdag en til hans Ære præget Medaille.
1872 blev han Medlem af det danske
Videnskabernes Selskab og 1878 Selskabets Sekretær; af
andre videnskabelige Udmærkelser kan nævnes,
at han 1875 blev Medlem af London
Mathematical Society, 1900 korresponderende Medlem af
det franske Akademi, 1902 Medlem af Reale
Accademia de’ nuovi Lincei i Rom, samt at han
fik den Steiner’ske Pris (se Steiner) 1888 og
Prix Binoux, der uddeles af Paris-Akademiet
for Arbejder om Videnskabernes Historie, 1903.
Z. omfattede de yngre Matematikere med varm
Interesse og benyttede i rigt Maal den
Lejlighed, han som Lærer og som Redaktør af
»Tidsskrift for Matematik« (1871—89) havde, til at
yde dem Støtte og Vejledning. Han tog
virksom Del i Universitetets Administration som
Medlem af Konsistorium, som Inspector
quæsturæ samt (1895—96) som Rektor. Ogsaa det
kirkelige Liv viede han meget af sin Kraft bl. a.
som Medlem af det kjøbenhavnske Kirkefonds
Bestyrelse. — Z.’s betydelige rent matematiske
Arbejde er nedlagt i hans talrige Afhandlinger
i Universitetets og videnskabelige Selskabers
Publikationer, i »Tidsskrift for Matematik«,
Acta mathematica, »Mathematische Annalen«,
Comptes rendus og andre Tidsskrifter, samt i
»Lehrbuch der abzählenden Methoden der
Geometrie« (1914). I dette sidste Værk finder man
de fleste af de vigtige Resultater, som han er
kommen til inden for de Emner, der særlig
beskæftigede ham: algebraiske Kurvers Udseende,
Karakteristikkerne for Systemer af Kurver og
Flader, Korrespondanceprincippet, Relationerne
mellem Slægterne af Kurver eller Flader (se
Kurver), hvis Punkter paa bestemt Maade
svarer til hinanden. Resultaterne af hans
matematisk-historiske Forskning findes i
»Keglesnitslæren i Oldtiden« (Vidensk. Selskabs
Skrifter, 6. R., 3. Bd) og i »Forelæsninger over
Matematikkens Historie«, hvoraf er udkommet
»Oldtid og Middelalder« (1893) og »16. og 17.
Aarhundrede« (1903). Særlig Interesse har her
Z.’s Paavisning af, i hvilket Omfang man hos
den græske Oldtids Matematikere finder den
analytiske Geometris og Integralregningens
Metoder i geometrisk Fremstilling. En mere
sammentrængt Fremstilling af Matematikken i
Oldtiden og Middelalderen har Z. givet i en
Afhandling i »Kultur der Gegenwart« (1912). Til
de nævnte Værker slutter sig Notes sur
l’histoire des mathématiques i Videnskabernes
Selskabs Oversigter, der indeholder Begrundelser
af Z.’s særlige Opfattelser. Z. har endelig
udgivet »Lærebog i den analytiske Plangeometris
Begyndelsesgrunde« (1867) samt nogle af sine
Forelæsninger ved Polyteknisk Læreanstalt.
Chr. C.
Zeuxis [’(t)sæ^uksis], græsk Maler, der
levede paa den peloponnesiske Krigs Tid, sidste
Halvdel af 5. Aarhundrede f. Kr. Z. var fra
Byen Herakleia, mulig den By af dette Navn,
der laa i Syditalien. Han virkede mest i Athen,
men ogsaa paa andre Steder. Intet Billede er
bevaret. Gennem Forfatterne vides, at han
endnu nøjedes med de gamle 4 Farver, sort, hvidt,
rødt, gult, men i øvrigt yndede kraftige
Farvevirkninger og Karakteristik. Der nævnes som
Billeder af ham bl. a. en Kentaurfamilie,
malet som Idyl, en lænket Marsyas, et
Herakles-Barn i Kamp med Slanger, en Pan overfaldet
af Nymfer. Dog malede han ogsaa heroiske,
alvorlige Billeder, saaledes i Kroton en
beundret Fremstilling af Helene.
H. A. K.
Zeven [’tse.fən] (Kloster-Z. efter et
derværende tidligere Benediktinerkloster), Flække
(1925: 2560 Indbyggere) i Regierungsbezirk
Stade i den preussiske Provins Hannover,
40 km NØ. f. Bremen, er bleven historisk
bekendt ved den der — 8. Septbr 1757 —
afsluttede Konvention, som de Franske aftvang den
hannoveranske Hær.
O. K.
Zevenaar [’zefəna.r], Flække i nederlandsk
Provins Geldern, 13 km ØSØ. f. Arnhem,
hollandsk Grænsestation paa Jernbanelinien
Arnhem—Elten (i Preussen) ved en død Rhinarm.
(1920) 5598 Indb. Z. er en meget gammel By,
der omtales første Gang henimod Midten af 11.
Aarhundrede under Navn af Subenhare. Den
tilhørte Hertugen af Cleve, indtil 1808, da den
blev indlemmet i Holland.
(Joh. F.). M. H-n.
Zevio [’tsevio], Stefano da (Stefano
da Verona), italiensk Maler, f. 1393 i Zevio
ved Verona, d. 1450. Han var Efterfølger,
maaske Elev af V. Pisano og udførte mange Fresker
i Kirker og paa Façader i Verona; kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
