Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 641 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zonetid - Zonhoven - Zonnebeke - Zonuridæ - Zoo - Zoocecidier - Zoodomatier - Zoofager - Zoofyter - Zoogameter - zoogene - Zoogeografi - Zoogloea - Zookemi - Zoolatri - Zoolitter - Zoologi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- 3 t	Greenwichtid	Østbrasilien.
- 3 3/4	—	Britisk Guiana.
- 4	Atlantic Standard time	Dele af Kanada, Leeward-Øerne, Argentina, Fransk time Guiana, Uruguay, Centralbrasilien, Chile.
-4 1/2	—	Venezuela.
- 5	Eastern Standard time	Dele af Kanada og De Forenede Stater, Vestbrasilien, Peru, Panama, Jamaica, Bahamas, Chile.
- 6	Central Standard time	Dele af Kanada og De Forenede Stater, Honduras, Østmexiko.
- 7	Mountain Standard time	Dele af Kanada og De Forenede Stater, Vestmexiko.
- 8	Pacific Standard time	Britisk Columbia og Dele af De Forenede Stater.
- 9	—	Yukon.
- 10	—	Alaska.
- 10 1/2	—	Sandwich-Øerne.
- 11 1/2	—	Samoa.

Følgende Lande har ikke Zonetid: Holland,
Columbia og Equador, der anvender
henholdsvis Amsterdam-, Bogota- og Quitotid. —
Angaaende Datering ved Passering af Meridianen
12t fra Greenwich, se Datumskifte.
J. M. V. H.

Zonhoven [zonho.f_ə(n)], By i belgisk
Provins Limburg, ved Roosterbeek, har
Jernbanestation, Lærredsvæveri, Brænderier,
Cigarfabrikation, Landbrug og Fiskeavl. (1924) 4569 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Zonnebeke [’zån_əbe.k_ə], By i belgisk
Provins Vestflandern, 7 km ØNØ. f. Ypern. (1910)
3787 Indb. Z. udgjorde under Verdenskrigen
et Led i de Allieredes Forsvarslinie Ø. f. Ypern
og var særlig i Maj 1915 og Juli—August 1917
Skueplads for voldsomme Kampe. 3. Maj 1915
erobret af Tyskerne. Se i øvrigt
Verdenskrigen.
M. H-n.

Zonuridæ, se Ringøgler.

Zoo i de efterfølgende Ord kommer af græsk
zoon »Dyr«.

Zoocecidier [’so_o-], se Galle.

Zoodomatier [’so_o-], se Domatier.

Zoofager [so_o-] (græsk), Kødspisere:
Carnivora (Rovdyr).

Zoofyter [so_o-] (græsk). Med dette af Wotton
dannede Navn, som betyder »Dyrplanter«,
betegner en Række ældre zoologiske Forfattere
forskellige lavere Havdyr og først og fremmest
saadanne, som paa Grund af deres
plantelignende Koloniformer kunde synes at indtage et
Mellemtrin mellem Dyr og Planter. Foruden
Koraldyr, Gopler og Goplepolypper, Bryozoer
og Svampe henregnes paa et vist Tidspunkt
ogsaa Infusionsdyr og Indvoldsorme til denne
Afdeling.
(M. L.). T. K.

Zoogameter [’so_o-], se Alger, S. 493.

zoogene [so_o-] (græsk) kaldes de Stenarter,
hvis Hovedmasse bestaar af sammenhobede
Dyrerester, blandede med vekslende Mængder
af Ler, Sand, kulsur Kalk o. s. v. Hyppigst er
de z. Stenarter dannede af Kalkskaller af
Snegle og Muslinger eller af Koralstokke
(»Koralkalk«), undertiden af Mosdyrs Kalkskeletter
(»Bryozokalk«). De kan ogsaa være dannede af
sammenhobede Knogler af Hvirveldyr (Eks.
Knoglebreccien ved Pikermi og paa Malta),
ofte blandede med Fiskeskæl og Koprolitter
(Eks. »Bonebed« i Englands Keuper). Paa
lignende Maade finder man hyppig
Kiselbjergarter dannede af Dyrs Kiselskeletter, saaledes
den særlig paa Sicilien og i Grækenland
forekommende Radiolariejord, der i det væsentlige
bestaar af Radiolarieskeletter og Spongienaale.
J. P. R.

Zoogeografi [’so_o-], se Dyregeografi.

Zoogloea [so_o’gle.a] kaldes i Bakteriologien
de ofte meget store og temmelig faste,
geléagtige eller hvidlige Kolonier, ofte af
ejendommelig og karakteristisk Form, som flere
forskellige Bakteriearter kan danne paa Grund
af den dem omgivende, meget tykke Slim. Z.
dannes f. Eks. af Bakterien Streptococcus
mesenterioides, der tidligere gjorde stor Skade i
Sukkerfabrikker.
(V. A. P.). B. J.

Zookemi [’so_o-], se Kemi, S. 768.

Zoolatri [’so_o-] (græsk), af zoon »Dyr«, og
latreia, »Dyrkelse«, d. s. s.
Dyretilbedelse (s. d.).

Zoolitter [so_o-] (græsk), en tidligere meget
brugt Betegnelse for forstenede Dyrerester.

Zoologi [’so_o-](græsk) kaldes den Gren af
Naturvidenskaben, som har den særlige
Opgave at studere Dyrerigets Naturhistorie; den
er, samtidig med at Videnskaben i Tidens Løb
har udviklet sig, blevet spaltet i et Antal
Underafdelinger. Blandt disse kan først nævnes
en Række, som paa den Maade svarer til
Hovedgrupperne i Dyreriget, at f. Eks.
Ornitologien behandler Fuglene,
Ichtyologien Fiskene, Entomologien
Leddyrene, Malakologien Bløddyrene o. s. v.
Vigtigere end disse er dog de Inddelinger, som
støtter sig paa Undersøgelsernes forskellige
Karakter og i øvrigt selv lader sig samle i et
Par større Grupper. Som Midtpunkt for den
ene af disse kan den zoologiske
Systematik betragtes; denne beskriver de forskellige
Dyreformer, idet den samtidig søger, efter den
større eller mindre Overensstemmelse i
Bygningen, at sammenstille disse i de forskellige,
hverandre underordnede Grupper: Rækker,
Klasser, Ordener o. s. v., som danner det
zoologiske System. En vigtig Hjælp hertil byder
den sammenlignende eller komparative
Anatomi (eller Zootomi), som gør Rede for
de enkelte Legemsdeles og Organers
Morfologi ɔ: deres Formforhold inden for de
forskellige Dyregrupper. Af ikke mindre
Betydning er Embryologien eller
Udviklingshistorien; den undersøger Individets Udvikling
eller Ontogenese, idet den følger Dyrene
fra deres første Begyndelse, til de har naaet
deres fuldvoksne Skikkelse, og tilvejebringer
derved ofte Oplysninger, som er af stor
Vigtighed for den rette Forstaaelse af de enkelte
Organers Formforhold. Skal imidlertid en
anatomisk eller embryologisk Undersøgelse
gennemføres, lader dette sig i mange Tilfælde ikke
gøre uden at tage Mikroskopet til Hjælp; i saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>