- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zschokke, Johann Heinrich Daniel - Zschopau - Zsigmondy, Richard Adolf - Zuaver - Zuber, Jean Henri - Zubov, Platon Aleksandrovitsch - Zuccalmaglio, Florentin von - Zuccarelli, Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(5 Bd, 1824—26), hvori findes to af hans
populæreste Noveller »Der Freihof von Aarau« og
»Addrich im Moos«. Mest læst af alle hans
Bøger er dog »Stunden der Andacht« (6 Bd,
1809—16, 37. Opl. 1902). Værdifuld er stadig hans
Selvbiografi »Eine Selbstschau« (1842, 7. Opl.
1877) med de interessante Meddelelser om H.
von Kleist. »Ausgewählten Schriften« (6 Bd,
1824—28), »Ausgew. Novellen und Dichtungen«
(17 Bd, 1838-39), »Ges. Schriften« (3
Afdelinger i 35 Bd, udgivne af Sønnen Emil Z.
1851—54), »Schriften« (udgivet af Vögtlin 1907),
»Werke« (12 Bd, udgivet med Indledning af
Bodmer 1910). (Litt.: E. Münch, »H. Z.«
[1831]; F. W. Genthe, »Erinnerungen an Z.«
[1850]; E. Zschokke, »H. Z., ein
biografischer Umriss« [1854]; M. Schneidereit,
»H. Z., seine Weltanschauung und
Lebensweisheit« [1904]; Th. Zolling, »H. von
Kleist in d. Schweiz« [1882]).
C. B.-s.

Zschopau [’t∫o.pa^u], By i Fristaten
Sachsen, 12 km SØ. f. Chemnitz ved Floden Z. og
ved Jernbanelinien Chemnitz—Annaberg, har
(1925) 7456 Indb. Gammelt Slot, Wildeck,
bygget af Kejser Henrik I; Amtsret,
Lærerseminarium, kommunal Orkesterskole,
Stadsbibliotek: Bomuldsspinderi, Væveri, Klæde- og
Strømpefabrikation, Motorfabrikation.
(Joh. F.). O. K.

Zsigmondy [зig’mondi], Richard Adolf,
østerrigsk Kemiker, f. 1. Apr. 1865 i Wien, blev
Dr. phil. 1889 i München, var først Assistent
hos Kundt i Berlin og blev derefter Docent i
Graz, til han 1897 blev videnskabelig
Medarbejder ved det kendte Glasværk, Schott und
Genossen i Jena. Efter at have været privat
Videnskabsmand i 8 Aar blev Z. 1908 Professor
i Kemi i Göttingen og fik 1927 Nobelpræmien
(for 1925) for sine kolloidkemiske Arbejder.
Sammen med Siedentopf opfandt og
konstruerede Z. (1903) Ultramikroskopet (se
Mikroskop, S. 16), der har faaet en afgørende
Betydning for Studiet af Kolloider. Z. har foruden
talrige Afhandlinger skrevet en Lærebog i
Kolloidkemi (2. Udgave, 1918).
S. P.

Zuaver [su-], fransk Zouaver, et Slags
fransk Elitefodfolk, oprettet 1830 af General
Clausel efter Erobringen af Algier. Styrken var
da 2 Batailloner. Mandskabet var i Begyndelsen
Indfødte af Kabylerstammen,
Befalingspersonalet var fransk, Uniformen orientalsk med
tyrkisk Snit. Z. fik hurtigt stort Ry for Tapperhed,
og mange Franskmænd indtraadte i Rækkerne.
Under Kampene med Abd-el-Kader viste de
indfødte Z. sig imidlertid upaalidelige, og fra
1839 dannedes Z. udelukkende af Franskmænd.
De Indfødte indtraadte senere (1842) i de af
Marchal Bugeaud oprettede Turkosregimenter.
— I 1831 var Zuavregimentet blevet udvidet
til 3 Batailloner. I 1852 dannede Kejser
Napoleon III et Regiment af hver Bataillon, og
desuden fik Kejsergarden et Zuavregiment paa
2 Batailloner.

