Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zorn, Anders Leonhard - Zorn, Carl Ludwig Philipp - Zorndorf - Zorn von Bulach, Hugo - Zoroaster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelsk]; A. Romdahl, »A. Z. als Radierer«
[Dresden 1922, 2. Opl. 1924]; samme, »A. Z.
som etsare« [Stockholm 1924]; T. Hedberg,
»Z.« [Allm. Konstför. 1924]).
A. Hk.
Zorn [tsårn], Carl Ludwig Philipp,
tysk Retslærd, f. 13. Jan. 1850 i Bayreuth, d.
i Ansbach 5. Jan. 1928. 1872 Dr. jur. i München,
1875 Privatdocent smst., s. A. Prof. ord. i
Bern, 1877 i Königsberg, 1900—14 i Bonn. Z.’s
Hovedværker omhandler Kirkeretten, »Staat
und Kirche in Norwegen bis zum Schlusse des
dreizehnten Jahrhunderts« (1875), »Ueber einige
Grundfragen des Kirchenrechts und der
Kirchenpolitik« (1876), »Die Reform der
Evangelischen Kirchenverfassung in Bayern« (1878),
»Staat und Kirche in der Schweiz« (sammen
med Carl Gareis I—II, 1877—78), og i sin
»Lehrbuch des Kirchenrechts« (1888) søgte han at
opbygge et nyt System for Kirkerettens
Behandling; men ogsaa paa den positive Statsrets
og Folkerettens Omraade har han baade som
Lærer og Skribent virket med stor Energi. Af
særlig Betydning er »Das Staatsrecht des
deutschen Reiches« (I—II, 1880 og 1883, 2. Opl.
1895—97), hans Bearbejdelse af L. v. Rönne’s
»Das Staatsrecht der preussischen Monarchie«
(I—II, 1899 og 1906, 5. Opl. 1916), »Die
deutsche Reichsverfassung« (1907, 3. Opl. 1919),
»Im neuen Reich« (1902), »Der deutsche
Staatsgedanke« (1921) foruden en lang Række
mindre Skrifter, Tidsskriftafhandlinger o. l. Af
Z.’s talrige folkeretlige Arbejder skal her
fremhæves, foruden Bidrag til F. Stier-Somlo’s
»Handbuch des Völkerrechts«, H. Jordan’s
»Im neuen Deutschland« o. a., »Die beiden
Haager Friedenskonferenzen von 1899 und 1907«
(1915) og »Deutschland und die beiden Haager
Friedenskonferenzen« (1920). Z. har foranstaltet
forskellige Udgaver af den tyske Kolonial- og
Konsularlovgivning, med Stier-Somlo fra 1905
udgivet »Abhandlungen aus dem Staats-,
Verwaltungs- und Völkerrecht« og deltog i
Redaktionen af »Deutschland unter Kaiser Wilhelm
II« (I—III 1914). 1905 Medlem af Herrehuset
og Kronsyndicus, 1899 og 1907 Medlem af
Fredskonferencerne i Haag, 1906 af
Genferkonferencen til Revision af Genferkonventionen. Z. har
været Lærer i Statsret for den tyske Kronprins
og hans 3 yngre Brødre. (Litt.: Selvbiografi
i Hans Planitz, »Die Rechtswissenschaft
der Gegenwart in Selbstdarstellungen«, I
[Leipzig 1924], S. 215—36; Ph. Zorn, »Aus einem
dcutschen Universitätsleben« [Bonn 1927]).
Fz. D.
Zorndorf [’tsårndårf], Landsby NØ. f.
