Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziegler, Jacob - Ziegler, Jakob Melchior - Ziègler, Jules Claude - Ziegler und Kliphausen, Heinrich Anselm von - Ziehen - Ziehklinge - Ziehrer, Carl Michael - Zielche, Hans Hinrich - Zielenzig - Ziem, Félix François George Philibert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformationens Mænd. 1541 blev han
Professor i Teologi i Wien. (Litt.: K.
Schottenloher, »J. Z.« [1910]).
A. Th. J.
Ziegler [’tsi.glər], Jakob Melchior,
schweizisk Kartograf, f. 27. Novbr 1801 i
Winterthur, d. 1. Apr. 1883 i Basel. Z. studerede
Matematik og Naturvidenskab; 1842 grundlagde
han sammen med en Elev den litografiske
Anstalt »Wurster u. Komp.«, som han var knyttet
til indtil 1873, og under hans Ledelse udførtes
en betydelig Række Kort navnlig af Bjergene.
Blandt hans betydeligste kartografiske Arbejder
maa nævnes: »Topographische Karte der
Kantone St. Gallen und Appenzell« (16 Blade
1849—52), »Atlas über alle Teile der Erde nach
Karl Ritters Lehre« (2. Udgave 1864),
»Hypsometrischer Atlas mit Erläuterungen und
Höhenverzeichnissen« (1856) samt to Skrifter:
»Über das Verhältniss der Topographie zur
Geologie« (1869 og 1876). (Litt.: Geilfuss,
»Das Leben des Geographen J. M. Z.«
[Winterthur 1884]).
(O. Th.). O. K.
Ziègler [zie’glæ.r], Jules Claude, fransk
Maler, Litograf og Keramiker, f. 1810 (1804) i
Langres, d. 1856. Han var Elev af Heim og
Ingres og gik fra dennes Atelier til München
for at lære Freskomaleri hos Cornelius og
videre til Italien, hvor han lagde sig efter
venetiansk Kolorit, som han søgte at forene med
Ingres’sk Formsprog. Z.’s tidlige Malerier
»Giotto hos Cimabue« (1833, Bordeaux’ Museum)
og »Daniel i Løvekulen« (1838) vandt stærkt
Bifald og gav Anledning til, at det blev ham
overdraget (oprindelig i Forening med og paa
Tilskyndelse af Delaroche, som imidlertid trak sig
tilbage) at udsmykke den kolossale
Korhvælving i Madeleine-Kirken i Paris med Fresker;
det blev hans mægtigste og omfangsrigeste
(rumlig og dekorativt dog næppe helt vellykkede)
Værk: Kristendommens Udbredelse i en Rigdom
af historiske Grupper. I Lyon-Museet ses
»Judith«, i Nancy-Museet »S. Georg«, i
Arras-Museet »Foscari’s Død«, flere i Versailles-Museet o.
s. fr. Senere vendte Z. sig mod Keramikken;
han døde som Konservator ved Museet i Dijon.
A. Hk.
Ziegler und Kliphausen [’tsi.glər-ont-’klephauzən], Heinrich Anselm von,
tysk Forfatter, f. i Radmeritz, Oberlausitz, 6. Jan.
1653, d. i Lieberwolkwitz 8. Septbr 1697. Han
studerede Jura og Litteratur i Frankfurt a. d.
O., overtog sin Faders Gods, blev senere
Stiftsraad. Som Forfatter viser han Paavirkning fra
Lohenstein’s og Zesen’s svulstige og grelle Stil
i sin meget læste, historiske Roman »Die
asiatische Banise oder blutiges, doch mutiges Pegu«
(Leipzig 1688, genoptrykt i 37. Bd af
Kürschner’s »Deutsche Nationallitteratur« udgivet af
F. Bobertag), der ved sine brogede
Kærlighedsoptrin og Rædselsscener tiltalte den
folkelige Smag og fandt flere Efterligninger. En
Sang fra denne Roman »Sollen nun die grünen
Jahre« blev meget populær. (Litt.: Leo
Cholenius, »Die bedeutendsten der Romane
des 17. Jahrhunderts« [1866]).
