Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zug (By) - Zuger-Sø - Zugna Torta - Zugspitze - Zuhair, ibn Abi Sulma - Zuidersøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raadhuset, der indeholder et Bymuseum, samt I
Lærerseminariet og Vajsenhuset. Z. driver
Tilvirkning af Bomulds-, Emaille- og Metalvarer
samt af Cigarer, Tobak, Sæbe, Lys og
Trægenstande. Z. har vigtig Baneforbindelse med
Luzern, Zürich og gennem St. Gotthard med
Italien. Ved sin Beliggenhed paa et Terrain, der
underhules af Søens Bølgeslag og som Følge
heraf skrider ud i Søen, har Z. opnaaet en
sørgelig Berømmelse. Saaledes skred 1435 to
Gader, 1594 nogle Huse og 1887 et Areal paa
over 8000 m2 med 35 Bygninger ud i Søen, og
ved alle Lejligheder er talrige Menneskeliv
gaaet tabt. Paa Menzinger-Berg NØ. f. Byen
ligger den stærkt besøgte Vandkuranstalt
Schönbrunn (691 m o. H.). (Litt: A. R.
Heim og A. B. Ziegler, »Die Katastrophe
v. Z. 5. Juli 1887« [Zürich 1888]).
(H. P. S.). O. K.
Zuger-Sø [’tsu.gər-], Sø i Schweiz ved
Nordfoden af Alperne, ligger mellem
Kantonerne Schwyz, Zug og Luzern, 417 m o. H. ved
den nordlige Fod af Rigi og gennemstrømmes
i sin nordlige Del af Floden Lorze, der kommer
fra den mere alpeagtige Ägeri-Sø og fra Z.-S.
flyder mod Nord til Reuss. Z.-S. er 14 km
lang og indtil 4,5 km bred; den har et Areal
af 38,5 km2 og en største Dybde af 198 m. Den
skovklædte Halvø Kiemen og det lige over for
liggende Fremspring deler Søen i en mindre
sydlig eller øvre og en større nordlig eller
nedre Del, af hvilke den første er omgivet af
Bjerge og er dyb og grøn af Farve, medens
den sidste har flade Bredder, mindre Dybder
og fremherskende blaa Farvetone. Søen er rig
paa Fisk, blandt hvilke Rødforellen (»Röteli«,
Salmo salvelinus) er særlig skattet. Bredderne
er dækkede af Løv- og Naaleskove eller med
Frugt- og Vinhaver, Villaer, Slotte og Byer.
De vigtigste af de sidstnævnte er Zug og Cham
i Kanton Zug og Arth og Immensee i Schwyz.
Siden 1852 besejles Z.-S. af Dampere.
(H. P. S.). O. K.
Zugna Torta [’tsugna-’torta], Bjergparti i
Tyrol (over 1200 m højt) c. 5 km S. f.
Roveleto, spillede en vis Rolle under Italienernes
og Østerrigernes Kampe i 1915—18. Det blev i
Maj 1915 besat af Italienerne, erobredes næste
Foraar af Østerrigerne, der atter maatte
rømme det i Novbr 1918 (jfr. Verdenskrigen).
O. F.
Zugspitze [’tsu.k∫petsə], Weisskugel,
den højeste Top i de bayerske Alper i den
sydligste Del af Fristaten Bayern og
overhovedet det højeste Punkt i Tyskland. Z.
ligger i Wetterstein-Gruppen S. f. Loisach-Dalen
og hæver sig som et mægtigt Klippeparti 2963
m o. H. og 2000 m over den ved dets Nordfod
liggende Eibsø. Z, ender i en Dobbeltspids,
hvorfra man har et ganske pragtfuldt Skue
over Alperne.
(H. P. S.). O. K.