Z., der fik Tilgang af udsøgte Folk, navnlig
mange Frivillige — særlig fra Paris — har
kæmpet med Udmærkelse under Krimkrigen, i
Italien, i Mexiko, i Tunis og Tonkin, desuden
i 1870—71 og — ikke mindst — i
Verdenskrigen og i de sidste Aars Kampe i Marokko. Z.’s
Styrke har stadig været stigende, og i 1927
udgjorde den 6 Regimenter à 3 Batailloner.
Uniformen er bragt i Overensstemmelse med
den almindelig anvendte Feltuniform, men der
er stærk Stemning for til Garnisonsbrug
atter at indføre den gamle historiske Uniform.
O. F.

Zuber [zy’bæ.r], Jean Henri, fransk
Maler, f. 24. Juni 1844 i Rixheim (Elsass), d.
14. Apr. 1909 i Paris. Z., Elev af Gleyre, har
malet Landskaber med rig Staffage. Deres
livfulde Kolorit og Naturtroskab gjorde i sin Tid
betydelig Lykke. »Nymphenbad« (1873, Mus. i
Châlons-sur-Marne), »Kinesisk Djunke«,
»Genovas Havn« (1876, Strasbourgs Museum), »Ved
Ills Bredder«, »Faarehyrde« (1883, Strasbourgs
Museum), »Hollandsch Diep« (1885, Museet i
Luxembourg), La rue Vaugirard etc.
A. Hk.

Zubov [’zubåf], Platon
Aleksandrovitsch
, Kejserinde Katharina II af Ruslands
sidste Elsker, f. 1767, d. 1822, var
Gardeløjtnant, da han 1789 bedaarede Kejserinden ved
sit smukke Ydre og blev hendes Adjutant. Han
steg nu til Ære og Magt, blev General 1791,
udnævntes af Kejser Frants II 1796 til
tysk-romersk Rigsfyrste, men samme Aar døde
Katharina II. Under Kejser Paul var Z. en Tid
landsforvist, og efter at have faaet Lov til at
vende hjem deltog han ivrigt i den
Sammensværgelse, der førte til Paul’s Mord 1801.
Under Efterfølgeren, Alexander I, faldt Z. dog
ogsaa snart i Unaade.
H. J-n.

Zuccalmaglio [’tsukal’maljo], Florentin
von
, tysk Musikforfatter (1803—69), udgav
sammen med A. Kretschmer en bekendt
Samling: »Deutsche Volkslieder etc.«, 2 Bd 1840;
flere af Melodierne deri er komponerede af Z.
selv, uden Autorangivelse.
W. B.

Zuccarelli [tsuk.a’ræl.i] (Zuccherelli),
Francesco, italiensk Maler, f. 1704 (1702)
i Pitigliano ved Firenze, d. 1788 i Firenze. Han
lærte i Firenze under P. Anesi, i Rom under
G. M. Morandi og P. Nelli, i Venedig under
M. Ricci og virkede her en Tid, fortsatte sin
Udvikling paa Rejser i Tyskland, Holland og
Frankrig (hvor han tilegnede sig den galante
franske Figurstil) og kom til London. Her
malede han Dekorationer for Operaen, Prospekter
fra Themsen m. v. og blev en søgt Maler. Efter
et Venedig-Ophold kom han 1752 tilbage til
London, blev Medstifter af Royal Academy og
tjente sig under det 20-aarige Ophold en hel
Formue (som han dog senere mistede, da det
Kloster, hvori han havde anbragt sine Penge,
blev inddraget af Josef II) paa sine friske,
lysende Landskaber med den livfulde Staffage;
1773 tog han Ophold i Firenze. Z.’s Arbejder
ses i mangfoldige Museer: »Landskab« i
Bergamos Accademia Carrara, en Del (heriblandt
»Bodfærdig Magdalena«) i Galleriet i Venedig,
andre — i Mus. Poldi-Pezzoli i Milano,
Hamburgs Kunsthalle, Stockholms Nationalmuseum,
Museer i Hannover, Darmstadt, Stuttgart,
Gotha, Paris, Wien, Petrograd etc.; en hel Sal
i Windsor. Han malede ofte sin elegante
Staffage ind i Malerier af Bellotto o. a.: Staffagen
kan ogsaa være historisk, som i »Macbeth med
Heksene«. Ogsaa nogle Raderinger.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free