- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
653

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zuccaro, Taddeo og Federigo - Zuccoli, Luciano - Zuccherelli, F. - Zucherkandl, Emil - Zucker, Alois - Zug (Kanton)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Zuccaro [’tsuk.aro] (Zucchero), 1)
Taddeo, italiensk Maler, f. i S. Agnolo in Vado
(Urbino) 1529, d. i Rom 1566 (1569), var Elev
af nogle underordnede Mestre i Rom, hvortil
han kom som 14-aarig. 1548 slog han igennem
med sine (ikke bevarede) Façademalerier paa
Palazzo Mattei, modtog talrige Opgaver (for
Hertugen af Urbino, for Paverne Julius III og
Paul V) —, som han affærdigede med en
forbløffende Hurtighed og med haandværksmæssig
Overfladiskhed. Som hans »berømteste«
Hovedværker, der viser hans dekorative Talent,
nævnes hans Fresker i tolv store Sale med Scener
af den farnesiske Families Historie i Caprarola
(mellem Rom og Viterbo) og Pave Paul III’s
Liv i Palazzo Farnese i Rom. Andre Værker i
Sala regia i Vatikanet, den indre og gode
Udsmykning af Villa di papa Giulio i Rom;
endvidere Arbejder af T. Z. i Uffizi og Pitti i
Firenze, i Villa Borghese i Rom m. v. Z.’s
store Ry og Kunstens store Forfald i Rom i
sidste Halvdel af 16. Aarh. illustreres i lige
Grad utvetydig ved den Kendsgerning, at Z.
blev bisat ved Rafael’s Side i Pantheon. —
Z.’s yngre Broder og Elev 2) Federigo Z.,
f. c. 1542 i S. Agnolo in Vado, d. 1609 i Ancona,
gør næsten sin ældre Broder og Lærer Rangen
stridig som Repræsentant for den overfladisk
tomme Manierisme i den romerske Skole; han
hjalp Broderen med flere af ovennævnte
Arbejder. Af hans Værker nævnes de historiske
Fresker i Sala regia i Vatikanet og symbolske
i Domkirkekuplen i Firenze. For øvrigt har han
udført talrige Værker i Rom, Firenze, Venezia
og paa sine Rejser i Frankrig (hvor han
malede for Karl af Lothringen), Nederlandene,
England (hvor han skal have portræteret
Dronning Elisabeth og Maria Stuart); endvidere N.
Bacon m. fl., og Spanien. Z.’s naturligste og
ærligste Arbejder er hans Portrætter. — Med
Privilegium af Pave Sixtus V grundede Z. det
endnu bestaaende Accademia di San Luca i
Rom og blev dets første Principe. I en svulstig
Bog L’Idea de’ scultori, pittori ed architetti
(Torino 1607) søgte han at vinde sig Ry som
Kunstskribent ved Siden af Vasari. Malerier af
F. Z. i Hampton Court, Uffizi og Pitti (Portræt
af Guidobaldo), i Firenze etc.
(A. R.). A. Hk.

Zuccoli, [’tsukoli], Luciano, italiensk
Forfatter og Journalist, f. i Milano 1870. Han gik
Militærvejen, blev Kavaleriofficer, og en af hans
mest bekendte Romaner Ufficiali, sottufficiali,
caporali e soldati
(Milano 1902) skildrer ikke
uden Satire Soldaterlivet. Han stiftede den
reaktionære Avis Provincia di Modena, som han
redigerede fra 1898—1900, og var senere
sammen med Ferruccio Macola Redaktør af
Gazzetta di Venezia (1903—12). Ogsaa ved Corriere
della Sera
og dette Blads Ugeskrift La Lettura
er han Medarbejder. Særlig er Z. dog kendt
som en meget yndet Roman- og Novelleforfatter.
Han viser sig her som en fin Psykolog, særlig
hvor det gælder Skildringer af Kvinden og
Barnet. Af hans mest bekendte Værker,
foruden det omtalte, kan nævnes Romanerne I
lussoriosi
(1893), Il designato (1895), Roberta
(1896), Lamore di Loredana (1908), La freccia
nel fianco
(1913), L’occhio del fanciullo (1914),
La divina fanciulla (1919), Le cose più grandi
di lui
(1922) og Novellesamlingerne La
compagnia della Leggera
(1905), Donne e fanciulli
(1910) og Primavera (1912).
E. Mk.