C. B-s.
Ziehen [’tsi.en], Georg Theodor, tysk
Sindssygelæge og Psykolog, f. i Frankfurt 12.
Novbr 1862. Professor i Psykiatri i Jena 1891, i
Utrecht 1900, i Halle 1903, i Berlin 1904, i 1917
atter i Halle. Uden at være nogen
banebrydende eller skoledannende Aand har Z. dog ved
sin Jernflid haft en ikke ringe Betydning inden
for tysk Psykiatri, og hans Hovedværker er
udkomne i talrige Oplag (»Leitfaden physiolog.
Psychologie« [1891, 12. Opl. 1924], »Psychiatrie«
[1894, 11. Opl. 1911]). Foruden med den
kliniske Psykiatri, hvor han har sin Styrke i den
strenge Systematik, har han i de senere Aar
beskæftiget sig med almindelig Psykologi,
filosofiske og æstetiske Emner (»Grundlage der
Psychologie« [1915], »Lehrbuch d. Logik« [1920],
»Grundlage d. Naturphilosophie« [1922],
»Vorlesungen über Ätshetik« [1923]).
H. H.
Ziehklinge [’si.-] (tysk), en lille
fjederhaard Staalplade, hvis Kanter ved at trykkes
med et Polerstaal forsynes med en Grat, og
som føres skraat hen over høvlet Træarbejde
for at udslette Høvlstrøgene. (Se ogsaa
aftrække).
(F. W.). E. Su.
Ziehrer [’tsi.rər], Carl Michael,
østerrigsk Komponist (1843—1922), var
Militærkapelmester og efter Joh. Strauss
Hofbal-Musikdirigent i Wien; han komponerede en lang
Række meget yndede Valse og flere Operetter
(>Die Landstreicher«, »Ein tolles Mädchen«
m. m.); er kaldt den sidste
Wienervals-Komponist.
W. B.
Zielche [’.si.Ikə], Hans Hinrich, tysk Musiker
(1741—1802), kom til Kjøbenhavn og blev, som
uddannet Fløjtespiller, Medlem af det kgl.
Kapel og tillige Slotsorganist; Z. nævnes ofte som
ivrig Deltager i det daværende Kjøbenhavns
Musikliv, men var ingen fremragende Musiker
eller Komponist (Syngestykker, Kantater,
Fløjtemusik m. m.). (Litt.: Carl Thrane, »Fra
Hofviolonernes Tid«).
W. B.
Zielenzig [tsi’læntsek], By i preussisk
Provins Brandenburg, Regeringsdistrikt Frankfurt,
40 km ØNØ. f. Frankfurt, er omgivet af Høje
(Taubenberg 185 m) og har (1925) 5636 Indb.,
Amtsret; Savskærerier, Hestemarkeder.
(Joh. F.). O. K.
Ziem [ziæ.m], Félix François George
Philibert, fransk Maler, f. 25. Febr 1821 i
Beaune (Côte d’or), d. 10. Novbr 1911 i Paris.
Z. gik paa Kunstskolen i Dijon og var 1845—48
paa Studierejser i Italien og Orienten. Det er
ogsaa især fra disse Egne, fra Bosporus’,
Hellesponts og fornemmelig Venezias Kyst- og
Havnepartier, at Z. har taget sit maleriske Stof.
Hans farve- og stemningsrige Billeder, der gaar
løs paa Helhedsindtrykket og opsøger de
kraftige Lysvirkninger, gjorde med deres maleriske
Arkitektur og blændende Gengivelse af Hav og
Sø hurtig stor Lykke. Med nogen Ret er Z.
baade efter Emnevalg og Kunstnertemperament,
— der med Aarene blev stedse mere bizart i
Gengivelsen af fantastiske og sære Farve- og
Lyseffekter og overlegent ligegyldigt over for
Enkeltheder — bleven kaldt »den franske
Turner«. I Luxembourg-Museet i Paris ses bl. a.
»Prospekt fra Venezia« (1852, Salonens
Hædersmedaille), i Marseille-Museet »Quai St.
Jean«, i Berlins Ravené-Galleri »Dogepaladset«;
»Den engelske Flaades Besøg i Toulon« (1902,
Marineministeriet, Paris) o. s. fr. Og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
