- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - zoologiske Stationer - Zoomorfer - Zoon - Zoonomi - Zoonoser - Zoopalæontologi - Zooplankton - Zoosporangier, Zoosporer - Zootomi - Zootrop - Zopf - zoppo - Zoppo, Marco - Zoppot - Zopyros - Zor - Zorez Jern - Zorillaen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved den lange Række »Mittheilungen« samt ved
de store Monografier over Golfens Fauna og
Flora, som den i Tidens Løb har udsendt.

Senere er z. S. grundlagte af de fleste Stater;
saaledes f. Eks. af Østerrig i Triest, af
Frankrig saavel ved Kanalen som ved Middelhavet,
af Tyskland ved Kiel og paa Helgoland, af
Storbritannien i Plymouth og Liverpool. Blandt
de nordiske Stater ejer Sverige en Station ved
Kristineberg i Bohuslän; Norge endog tre, i
Bergen, Drøbak og Trondhjem, Danmark
derimod ingen, idet den saakaldte »biologiske
Station« (hvis Direktør er Dr. phil. A. C.
Johansen) kun skal varetage praktiske Opgavers
Løsning; saa meget des mere maa det derfor
beklages, at Danmark heller ikke har Del i
Stationen ved Neapel. Ogsaa uden for Europa
findes endelig z. S., saaledes baade paa
Nordamerikas Øst- og Vestkyst, samt i Japan.

Foruden de hidtil nævnte maritime Stationer
har man dernæst i de senere Aar paa
forskellige Steder (f. Eks. i Østerrig, Tyskland,
Schweiz og Nordamerika) grundlagt lignende
Stationer med en Undersøgelse af det ferske
Vands Dyreliv (og øvrige Naturforhold) for
Øje; bekendtest blandt disse er den 1892 af
Zacharias oprettede Station i Plön i Holsten.
I Danmark ejer Kjøbenhavns Universitet et
saadant »ferskvandsbiologisk Laboratorium« ved
Tjustrupsø; dets Leder er Professor. Dr. phil.
C. Wesenberg-Lund.
R. H. S.

Zoomorfer [soo-] (græsk), Genstande
formede som Dyr.

Zoon (græsk), levende Væsen, Dyr.

Zoonomi [’soo-] (græsk) er Læren om de
almindelige Love for Dyrenes Liv og
Udvikling og skulde saaledes, i Modsætning til
Zoologien, der mere beskæftiger sig med
Detaillerne, behandle Dyreverdenen fra mere
almindelige Synspunkter. Betegnelsen har i
øvrigt forlængst mistet enhver Anvendelse.
R. H. S.

Zoonoser [soo-] (græsk) betyder Sygdomme,
der har deres Oprindelse fra Dyr. Ordet
bruges nu ikke meget, da der ikke er nogen skarp
Adskillelse mellem Z. og Infektionssygdomme,
der direkte eller indirekte skyldes Smitte fra
andre Mennesker. Som Eksempel paa Z. kan
anføres Miltbrand, der mærkelig nok saa
godt som altid synes at paaføres Mennesker
gennem syge Dyr resp. Produkter (Huder,
Haar, Knogler fra syge Dyr), medens der
næppe med Sikkerhed kendes Tilfælde, hvor et
miltbrandsygt Menneske har smittet et andet
Menneske. Fremdeles kan anføres Snive og
visse Former af Kvægtuberkulose.
Visse Tintesygdomme (Ekinokok f. Eks.), der i
Reglen overføres fra et Dyr, som huser den
kønnede Generation af Bændelormen, kan
ogsaa indordnes under Z. Endelig kan visse
Hudsygdomme, foraarsaget af Svampe, ofte
overføres fra Dyr til Menneske, men disse kan dog
ogsaa direkte forplantes fra Menneske til
Menneske.
O. T.

Zoopalæontologi [’soo-], se Zoologi.

