Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - zoologiske Haver - zoologiske Museer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelig Plan, først er blevne oprettede i 19.
Aarhundrede, træffes derimod deres Forløbere,
de mindre Menagerier, allerede i den klassiske
Oldtid; kendt nok er det saaledes, at man i
Rom paa Kejsertiden havde Lejlighed til at
se baade Elefanter og Giraffer, Løver og
Leoparder, som Rigmænd havde ladet føre over
til Italien. Langt senere hen i Tiden, under de
store Opdagelsesrejser, bragtes tillige mange
før ukendte Dyr til Europa, og der opstod nu
en ligefrem Kappestrid mellem Fyrstehofferne
om, hvem der kunde forskaffe sig de største
Mærkværdigheder. At det habsburgske Hus ved
sine vidtstrakte Besiddelser i saa Henseende
maatte være særlig heldig stillet, er let
forstaaelig; allerede i Midten af 16. Aarh. blev
der da ogsaa i Østerrig anlagt flere forskellige
Menagerier. Selv op til Norden naaede i den
følgende Tid Skikken at holde »vilde Dyr«;
Christian IV havde saaledes adskillige Bjørne
gaaende paa Kjøbenhavns Slot, og senere,
under Frederik III, oprettedes sammesteds
endog et helt Menageri, som efter de opbevarede
Regnskaber at dømme har været ret righoldigt;
det indeholdt f. Eks. 1 Løve, 2 Tigere, 1
Leopard og 1 Los; samtidig drev »Marekatte« og
Papegøjer ret uhindret deres Spil rundt i
Slottets Værelser, medens endelig en Del større
Dyr, saasom Kameler og Dromedarer, holdtes
opstaldede paa Esrom. At Dyrebestanden
baade i Danmark og i andre Lande var ganske
tilfældig sammensat og tilmed hyppig
vekslende, var kun en nødvendig Følge af Tidens
tarvelige Samfærdselsmidler og af den totale
Mangel paa Indsigt i, hvorledes saadanne
fremmede Dyr burde behandles.
Særlig bekendt blandt Nutidens z. H. er
Londons, der almindelig kun benævnes the Zoo;
den ejes af et Interessentskab, The Zoological
Society, og aabnedes i 1829; dens Fortrin
beror ikke mindst paa dens fortrinlige
Indretning, som muliggør dens enestaaende rige
Dyrebestand (c. 2500 Stkr); endelig er der
naturligvis taget alle mulige Hensyn til de
Besøgende, hvis aarlige Antal er meget stort (c.
700000). En fremragende Plads indtages
ligeledes af de z. H. i Berlin, Hamburg, Frankfurt
am Main, Rotterdam, Antwerpen, Amsterdam og
Paris; sidstnævnte, som administrativt er
forbunden med det naturhistoriske Museum i
Jardin des Plantes, har udviklet sig paa Grundlag
af det Menageri, som har bestaaet sammen
med Museet lige fra dettes ældste Tider. Den
z. H. ved Kjøbenhavn er grundlagt 1859 af N.
Kjærbølling; den har paa Grund af sine smaa
Midler altid maattet høre til de mere
beskedne, men er i øvrigt i Øjeblikket i rask
Fremgang og indeholder adskilligt af virkelig
Interesse.
Hvad der navnlig udmærker Nutidens z. H.,
er en Stræben efter saa vidt muligt at skaffe
Dyrene de samme Livsbetingelser som under
deres hjemlige Omgivelser; dette var saaledes
før Verdenskrigen meget smukt gennemført i
Hagenbeck’s z. H. i Stellingen ved Hamburg.
Herved har man bl. a. gjort den meget vigtige
Erfaring, at det langt bedre gaar an at holde
mangfoldige Dyr i fri Luft, selv om
Temperaturen er noget lavere end i Dyrets Hjemstavn,
fremfor i snævre Bure eller Stalde, hvor Luften
altid bliver slet og Dødeligheden ofte er
forfærdelig stor.
Hovedvægten lægges alle Vegne paa at have
en fyldig Repræsentation af Pattedyr og
Fugle; ofte træffes desuden, saaledes særlig smukt
i Berlin, særegne Terrarier med store
Samlinger af Krybdyr og Padder og Akvarier med
Saltvands- og Ferskvandsdyr; endelig har man
i nyeste Tid, f. Eks. i London, Frankfurt og
Berlin, indrettet Insekthuse, i hvilke man har
opfostret en Mængde tropiske Former.
Til Slut kan nævnes, at der findes z. H., hvis
Hovedopgave er Indførsel og Opdrætning af
udenlandske Dyr; mest bekendt blandt disse er
den parisiske Jardin d’acclimatation, der er
anlagt 1854 og i øvrigt mest har vundet sig et
Navn ved sine forskellige Racer af Fjerkræ og
Hunde.
R. H. S.
zoologiske Museer [soo-]. Det mægtige
Opsving, Studiet af Naturvidenskaberne tog i
Renaissancetiden, medførte bl. a., at der af
Fyrster og Rigmænd, af private
Videnskabsdyrkere eller af de anatomiske Læreanstalter
oprettedes de første Naturaliesamlinger.
Utvivlsomt vilde disse, der samtidig gerne indeholdt
etnografiske Genstande, dog ikke have tiltalt
en moderne Museumsbesøgende; dertil var de
en alt for broget Blanding af de mest
forskelligartede Sager fra Dyrenes, Planternes og
Stenenes Rige, som tilmed ofte var samlede
med lovlig stærkt Hensyn til det sjældne og
besynderlige. Omtrent til Midten af 18. Aarh.
herskede lignende Tilstande i de fleste
Samlinger, blandt hvilke i øvrigt adskillige, paa
Grund af deres virkelig kostbare Indhold,
kunde glæde sig ved en velfortjent Berømmelse.
Ved den Tid fremkom imidlertid den svenske
Naturforsker Linné’s epokegørende Værk
Systema Naturæ, og dette var, ved sin
letfattelige og klart gennemførte Gruppering af de tre
Naturriger og disses Underafdelinger, som
skabt til at lægges til Grund for Ordningen af
ethvert Museum. Samtidig steg den almindelige
Interesse for Videnskaben betydelig, og der
blev anlagt statsunderstøttede, virkelig
videnskabelig ordnede Museer, ganske vist oftest
paa Grundlag af allerede eksisterende
Samlinger. I 19. Aarh. er endelig Antallet af z. M.
steget i den Grad, at næppe nogen af Europas
større Byer mangler et saadant, og adskillige
endog besidder flere. Tillige har
Museumsteknikken i stor Udstrækning nydt godt af Tidens
praktiske Fremskridt, saaledes at det nu ikke
blot er muligt langt bedre end tidligere at sikre
Sagerne mod Ødelæggelse, men ogsaa at
opbevare dem i en Skikkelse, der kan give en
virkelig Forestilling om det levende Dyr. Værd
at lægge Mærke til er endelig den Tvedeling af
hele Museumsmaterialet, som i Løbet af den
sidste Menneskealder er bleven gennemført i de
toneangivende Museer. Man har for det første
en »udstillet Samling«, som er beregnet paa at
give saavel Publikum som de Studerende en
Oversigt over Dyrerigets uendelige
Formrigdom; alt er i denne præpareret og opstillet paa
bedste Maade og forsynet med let forstaaelige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
