Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinkhvidt - Zinkilte - Zinkit - Zinkkarbonat - Zinkklorid - Zink-Kobber Legering - Zinkkromat - Zinklegeringer - Zinkmalm - Zinkmetyl - Zinkografi - Zinkogravure - Zinkolit - Zinkoxyd - Zinkplade - Zinkrør - Zinksalte - Zinksalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blanding af Z. og Kønrøg kaldes ogsaa Zinkgraat
(Perlegraat, Stengraat).
(O. C.). S. P.
Zinkilte, Zinkoxyd, ZnO (Flores zinci,
Nihilum album, Lana philosophica), faas ved
Forbrænding af Zink i Luften (se Zinkhvidt)
eller ved svag Glødning af Zinkkarbonat. Det
er et hvidt Pulver, som ved Ophedning
forbigaaende bliver gult. I Vand er det uopløseligt,
men i Syrer opløses det let under Dannelse af
tilsvarende Salte. — Det tilsvarende
Zinkhydroxyd, Zn(OH)2, faas som et hvidt
geléagtigt Bundfald ved Fældning af en Opløsning
af et Zinksalt med den beregnede Mængde
Natriumhydroxyd. Tilsættes Overskud af dette,
opløses Bundfaldet atter, idet der dannes
Natriumzinkat, Na2O2Zn. Zn(OH)2 kan da
virke baade som Syre og Base; det reagerer
amfotert. Z. anvendes til medicinsk Brug, til
Fremstilling af Zinkforbindelser og som
Zinkhvidt til Malerfarve. Zinkoverilte, ZnO2,
fremstilles elektrolytisk og anvendes til
Saarbehandling.
(O. C.). S. P.
Zinkit, se Rød Zinkmalm.
Zinkkarbonat, kulsurt Zinkilte, ZnCO3,
findes i Naturen som Zinkspat eller Galmei og
er en vigtig Zinkmalm. Naturproduktet
krystalliserer i farveløse eller graalighvide
Rhomboedre. Ved Fældning af en Zinkopløsning med
Natriumkarbonat faar man et hvidt Bundfald
af basisk Zinkkarbonat.
(O. C.). S. P.
Zinkklorid, Klorzink, ZnCl2, kan faas
ved Opvarmning af Zink i en Klorstrøm og
fremstilles ved Opløsning af Zink i Saltsyre.
Ved Inddampning heraf udkrystalliserer ZnCl2,
H2O. Z. kan destilleres ved 700°, det stivner
da ved Afkøling til en hvid Masse, Zinksmør.
Dette vandfri Z. er lige saa stærkt
vandsugende som Svovlsyre, det kan forkulle Træ,
omdanne Alkohol til Æter o. s. v. og bruges
derfor til Fremstilling af Pergamentpapir,
endvidere benyttes Z. til Konservering af Træ,
som Loddevand, som Reservage i Farverierne,
til Bejdsning af Messing samt som
Lægemiddel. Med Zinkilte forbinder det sig til basisk
Zinkklorid eller Zinkoxy klorid,
Zinkcement, en plastisk Masse, der
hærdner efter nogen Tids Forløb og finder teknisk
Anvendelse til Støbning af Genstande, som af
dette Materiale faar et smukt elfenbensagtigt
Udseende og større Haardhed end
Gipsafstøbninger; Zinkcement bruges ogsaa som Tandkit.
Adskillige Farvestoffer, som Metylenblaat og
Malakitgrønt, sælges som
Zinkkloriddobbeltsalte.
(O. C.). S. P.
Zink-Kobber Legering, se Rødskørhed.
Zinkkromat, se Kromsyre og Zinkgult.
