Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zevio, Stefano da - Zevio, Altichiero da - Zeyer, Julius - Zeyst - Zézere - Zgterz - Zhemtschuzhnikov, Aleksej Michajlovitsch - Zhukovskij, Vasilij Andrejevitsch - Zia - Ziani
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værker bl. a. »Treenigheden« og S. Agostino’s
»Apoteose« fra S. Eufemia i Verona samt
»Kongernes Tilbedelse« (1435) i Brera i Milano.
A. Hk.
Zevio [’tsevio], Altichiero da, se
Altichiero.
Zeyer [’zæjær], Julius, tschekkisk
Forfatter, 1841—1901. Han fødtes i Prag i en rig
Borgerfamilie og tilbragte uden nogen Sinde at
lade sig binde af en bestemt Profession sit Liv
dels i Udlandet, Vesteuropa og Orienten, dels i
en lille, afsides liggende By i Sydbøhmen. Z.
var en romantisk anlagt, sværmerisk Natur
med Hang til Mysticisme, det middelalderlige
Frankrig og Italien, Riddertidens Spanien,
fjerne Lande som Kina og Japan, gammel-nordiske
og -bøhmiske Helte- og Folkesagn, Oldtidens
gaadefulde Irland havde i særlig Grad hans
Interesse, og fra disse Omraader hentede han
i det væsentlige sine Emner. Handlingen er
derefter, fantastisk og romantisk, Stilen
arkaiserende og tindrende af Glosepragt. Mærkelige
Fremtoninger i den realistiske Kunst og de
sociale Reformers Tidsalder. Hans Produktion
omfatter næsten enhver Kunstart, han har
skrevet episke og nogle, om end ikke særlig talrige,
lyriske Digtninge, Noveller og Legender,
Dramaer og Romaner. Af de første kan nævnes
»Vyšehrad« (1880, paa Tysk ved O.
Malybrok-Stieler) med Emne fra Böhmens hedenske
Urtid, »Letopisy låsky« (Kærlighedens Aarbøger
1889—92, paa Tysk ved ovennævnte), glødende
erotiske Digte fra den ridderlige Occident,
»Karolinská epopeje« (1895), der behandler Karl
den Store og hans Kæmper. Af hans Noveller
og Legender kan fremhæves de tre smukke
Legender om Krucifikset »Tři legendy o krucifixu«
(1895, paa Tysk findes et godt Udvalg
»Ge-schichten und Legenden« v. Harmuth Loukota).
Af Dramaerne, hvis løse Komposition ikke gør
dem særligt egnede for Scenen, kan nævnes
»Libusin hnév« (»Libuschas Vrede«, 1887) med
Emne fra Vyšehrad-Sagnkredsen og »Legenda
z Erin« (L. fra E. 1886), der behandler et
Afsnit af Irlands Sagnhistorie. Den betydeligste
af Romanerne er den delvis autobiografiske
»Jan Maria Plojhar« (1891), hvis Handling
foregaar i Italien; i den døende Helts Blik læser
man Digterens egen Fortvivlelse, træt af
Illusionernes evige Spil higer han længselsfuldt
ind mod det evige Nirvanas sikre Havn.
Samlede Værker i 34 Bd udkom 1901—07. Biografi:
Jan Vobornik, »J. Z.« (1907).
E. D-H.
Zeyst [zæ^ist], se Zeist.
Zézere [’zæzörö], Flod i det mellemste
Portugal, udspringer paa den østlige Skraaning af
Serra da Estrella, strømmer hovedsagelig i
sydvestlig Retning og udmunder ved Constancia
i højre Bred af Tejo. Z., der er 215 km lang,
har et rivende Løb.
(H. P. S.). C. A.
Zgterz [zgiærз], Sgiersh, By i polsk
Wojewodi Lodz, ligger ved Bzura 9 km NNV.
f. Lodz (s. d.), af hvilken By den udgør et
Industrikvarter; den er forbundet med Lodz og
Warszawa ved elektriske Jernbaner. (1921)
21000 Indb., hvoraf c. 4000 Jøder. Stor
Fabrikation af Uld- og Bomuldsvarer.
