- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skaberen af den zoologiske Systematik en
gennemgribende Betydning. Han inddelte i sit
Værk Systemet Naturæ, af hvilket i alt 13
Udgaver har set Lyset, efter letfattelige Grunde
Dyreriget i 6 Klasser, og hver af disse igen
i forskellige hverandre underordnede Grupper,
af hvilke Arten er den laveste; sidstnævnte
betegnes med to latinske Navne, et Slægtsnavn
og et Artsnavn, og karakteriseres ved en kort
Beskrivelse, der angiver Skelnemærkerne fra
de andre Arter. Systemet betegner i sin
overskuelige, knappe Form et uhyre Fremskridt;
ved dets Hjælp blev det muligt let og sikkert
at betegne de allerede kendte Former, og, hvad
mere var, de nyopdagede lod sig som Regel
uden større Vanskelighed indordne i de gamle
Rammer. Alligevel kan det ikke skjules, at
denne Klassifikation langtfra er naturlig; dertil
er Inddelingsgrundene alt for ofte hentede fra
overfladiske og i sig selv ret betydningsløse
Karakterer; Eftertidens ensidige Behandling af
Videnskaben i Linnéisk Manér gav da ogsaa
forholdsvis ringe Resultater.

Derimod banede ved Begyndelsen af 19.
Aarhundrede en ny og særdeles frugtbringende
Behandlingsmaade af Videnskaben sig Vej fra
Frankrig, hvor Georges Cuvier
(1769—1832) som Professor i Paris foretog sine
grundlæggende Undersøgelser over Dyrerigets
sammenlignende Anatomi; herved førtes han til at
opstille forskellige almene Sætninger, som blev
af største Betydning for Opfattelsen af
Dyrerigets Hovedgrupper. Han hævdede saaledes,
at Organismen er at betragte som et afsluttet
Hele, sammensat af en Række absolut
nødvendige Hovedbestanddele; en enkelt af disse kan
ikke regelløst variere uden samtidig at
paavirke alle de andre; paa den anden Side viser det
sig imidlertid, at Variationsevnen er højst
forskellig for de enkelte, men at stedse de
betydningsfuldeste er de konstanteste. Med
Henblik herpaa, og støttende sig paa talrige
specielle Undersøgelser gennemførte Cuvier sin
Inddeling af Dyreriget i fire sideordnede
Typer eller Rækker: Hvirveldyr, Leddyr, Bløddyr
og Straaledyr og skabte derved det sikre
Grundlag, paa hvilket den moderne Systematik (s. d.)
i Tidens Løb har kunnet bygge videre.

Krav paa særlig Opmærksomhed har
dernæst K. E. v. Baer (1792—1876), hvis
skarpsindige Undersøgelser paa den sammenlignende
Udviklingshistories Omraade blev
Udgangspunktet for den moderne Embryologi, samt Th.
Schwann
(1810—82), der ved sin
Paavisning af, at den dyriske Organisme lige saa vel
som Plantens opbygges af en talløs Mængde
Celler, forenede paa forskellig Vis i de enkelte
Cellevæv, lagde Grunden til Nutidens
mikroskopiske Anatomi.

Blandt den store Række fremragende
Forskere, som fremdeles i det forløbne
Aarhundrede har bidraget til Videnskabens Fremvækst,
skal i øvrigt kun omtales et mindre Antal;
blandt de tyske Forfattere saaledes Anatomen
og Fysiologen Johannes Müller, som
navnlig er bekendt ved sine grundlæggende
Arbejder over Fiskene samt over adskillige lavere
Havdyrs Udvikling; desuden C. Gegenbaur,
hvis Betydning ligger paa den sammenlignende
Anatomis, paa »Morfologiens« Omraade. Af
Englændere fortjener særlig at nævnes R.
Owen
og Th. H. Huxley, der begge
virkede som Anatomer, samt Fr. M. Balfour,
der er Forfatter af en hel Række værdifulde,
embryologiske Arbejder, men desværre
bortkaldtes i sin bedste Alder.

Endelig bør, blandt de franske Forfattere,
Opmærksomheden navnlig henledes paa H. de
Lacaze-Duthiers
, ikke blot fordi denne
i saa høj Grad har udvidet vore Kundskaber
til det lavere Dyreliv i Havet, men i
Særdeleshed fordi han iblandt de nyere Undersøgere
utvivlsomt er en af dem, som stærkest har
betonet Nødvendigheden af en saa alsidig
Behandling af Emnerne som vel muligt.

Tilbage staar endnu at nævne en Række
Forskere, hvis Navne er knyttede til et af den
moderne Naturvidenskabs vigtigste Resultater,
til Evolutionsteorien eller Læren om de
forskellige Dyreformers fælles Oprindelse. Ældst
blandt disse er den højtbegavede, franske
Naturforsker J. B. de Lamarck (1744—1829),
som i sin Philosophie zoologique (1809) viste,
hvorledes Organismens enkelte Organer
ingenlunde er absolut uforanderlige, men udvikles
ved Brug og hemmes ved Uvirksomhed;
derved maa igen den enkelte Art kunne omformes,
naar den som Følge af forandrede
Livsbetingelser tvinges til at antage ny Livsvaner. Lamarck
har hermed givet en Forklaring af, hvorledes
de nuværende Arter kan tænkes opstaaede; ved
yderligere at overføre en lignende Betragtning
til de større Grupper søgte han endelig,
rigtignok mest ad Spekulationens Vej, at
begrunde den Opfattelse, at Dyrerigets forskellige
Afdelinger i Virkeligheden alle bør opfattes som
Sidegrene paa en enkelt Hovedrække. Hos
Samtiden vandt denne Anskuelse kun faa
Tilhængere, navnlig fordi den hvilede paa langt
skrøbeligere Grundlag end Cuvier’s
Typeinddeling; og ikke bedre gik det senere hen i
Tiden É. Geoffroy Saint Hilaire’s
Teorier i samme Retning. Almindelig Interesse
for Spørgsmaalet vaktes først ved Englænderen
Charles Darwin’s (1809—82) Behandling
deraf i Origin of Species (1859). Kernepunktet
heri er Paavisningen af, at der inden for
Artens forskellige Individer stedse findes nogle
med tilfældige smaa Afvigelser i den ene eller
anden Retning; disse Variationer lader sig
imidlertid, hvad der er Dyreopdrætterne vel
bekendt, lidt efter lidt fæstne, idet man til
Opdrætning stadig »udvælger« Individer, som
varierer i den ønskede Retning. I Naturen findes
nu de samme smaa, gunstige, ligegyldige eller
skadelige Variationer, og blandt disse vil
Naturen saa at sige selv komme til at foretage
et »Udvalg«, idet der unægtelig er størst
Sandsynlighed for, at kun de hensigtsmæssigst
udstyrede vil kunne slaa sig igennem i »Kampen
for Tilværelsen«. Herved maa Arterne altsaa
lidt efter lidt kunne omdannes i bestemte
Retninger, svarende til Livsforholdene paa de
forskellige Steder, paa hvilke de netop befinder
sig. Men indrømmes dette, kan det lige saa
godt antages, at de allerede eksisterende Arter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free