Zooplankton [soo-], i Modsætning til
Phytoplankton (Planteplanktonet) indbefatter alle
de til Planktonet hørende dyriske Organismer.
C. W-L.

Zoosporangier [’soo-], Zoosporer [’soo-], se
Alger, S. 493.

Zootomi [’soo-], se Zoologi.

Zootrop [soo-], se Kinetoskop.

Zopf [tsåpf] (tysk), Haarpisk. Zopfstil,
Parykstil (Piskeparyk-Stil). Efter tysk
kunsthistorisk Terminologi forstaar man ved Zopfstil
enten blot det samme som Rokoko eller den
Overgangsstil, der betegner et Tilbageslag mod
Rokokoens Udartninger og dekorative
Yppighed og derfor søger tilbage imod større
Linierenhed; den genoptager Studiet af Antikkerne,
men ofte paa ret nøgtern og pedantisk Vis, og
betegner saaledes en Overgang til Empirestilen.
Opfattet paa denne Maade bliver Zopfstil altsaa
beslægtet med — eller kan tages som et andet
Udtryk for — den franske Style Louis Seize
(se Rokoko).
A. Hk.

zoppo [’tsåp.o] (italiensk), hinkende;
contrapunto alla zoppo, synkoperet Kontrapunkt.

Zoppo [’tsåp.o], Marco, egentlig Marco
de Ruzieri
, italiensk Maler, f. c. 1433 i
Bologna, d. 1598 vistnok smst. Han blev Elev
af F. Squarcione i Padua, hvor han arbejdede
med paa Freskerne i Eremitani-Kirken, og
hvor han modtog stærke Indtryk fra Donatello,
og studerede ogsaa C. Tura; virkede derefter
i Venedig og Bologna, hvor han udførte en Del,
nu forsvundne, Façademalerier. I sit
Hovedværk »Tronende Madonna med Barn og fire
Helgener« (1471) i Berlins
Kaiser-Friedrich-Museum viser han en udpræget Individualitet
ved kraftig Formgivning og Karakteropfattelse,
men ogsaa i Figurernes Stivhed og den
metalliske Behandling af Klædebonnet en ikke
ringe Manierisme. Af Z.’s overordentlig
omhyggeligt udførte Kunst bør endvidere
fremhæves Rundbilledet med Døberen Johannes’
Hoved i Museo Civico i Pesaro, der tillige,
ligesom Londons National Gallery, ejer en
udmærket »Pietà«, samt »Madonna med Barn« i
Cook’s Samling i Richmond; andre Arbejder
af Z. i Venedigs Galleri, Bolognas Collegio di
Spagna (stor Altertavle), i Museer i Bologna,
Wien m. m.
A. Hk.

Zoppot [’tsåpåt], By i det nordvestligste
Hjørne af Danzig-Fristaten, ved Østersøen og
ved Jernbanelinien Stettin—Danzig, har (1924)
26906 Indb. Cigaret- og Sukkervarefabrikation,
Handel med Træ. Z. er et meget besøgt
Badested. I en nærliggende Skov holdes om
Sommeren Friluftsopera.
O. K.

Zopyros [(t)so-], Søn af Megabyzos, fornem
Perser paa Darius I’s Tid. Herodot fortæller
om ham, at han, da Darius længe forgæves
havde belejret Babylon, lemlæstede sig selv,
fremstillede sig for Babylonerne som et Offer
for Darius’ Grusomhed og tilbød dem sin
Bistand mod Perserne. Da han havde faaet
overdraget Ledelsen af Babylonernes Hær,
udleverede han efter en forud aftalt Plan Byen til
Darius. Zopyros-Sagnet gaar i forskellige
Variationer igen i orientalske Sagn og Eventyr.
A. C.

Zor, Navn paa Byen Sur, Oldtidens Tyros
(s. d.).

Zorez Jern, se Profiljern.

Zorillaen eller Baandilderen, se
Stinkdyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free