Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 621 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zink (Blæseinstrument) - Zinkaske - Zinkbeskyttere - Zinkblende - Zinkblik - Zinkblomst - Zinkcement - Zinkcementering - Zinkcyanid - Zinkeisen, Johann Wilhelm - Zinkfluorid - Zinkfolie - Zinkgraat - Zinkgrønt - Zinkgult - Zinkhvidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Instrumentalmusikken og, efter paa dette
Omraade at være fortrængt af Violinen, holdt sig
i Brug hos Stadsmusikanterne, bl. a. ved
Taarnblæsning, til langt ind i 18. Aarh. Z. var et
Træblæseinstrument, for saa vidt som Røret
var af Træ, men det blæstes ligesom vore
moderne Messinginstrumenter ved Hjælp af et
kedelformigt Mundstykke af Elfenben eller
haardt Træ, og var forsynet med 7 Lydhuller.
Z. forekom i forskellige Størrelser; de smaa
Arter var lige: Cornetto diritto med løst
Mundstykke og lys Klang og Cornetto muto (»stille
Z.«) med douce Klang, hvis Mundstykke var
drejet i eet med Røret; de kaldes ogsaa »hvide
Z.« i Modsætning til de store, »sorte«, krumme
Z., der var sammenlimede af to lange Stykker
og overtrukne med Læder; ogsaa disse
forekom i to Former: Cornetto curvo og Cornetto
torto; denne sidste havde et S-formigt
Mundstykke ligesom Fagotten og blev Forløberen
for den senere Serpent (s. d.).
(S. L.). W. B.

Zinker.

Zinkaske, Forbrændingsprodukt af Zink, d.
s. s. Zinkilte.

Zinkbeskyttere er Zinkstykker, der
anbringes udenbords paa Skibe og i
Kondensatorer, der køles med Havvand, for at hindre
Jernet i at ruste paa Steder, hvor det er i
Berøring med Kobberlegeringer. De elektriske
Strømme mellem disse og Jernet fører den i
Vandet opløste Ilt til Jernet, som derved
ruster, men naar det stærkt elektropositive Zink
er til Stede, gaar Ilten til dette. Zinkets
Virkning er ikke blot at tiltrække Ilten, men naar
Zinkatomerne opløses og omdannes til Ioner,
der tager deres positive Ladning fra de frie
Brintioner, vil disse danne et beskyttende Lag
af Brintblærer paa Jernet. Efterhaanden som
Zinkoverfladen iltes, aftager Virkningen, og
den kan ende med at gaa i modsat Retning.
Man bruger valset Zink, da støbt Zink
smuldrer hen og falder af, hurtigere end det
fortæres. Zinkets Virkning er naturligvis betinget
af, at det er i metallisk Forbindelse med
Jernet. Undertiden bruges Støbejern i Stedet for
Zink.
E. Su.

Zinkblende, et Mineral, der bestaar af
Svovlzink og er en vigtig Zinkmalm. Den
forekommer dels i kornede Masser, dels i
saadanne med skalformet Struktur af leverbrun
Farve (saakaldt Leverblende). Se i øvrigt
Blende.
(N. V. U.). O. B. B.

Zinkblik, se Zinkplade.

Zinkblomst, d. s. s. Hydrozinkit.

Zinkcement, se Zinkklorid.

Zinkcementering, d. s. s.
Sherardisering.

Zinkcyanid, Zn(CN)₂, faas ved at lede
Cyanbrinte til Zinkacetat eller fælde Zinksulfat
med Kaliumcyanid; det er uopløseligt i Vand
og i Alkohol, men opløseligt i Alkalier. I
Kaliumcyanid opløses det under Dannelse af
Kaliumzinkcyanid. Z. sønderdeles først ved stærk
Glødning.
(O. C.). S. P.

Zinkeisen [’tseŋka^iz_ən], Johann
Wilhelm, tysk Historiker, f. 1803 i Altenburg, d.
1863 i Berlin, havde fra 1832 Professortitel,
studerede i flere Aar i Paris, redigerede fra
1841 til 1851 den officielle preussiske
Statstidende, levede siden for sine Studier. Han
udgav »Geschichte Griechenlands« (1. og 3.-4.
Bind 1832—40; 2. Bind udkom aldrig) og
»Geschichte des osmannischen Reiches in Europa«
(7 Bind. 1840-63).
H. J-n.

Zinkfluorid med eller uden iblandet
Natriumfluorid har med Held været brugt i
Østerrig i de senere Aar til Imprægnering af
Træmaster mod Svamp. Disse Stoffer er langt
mere antiseptiske end Zinkklorid og synes at
beskytte bedre end baade dette og
Kobbersulfat.
E. Su.

Zinkfolie eller Bladzink er ganske tynd
Zinkplade (s. d.).

Zinkgraat, se Zinkhvidt.

Zinkgrønt, Rinmanns Grønt,
Koboltgrønt (s. d.), fremstilles bl. a. ved
Glødning af Zinkilte med Koboltnitrat. Z. kan
ogsaa være en Blanding af Zinkgult og
Pariserblaat.
S. P.

Zinkgult, basisk Zinkkromat, fremstilles ved
Kogning af Zinkhvidt med Natronlud og
Natriumbikromat. Gul Ultramarin eller
Permanentgult er en lignende Forbindelse med
Kalium i Stedet for Natrium. Begge bruges som
Malerfarve.
S. P.

Zinkhvidt, Blanc de zinc, Blanc
de neige, er en hvid Malerfarve, der
bestaar af fint fordelt Zinkilte. Det har fremfor
Blyhvidt den Fordel, at dets Fabrikation ikke
er forbunden med Fare for Arbejdernes
Sundhed, og at det bevarer sin Farve ogsaa i
svovlbrinteholdig Luft. Man fremstiller Z. enten ved
Ristning af Zinkmalme eller af metallisk Zink
Zinkdampe føres fra Retorterne ind i et fælles
Iltningsrum, hvor de blandes med Luft, som
er mindst 300° varm. Derved forbrænder
Zinken til Z., som føres af Lufttrækket ind i
Svalerør og derfra i rummelige Kamre. I
Iltningsrummet samler sig med Tiden en større
Mængde ufuldstændig forbrændt Zink, som ved
Slemning skilles i rent Zinkstøv og en Blanding af
Zinkstøv og Zinkilte, saakaldt Zinkgraat,
der gaar i Handelen som Malerfarve. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>