(H. P. S.). N. H. J.
Zhemtschuzhnikov [зje’mt∫usnikåf], Aleksej
Michajlovitsch, russisk Digter,
1821—1908, har skrevet dels rent lyriske Digte, dels
satiriske, hvori han angriber de reaktionære
Strømninger, der var i Vækst i sidste Del af 19.
Aarhundrede, og særlig den uægte og
opstyltede Patriotisme. Sammen med sin Broder
Vladimir Michajlovitsch Z. og Digteren Aleksej
Tolstoj udgav han under det opdigtede
Forfatternavn Kozma Prutkov en Samling satiriske
Smaastykker paa Vers og Prosa.
H. C-e.
Zhukovskij [zju’kåfskij], Vasilij
Andrejevitsch, russisk Digter (1783—1852),
fødtes paa Godset Missenskoje i Guvernementet
Tula som Søn af Godsejeren Bunin og en
fangen tyrkisk Kvinde. Bunin’s Hustru tog ham
siden til sig og opdrog ham, indtil han blev
sendt i Skole i Moskva. Z. havde tidligt
litterære Interesser. Baade hans Temperament og
hans Opdragelse gjorde, at det blev det 18.
Aarh.’s sentimentale Digtning, der vakte
stærkest Genklang hos ham, og selv da han senere,
særlig paa Grund af Emnevalget i sine
Ballader, almindeligt opfattedes som Banebryder
for Romantikken i Rusland, stod han i sin hele
Aandsretning den vesteuropæiske Romantik
fjernt. Et af hans første litterære Arbejder var
en Oversættelse af Gray’s Elegy written in a
country churchyard, og sit Liv igennem var
han en flittig og talentfuld Oversætter, ikke
mindst af samtidig tysk Digtning, særlig
Schiller. Stort Bifald vakte Balladen »Ljudmila«, en
Efterligning af Bürger’s »Leonore«. Af hans
originale Digtninge, der ikke er særlig talrige,
kan nævnes »Svetlana«, »Dvenadcat spjaščich
dev« (»De tolv sovende Jomfruer«), »Vadim«
og »Pevec vo stane russkich voinov«
(»Sangeren i de russiske Krigeres Lejr«). Dette
sidste Digt, der blev til under Krigen 1812, vakte
stor Begejstring og henledte ogsaa
Kejserfamiliens Opmærksomhed paa Z. I Aarene 1817—41
var han knyttet til Hoffet først som Lærer i
Russisk for den senere Nikolaj I’s Gemalinde,
derefter som Opdrager for Tronfølgeren
Alexander. Det lykkedes ham i denne Stilling at
udrette ikke lidt til Gavn for den russiske
Litteratur, hvis Kaar under Tsarmagten var
alt andet end blide. Mere end een Gang hændte
det, at Digtere, der havde paadraget sig
Kejserens Vrede, kunde takke Z. for deres
Redning, og han var altid virksom, hvor det gjaldt
at støtte unge fremadstræbende Talenter. Sine
sidste Aar levede han i Udlandet, stadig
sysselsat med litterære Arbejder, deriblandt en
Oversættelse af »Odysseen«.
H. C-e.
Zia [’zia], se Kea.
Ziani [’dziani], venetiansk Slægt, hvoraf to
navnkundige Doger. Den ene, Sebastiano
Z., regerede 1173—79, i hvilket sidste Aar han
døde. Under ham var det, at Republikkens
Forfatning forandredes i udpræget aristokratisk
Retning (se Venezia S. 727, Sp. 1). Udadtil
vandt Venezia mange Sejre og megen Anseelse
under denne Doge, der sluttede Forbund med
de lombardiske Stæder. Kejser Frederik
Barbarossa’s Flaade blev slaaet, og 1177 mæglede
Z. Fred mellem Kejseren og Pave Alexander III
i selve Staden. Det er fra hans Tid, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
