Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zigeunere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens de selv bruger Navnet rom
(egentlig »Mand«; romni »Kvinde«), eller mánuš,
benævnes de af de forskellige Folkeslag, som de
er kommet i Berøring med, paa flere
forskellige Maader. Finlænderne kalder en Z.
mustalainen ɔ: »den sorte«, et Navn som de
ogsaa selv bruger enkelte Steder; ligeledes
persisk karatši (tyrkisk Ord). Hyppigst
angiver dog Navnet Folkets formentlige
Oprindelse, saaledes engelsk Gipsy, hollandsk
Gyptenaer, fransk Égyptien, spansk
gitano, nygræsk Γΰφτος;, albanesisk Evgit,
egentlig »Ægypter«, hvortil ogsaa magyarisk
Pharao népek (pl.) »Faraos Folk« og
tyrkisk Färäwni. Endvidere fransk
Bohémien, spansk bohemiano, »Bøhmer«,
spansk flamenco, »Flamlænder«, tysk
og dansk Tater, svensk Tattare, finsk
Tattari, »Tatar«, ældre fransk Sarrasin
og flere lignende Navne. Det almindeligste er
dog det, der i forskellige Former svarer til tysk
og dansk Zigeuner: svensk Zigenare,
russisk tsygan, polsk cygan, tschekkisk
cigan, serbisk og bulgarsk tsiganin,
rumænsk tsigan, magyarisk cigány, fransk
tsigane, italiensk zingaro, spansk
cingaro, portugisisk cigano, nygræsk τζίγανος,
tyrkisk tšingiané.
Om Oprindelsen til dette Navn er der fremsat
mange forskellige Formodninger. Det er givet,
at det udgaar fra Sydøsteuropa, og det er
muligt, at det fra først af er et i Tyrkisk
hjemmehørende Øgenavn for Zigeunerne.
Z. er i Reglen temmelig smaa og fintbyggede;
deres Haar er sort, Ansigtet ovalt og ofte
regelmæssig smukt. De har Ord for at være
troløse, løgnagtige, hævngerrige, krysteragtige,
uforskammede og kyniske. Uden nogen
egentlig Religion foregiver de ofte at bekende sig til
det Lands Religion, i hvilket de lever. I
moralsk Henseende har de ligeledes Ord for at
staa paa et lavt Standpunkt, hvorom Udtryk
som tysk Zigeunerwirtschaft og fransk
vie de bohême og lignende i andre Sprog
noksom vidner. De holder sig skarpt
afsondrede fra andre Folk og gifter sig kun indbyrdes,
til Dels vel som Følge af den større eller
mindre Ringeagt, som de overalt er Genstand for.
Kun sjælden tager de fast Bopæl, og alle
Forsøg paa at kultivere dem, som f. Eks. i sin Tid
gjort af Kejser Josef II, er mislykkede. Paa
den anden Side indskrænker deres Vandringer
sig i vore Dage som oftest til det Land, hvori
de er født; kun de ungarske Z. drager fra Tid
til anden i mindre Flokke ud til andre Lande
for at vende tilbage efter et Par Aars Forløb.
De ernærer sig paa mange forskellige Maader.
Som Kedelflikkere og Smede er de vidt
bekendte fra gammel Tid. I Galizien er de
navnlig Bronze- og Messingarbejdere. Mange af dem
giver sig ogsaa af med Hestehandel. I
Ægypten er de Slangetæmmere, andre Steder
Bjørnetrækkere, i Rumænien ofte Haandlangere og
paa Landet undertiden Arbejdere. Tiggeri (og
ogsaa Tyveri) udgør overalt en væsentlig Del
af deres Erhverv, navnlig for Kvinders og
Børns Vedkommende. Kvinderne optræder
ogsaa som Danserinder, navnlig i Spanien, og som
Spaakvinder. En særlig vigtig Levevej for Z.
i det sydøstlige Europa er Musikken. De er
fødte musikalske Talenter, og Zigeunermusikken
(s. d.) er med Rette berømt. I Ungarn og
Rumænien vrimler det med omvandrende
Zigeunermusikere, ligesom de store Orkestre i
Byerne oftest dirigeres af Z. Som Musikere kan
de ogsaa undertiden opnaa saa stor en
Anseelse, at den overvinder den herskende Uvilje
mod Folket. Den ungarske Zigeunermusiker
Bihary (d. 1828) var saa anset, at hans Billede
og hans Violin efter hans Død blev ophængt
i Nationalmuseet i Budapest. Der er ogsaa
Eksempler paa, at de ad denne Vej er bleven
gift ind i ansete Familier.
Z.’s oprindelige Hjem er Indien. Deres Sprog
(se nedenfor) viser tydeligt Slægtskab med de
indiske Sprog, uden at det dog endnu er
lykkedes at paavise et nærmere Forhold til et
enkelt bestemt af disse. Alt synes imidlertid at
tyde paa, at de er udvandrede fra Hindukusch.
Hvornaar denne Udvandring er foregaaet, og
hvad der har foranlediget den, ved man intet
sikkert om. En Tid lang har de opholdt sig i
Iran og Lilleasien, hvorom persiske og
armeniske Ord i deres Sprog vidner.
Deres egentlige Histore begynder først i
Europa. Her finder vi dem i Middelalderen især
omtalte som boende paa Balkan-Halvøen og de
græske Øer. En dublinsk Munk fortæller Aar
1322, at han paa Kreta har set nogle Folk »af
Chams Slægt«, og meddeler om dem, at de
aldrig opholdt sig mere end 30 Dage paa et Sted,
men stadig flakker rundt boende i Telte. Aar
1340 giver en köllnsk gejstlig en Beskrivelse af
et Folk ved Navn Mandopulos, hvilket er
det græske Mantipolos »Spaamand« og
ikke kan være andet end Z. Han siger, at de
har deres eget Sprog, som ingen anden
forstaar, men at de ogsaa kan tale Landets Sprog.
Navnlig omtales de i den følgende Tid som
boende i større Mængde i den græske
Havnestad Modon, hvor de især ernærede sig som
Smede. Der er ligeledes tidlige Vidnesbyrd om
deres Tilstedeværelse i Valakiet. Men der kan
næppe være nogen Tvivl om, at de har opholdt
sig paa Balkan-Halvøen og i de tilgrænsende
Lande længe før den Tid, fra hvilken vi har
saadanne direkte Vidnesbyrd om dem, ligesom
Landene ved Donaus nedre Løb stadig har
været deres Hovedopholdssted.
I Vesteuropa er de temmelig tidlig
blevne bekendte. Roger Bacon taler i Aaret 1266
om »Æthiopere« som »hyppig er komne til
Italien, Spanien, Frankrig og England«. En
bøhmisk Kronist nævner 1242 et Folk
»Kartassi« og meddeler et Par Brokker af deres Sprog,
der kun synes at kunne forklares af
Zigeunersproget, og allerede i en gammel østerrigsk
versificeret Bibelparafrase fra 1122 omtales
»Kedelflikkerne« som Ætlinger af Ismael, der
flakker rundt uden Hjem. De første
fyldige Efterretninger om dem stammer
imidlertid først fra Begyndelsen af 15. Aarh., da hele
Vesteuropa paa een Gang hjemsøges af dem.
Af en eller anden Grund bryder en stor Flok
i Aaret 1417 op fra Donau-Egnene og trænger
sig op gennem Ungarn under Anførsel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