Zuccherelli, F., se Zuccarelli.

Zucherkandl [’tsokərkandəl], Emil, østerr,
Anatom, f. 1849 i Raab (Arbe). Z. blev
Professor i Anatomi i Graz 1882, i Wien 1888, og
har især arbejdet med Næsehulens og dens
Nervers Anatomi.
J. S. J.

Zucker [’tsokər], Alois, østerrigsk
Strafferetslærer, f. 4. Juni 1842 i Ckýu (Böhmen), d.
1. Oktbr 1906 i Prag, Privatdocent smst. 1870,
ekstraord. Prof. smst. 1874, ord. Prof. 1881.
Som Skribent beskæftigede Z. sig særlig med
Nutidens Reformspørgsmaal paa Strafferettens
Omraade. Af hans talrige Skrifter og
Afhandlinger skal nævnes: »Die Untersuchungshaft
vom Standpunkte der oesterr.
Strafprocessgesetzgebung« (I, 1873, II, 1876, III, 1879),
»Ueber die Behandlung der verbrecherischen
und arg verwahrlosten Jugend« (1894), »Ueber
Schuld und Strafe der jugendlichen Verbrecher«
(1899) og »Ueber Strafe und Strafvollzug in
Uebertretungsfällen« (1905). Et posthumt
Arbejde af Z. »Über Kriminalität, Rückfall und
Strafgrund« (1907) blev udgivet af Alfred
Amschl. (Litt: Finger i »Der Gerichtssaal«,
LXX [1907], S. 1-5).
Fz. D.

Zug [tsu.k], Kanton i den centrale Del af
Schweiz, ligger omkring den nordlige Del af
Zuger-Søen og grænser mod N. til Zürich, mod
Ø. og S. til Schwyz og mod V. til Luzern og
Aargau. Arealet er 240 km2 med (1920) 31569
Indb. eller 132 pr. km2, og Z. er saaledes efter
Appenzell Inner Rhoden og Basel-Stadt det
mindste schweiziske Kanton. Z. ligger paa
Overgangen fra Foralperne til Højsletten. Paa
Sydøstgrænsen ligger et Par Bjergdrag, der er
skilte fra Alperne i Schwyz ved Dalstrøgene
omkring Lowerzer Søen. De højeste Toppe er
her Rossberg (1583 m), Kaiserstock (1428 m),
og Morgarten (1245 m). Fra S. til N. langs
Østbredden af Zuger-Søen forløber de
saakaldte Zuger-Bjerge, der naar 1169 m i
Grossmatl. Længst mod Ø. ligger St. Jost
(1155 m) og paa Nordgrænsen til Zürich en
mindre Kæde, der har Navn efter Hohe Rone
(1236 m). Den nordlige og vestlige Del af
Z. er en jævn eller bølgeformig Højslette.
Kantonet har to Søer, Zuger-Søen (s. d.) og
Ägeri-Søen, hvilken sidste, der ligger 728 m o. H.,
er 7 km2 stor og har en Dybde af 80 m.
Ägeri-Søen har Afløb til den førstnævnte større Sø
gennem Lorze, der efter at have
gennemstrømmet den nordligste Del af Zuger-Søen
fortsætter sit Løb mod NV., indtil den udmunder i
højre Bred af Reuss. Lorze er Z.’s eneste
betydelige Vandløb, naar bortses fra, at Reuss
danner en Del af Vestgrænsen og Sihl en Del
af Nordøstgrænsen. Klimaet er i den største
Del af Z. saa mildt, at Kastanjer og endogsaa
Figen kan modnes i det fri. Kun i de sydlige
Bjergegne er Klimaet mere barskt, og her
findes endnu betydelige Skove paa Bjergsiderne.
Befolkningen er udelukkende tysktalende og
fremherskende romersk-katolsk, idet der kun
findes (1920) 3841 Protestanter. Beboerne hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free