Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zonetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indviklede Forhold var til meget Besvær for
den voksende Samfærdsel og medførte mange
Misforstaaelser, navnlig paa Overgangsstationerne
mellem Baneomraader med forskellig
Tidsregning. En Ordning var derfor ønskelig,
og Spørgsmaalet havde ogsaa flere Gange
været fremme, men først i 1883 kom — fra
Amerika — et Forslag, der fandt almindelig
Tilslutning.
I Amerika brugtes paa dette Tidspunkt
omkring 75 forskellige Tidsregninger, og
Tilstanden blev herved i Virkeligheden uholdbar. Man
besluttede da at bringe System i Forholdene
paa det nordamerikanske Baneomraade ved at
dele dette i et Antal Tidszoner med en Times
Forskel mellem Zonerne indbyrdes. Dette
medførte, at Klokkeslettet i de forskellige Zoner
kun afveg i Timetallet, medens Minut- og
Sekundtallene overalt var de samme, og man
opnaaede herved en væsentlig Lettelse ved
Udarbejdelsen af Køreplanerne og under Togenes
Gang, naar en Driftsforstyrrelse berørte flere
Zoner. Da Solen paa en Time vandrer over en
Strækning, svarende til 15 Længdegrader, kom
dette Maal til at danne Grundlaget for
Zoneinddelingen, der i øvrigt skulde følge praktiske
Grænser. Udgangspunktet tog man ved
Greenwichs Meridian af Hensyn til dennes
Betydning for Tidsregningen i England og den
internationale Skibsfart, og herved kom
Midterlinierne for Tidszonerne i Amerika til at dannes
af de fem Meridianer med 60, 75, 90, 105 og
120 Graders vestlig Længde.
I Amerika indførtes den nye Enhedstid i 1884,
og i Japan fulgte man 4 Aar senere efter og
rettede sin Tidsregning efter Meridianen 135°
Ø. f. Greenwich. I Europa førte Zoneinddelingen
til en Adskillelse mellem vesteuropæisk,
mellemeuropæisk og østeuropæisk Tid efter
Linier, der fulgte det tyske Riges Grænser
imod V. og Ø., og dette gav en Tidsregning,
der passede ret godt til de bestaaende
Forhold. Den nye Ordning fandt hurtigt sine
Forkæmpere og blev — med enkelte Undtagelser
— gennemført i Løbet af 1890’erne (se Dag,
Bind V, S. 414).
Til Indførelsen af Zoneordningen knyttede
sig imidlertid den ikke uvæsentlige Mangel, at
ved Zonegrænserne bliver Forskellen mellem
Z. og Soltid i Virkeligheden ret betydelig, og
navnlig da Dagens Tider, der bestemmes af
Middelsolen (se Dag, S. 412), i sig selv kan
afvige indtil 16 Minutter fra den sande Soltid.
Heraf opstaar Vanskeligheder for Fastsættelsen
af Arbejdstiden i det borgerlige Liv, og
det kan have til Følge, at paa de korte Dage
maa kunstigt Lys benyttes indtil 3 Kvarter
længere end ellers nødvendigt. I Holland, hvor
man oprindelig samtidigt med Nabolandene
var gaaet over til Z., har man derfor atter fra
1. Maj 1909 som lovlig Tidsregning indført
Amsterdam-Tiden, der ligger 40 Minutter efter
mellemeuropæisk Tid og 20 Minutter foran
vesteuropæisk. Af tilsvarende Grunde har man
i England foreslaaet at indføre en særlig
Sommertid ved samtidig med Overgangen til
Sommerkøreplanen at stille alle Ure nøjagtigt
en Time tilbage og atter stille dem frem ved
Vinterkøreplanens Ikrafttræden. Den
almindelige Mangel paa Brændsels- og
Belysningsstoffer under Verdenskrigen gjorde, at dette
Forslag i 1916 optoges baade af de krigsførende
og af de neutrale Magter uden dog at vinde
Tilslutning fra alle Sider. Det viste sig at
medføre Vanskeligheder for Landbruget, navnlig
for Mælke- og Osteproduktionen, og Ordningen
er derfor atter opgivet i Mellemeuropa,
medens den stadig er fastholdt af de vestlige
Stater Frankrig, Belgien, Holland og England.
J. F.
Danmark hører til den mellemeuropæiske
Zone, hvor Klokkeslettet er 1 Time mere end
Greenwich-Tiden, den tilsvarende Meridian
ligger 9 Min. 41 Sek. Ø. f. Kbhvn og gaar
gennem Gudhjem paa Bornholm. I følgende Tabel
findes opgivet de forskellige Zoner med
Angivelse af, hvor meget Tiden i hver enkelt
er mere (+) eller mindre (—) end Greenwich-Tiden,
samt hvilke Lande der anvender
denne Z.
| + 12t | — | Fiji-Øerne. |
| + 11½ | — | Ny Zeeland. |
| + 11 | — | Ny Caledonien. |
| + 10 | Østaustralsk Tid | Tasmanien, Victoria, Ny Syd Wales, Queensland, Ny Guinea. |
| + 9½ | — | Sydaustralien. |
| + 9 | — | Japan, Korea. |
| + 8 | Østkinesisk Kysttid | Kinas Østkyst, Vestaustralien, Port. Timor, Britisk Nord Borneo, Filippinerne, Macao, Hongkong, Formosa. |
| + 7 | Sydkinesisk Kysttid | Kinas Sydkyst, Straits Settlements, Forenede Malaystater, Fransk Indokina, Siam. |
| + 6½ | — | Birma. |
| + 5½ | — | Indien (undtagen Kalkutta). |
| + 5 | — | Portugisisk Indien. |
| + 4 | — | Mauritius, Seychellerne. |
| + 3 | — | Somaliland, Madagascar. |
| + 2½ | — | Britisk Østafrika. |
| + 2 | Østeuropæisk Tid | Estland, Finland, Letland, Polen, Rumænien, Europæisk Rusland, Bulgarien, Tyrkiet, Grækenland,Palæstina, Ægypten, Portugisisk Østafrika, Sydafrika. |
| + 1 | Mellemeuropæisk Tid | Danmark, Tyskland, Lithauen, Luxemburg, Sverige, Norge, Schweiz, Italien, Østerrig, Ungarn, Tschekkoslovakiet, Malta, Tunis, Portugisisk Vestafrika, Sydvestafrika, Nigeria, Jugoslavien. |
| 0 | Greenwichtid | Storbritannien, Irland, Belgien, Frankrig, Portugal, Spanien, Algier, Marokko, Færøerne. |
| - 1 | — | Island, Madeira, Portugisisk Guinea, Sierra Leone, Liberia. |
| - 2 | — | Azorerne, Kapverdiske Øer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