Zinklegeringer bestaar oftest af Kobber og
Zink og er da beskrevne under Messing; i
Bronze (s. d.), som hovedsagelig bestaar af
Kobber og Tin, kan Zink indgaa i mindre
Mængder; Nysølv (s. d.) er en Legering af
Kobber og Nikkel med Zink. Medens Zinken i
disse spiller en mere underordnet Rolle, er den
Hovedbestanddel i en Række Z., der navnlig
under Verdenskrigen fik stor Betydning i
Tyskland, som raadede over forholdsvis store
Zinkmængder. Zinken legeredes her med Kobber,
Aluminium, Tin, Jern og Bly, fortrinsvis med
de to første; nævnes kan saaledes den under
Krigen til Tændrør anvendte »Spandauer
Legering« med 5—7 % Kobber og 2—3,5 %
Aluminium samt Tenaxmetal med en omtrent
tilsvarende Sammensætning. Til værdifuldere
Objekter eller saadanne, der skal have større
Modstandsevne mod Korrosion, vil de dog
næppe finde Anvendelse.
(F. W.). Carl J.
Zinkmalm, se Zink.
Zinkmetyl, Zn(CH3)2 en metalorganisk
Forbindelse, der faas ved Opvarmning af Jodmetyl
med forkobret Zink i en Strøm af tør Kulsyre.
Det er en farveløs, selvantændelig Vædske af
Vægtfylde 1,386, der koger ved 46°. Paa
tilsvarende Maade fremstilles Zinkætyl. Zn(C2H5)2,
som ligeledes er en farveløs, selvantændelig
Vædske, der har Vægtfylde 1,182 og koger ved
118°. Af Vand sønderdeles de, idet der dannes
Zinkhydroxyd og henholdsvis Metan, CH4, eller
Ætan, C2H6. Disse og andre Zinkalkyler er
benyttet til Syntese af talrige Alkoholer. De
forener sig nemlig med Stoffer, der indeholder
Karbonylgrupper (:C:0), saaledes at
Dobbeltbindingen mellem Kulstof og Ilt hæves. Den
derved fremkomne Forbindelse sønderdeles af
Vand, hvorved dennas Zinkhydroxyd,
Kulbrinte og en Alkohol.
(O. C.). S. P.
Zinkografi, Betegnelse i al Almindelighed
for Billeder og lignende, som ad fotografisk
Vej er overført paa en Zinkplade (nu ogsaa af
Kobber og Messing) og ætsede ned i denne til
senere Mangfoldiggørelse i Bog- og Stentryk.
E. S-r.
Zinkogravure [-’vy.rə], d. s. s. Zinkografi.
Zinkolit, se Litopon.
Zinkoxyd, d. s. s. Zinkilte.
Zinkplade fremstilles ved Valsning, hvorved
Temperaturen maa holdes mellem c. 100° og
150°, idet Zink kun imellem disse to
Temperaturer har en saadan Smidighed, at Valsning
overhovedet kan udføres. Valsningen udføres
paa den Maade, at raffineret Zink udstøbes i
Forme til Plader, der omtrent er 16 mm tykke,
som efter Afkøling til 150° sendes igennem et
Forvalseværk og senere gennem et
Færdigvalseværk. Urenheder i Zinken, f. Eks. Jern,
Tin, Kobber etc., nedsætter Valseligheden.
Pladernes Tykkelse varierer fra 0,05 til 7 mm, de
tyndeste kaldes Zinkfolie, de noget tykkere
Zinkblik. De bruges til mange Anvendelser,
Tagbeklædning, Render, Nedløbsrør etc., paa
Grund af Zinkens Prisbillighed, og fordi den
holder sig godt i Luften; vigtigst er det dog
at tage Hensyn til dens store
Varmeudvidelseskoefficient, der let bevirker, at store Flader
trækker sig itu ved vekslende Temperatur.
Carl J.
Zinkrør fremstilles enten af hulstøbte
Stænger ved Valsning over Dorn eller af
sammenbøjet Blik, som samles ved Lodning eller
sjældnere ved Falsning.
(F. W.). Carl J.
Zinksalte. Mange Z. kan opløses i Vand; de
er farveløse og giftige og fældes i eddikesure
Opløsninger af Svovlbrinte, idet der dannes
Zinksulfid; samme Bundfald fremkommer, naar
de i alkalisk Opløsning fældes med
Svovlammonium.
(O. C.). S. P.
Zinksalve (Ungventum Oxydi zincici) er en
Blanding af 1 Del Zinkhvidt og 9 Dele renset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