Zuhair, ibn Abi Sulma, arabisk lyrisk
Digter fra Midten af 6. Aarh. Han regnes blandt
de syv Forfattere af Muallaka’er (s. d.);
hans bevarede Digte har en stærk gnomisk
Karakter med mange Tankesprog, der dog
mere vidner om borgerlig sund Fornuft end
om nogen høj Digterflugt. Baade hans Søn
Kaab ibn Z. og hans Søster al-Chansa vandt
sig ogsaa et Navn i den arabiske Digtekunsts
Historie.
J. Ø.
Zuidersøen [’zö^ydər-], holl. Zuiderzee
stor Bugt, som fra Nordsøen skærer sig ind
i den nordvestlige Del af Kongeriget
Nederlandene og i V. skilles fra Havet af Halvøen
Nordholland samt i N. de vestfrisiske Øer Texel,
Vlieland og Terschelling. I Ø. begrænses Z. af
Provinserne Friesland og Overyssel, i SØ. af
Gelderland, i S. af Utrecht og i SV. og V. af
Nordholland. Der er aaben Forbindelse med
Nordsøen gennem Stræderne mellem de
vestfrisiske Øer, saaledes Marsdiep mellem
Nordholland og Texel, Engelschman Gat
eller Eijerlandsche Gat mellem Texel
og Vlieland, Vliestroom mellem Vlieland
og Terschelling samt Amelander Zeegat
mellem Terschelling og Ameland. Areal 5260
km2. Ved det 15 km brede Stræde mellem
Enkhuizen paa Nordhollands Østkyst og
Stavoren paa Frieslands Vestkyst deles Z. i to
Bassiner af vidt forskellig Karakter. Det nordlige
saakaldte Vadehav (Wattenmeer) er opfyldt af
mange store Grunde (Wadden, Waardgronden),
der ved Lavvande ligger delvis tørre, saaledes
Den Hengst inden for Texel og Vlieland
samt Waardgronden (med Øen Griend)
og Terschelling Wad inden for
Terschelling. Grundene adskilles af dybe, slingrende
Render, som uddybes og renses af
Tidevandsstrømmene. De vigtigste er Texelstroom,
Vlieter, Scheurrak og Oude Vlie,
hvoraf den første danner Fortsættelsen af
Marsdiep, de 3 sidste af Vliestroom. I Vadehavets
sydvestl. Del ligger Øen Wieringen. — Det
sydlige Bækken har en anden Bundform. Kun
i dets nordlige Del findes dybe Render, medens
den øvrige Del skraaner jævnt ned mod den
5 m dybe Val van Urk V. f. Øen Urk. I
SV. sendes Armen Het Y (Jj) ind forbi
Amsterdam. Den stod tidligere i Forbindelse med
Haarlemmer Meer. Der findes flere Smaaøer
som Marken i SV., den 80 ha store og 8 m
høje Urk (Diluvialsand) og den 140 ha store
Schokland (Tørvejord). Fra den sidste
overflyttedes 1859 Befolkningen (paa Statens
Bekostning) til Fastlandet paa Grund af, at
den bløde Tørvejord udvaskes af Brændingen.
Vandstanden kan være stærkt svingende paa
Grund af Vindforholdene. Ved nordvestlige og
nordlige Vinde indpresses store Mængder Vand
fra Nordsøen, og Vandstanden kan stige til 3
m over Normalstanden, hvilket kan være
faretruende for det omliggende lave Land, der da
ikke kan blive afvandet. Ved stærke Storme
kan Vinden bevirke, at Vandstanden kan være
indtil 5 m højere ved den østlige end ved den
vestlige Bred eller omvendt. Derimod er der
ikke store Tidevandssvingninger i Z., fordi
Flodbølgen breder sig saa stærkt. Ved Hoorn
(paa Vestkysten) naar den saaledes kun 20 cm
— Som Følge af den ringe Dybde er Z. kun
farbar for mindre Skibe, og Amsterdam har
maattet skaffe sig en anden og bedre Vej til
Havet gennem Nordsøkanalen.
Historie. I Romertiden fandtes, hvor nu
den sydlige Del af Z. ligger, en lille Indsø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