Küstrin, bekendt ved Frederik den Store’s Sejr
over Russerne 25. Aug. 1758. Russerne, der
under Fermor havde besat Østpreussen,
belejrede Küstrin, da Frederik den Store i Ilmarch
ankom fra Schlesien og fornede sig med Dohna
ved Küstrin (jfr. Syvaarskrigen). Russerne, der
ventede Fjenden fra Nord, overraskedes ved, at
den preussiske Hær angreb fra Syd. Slaget, der
indlededes med en heftig Artilleriild, begyndte
Kl. 8 Form. med Angreb af den preussiske
Avantgarde. Russernes Rytteri gik imidlertid
frem til Angreb mod Preussernes venstre Fløjs
1. Træfning og kastede den voldsomt tilbage
samtidig med, at det russiske Fodfolk ogsaa
skred til Angreb. Situationen var kritisk, da
Seydlitz med 23 Eskadroner styrtede sig mod
det russiske Rytteri og kastede det tilbage paa
det fremrykkende Fodfolk, der herved blev
fuldstændig sprængt. Omtrent Kl. 2 lod
Frederik den Store den tilbageholdte højre Fløj
rykke frem til Angreb; men Angrebet
standsedes af det russiske Rytteri, der dog nu i det
kritiske Øjeblik for anden Gang kastedes af
Seydlitz med 61 Eskadroner. Denne Daad
opildnede det preussiske Fodfolk, der nu trængte
energisk frem. Det kom til et Haandgemæng,
som endte med Russernes Tilbagetog.
Næste Morgen stod de imidlertid atter
kampberedte, Artilleriilden begyndte paa ny, men
Mangel paa Ammunition hos Fodfolket og de store
Tab, som det russiske Rytteri havde lidt,
hindrede Slagets Genoptagelse, og Russerne trak
sig tilbage til Landsberg. Russerne, der havde
deltaget i Slaget med c. 52000 Mand, mistede
c. 19000 Mand Døde og Saarede, c. 2900
Fanger, 103 Kanoner og 27 Faner. Preusserne,
hvis Styrke udgjorde c. 37000 Mand, havde et
Tab af c. 10000 Mand Døde og Saarede, c. 1500
Fanger, 26 Kanoner og nogle Faner. (Litt:
Schottmüller, »Die Schlacht bei Z.«
[Berlin 1858]; Immich, »Die Schlacht bei Z.«
[Berlin 1893]).
(B. P. B.). O. F.
Zorn von Bulach |’tsårn-fån-’bulak], Hugo,
elsassisk Politiker og Embedsmand, f. 8. Febr
1851 i Strasbourg af Godsejerslægt, d. 21. Apr.
1921 smst. Hans Farfader var 1827—30 Medlem
af det franske Deputeretkammer og hans
Fader 1869—70 af den lovgivende Forsamling,
hvor han hørte til det kejserligsindede Flertal
og stemte for Krigen. Han selv gjorde under
Krigen Tjeneste som Løjtnant i Mobilgarden,
men forblev efter Fredsslutningen i sit
Hjemland, studerede 1874—76 ved Strasbourgs
Universitet og føjede sig tidlig under de nye
Forhold. Som Autonomist valgtes han 1878 til
Kredsdagen for Nedre-Elsass, 1879 til
Landsudvalget for Elsass-Lothringen og 1881—87,
samt paa ny 1890—98 til den tyske Rigsdag.
Her stemte han 1887 uden Forbehold for
Hærens Udvidelse, hvad der dengang medførte
hans Nederlag ved de nye Valg. 1895 blev han
Understatssekretær for Elsass-Lothringen
(nærmest for Landbruget), og Oktbr 1909 afløste
han Köller som Statssekretær ɔ: den egentlige
Leder for Rigslandenes Forvaltning. 1903 var
han blevet Geheimeraad.
(E. E.). H. J-n.
Zoroaster [so-], det græske Navn paa den
iranske Religionsstifter Zarathustra (rettere:
Zarathushtra). Om Stedet og Tiden for hans
Virksomhed er der stadig delte Meninger, da
hverken de orientalske eller de
græsk-romerske Kilder giver tilforladelig Besked derom.
Der er vistnok størst Sandsynlighed for, at
han har levet i Nord- eller Østiran omkring
1000 f. Kr. Han reformerede den forud
eksisterende Ahura-Tro, som særlig havde
Tilhængere blandt bosiddende, Landbrug drivende,
iranske Stammer, medens de omboende
Røvernomader dyrkede de mere barbariske
Daiva-Guder. Hans religiøse Reform knyttes derved
sammen med en baade økonomisk og kulturel
Fremskridtsbevægelse. Med ham træder for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
