Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zuidersøen - Zuid-Willemsvaart - Zujar - Zukunft, Die - Zula - Zulia - Zuloaga, Ignacio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Pomponius Mela kaldet Flevo Lacus.
Denne havde Tilløb gennem en Rhinarm og
Afløb til Nordsøen gennem en bred Strøm,
Flevum Ostium, der fandtes paa samme
Sted som det nuværende Vliestroom mellem
Øerne Vlieland og Terschelling. I Slutningen
af Oldtiden begyndte en Landsænkning, der
bevirkede, at Havet langsomt og uden at
fremkalde voldsomme Katastrofer trængte ind og
opslugte det lave Land og dannede Vadehavet
og Z. I den tidlige Middelalder kaldtes den
sydlige Del af Bugten Almere (Almare).
Navnet Sudersee optræder tidligst 1340 og er
sikkert opstaaet i Nordeuropa. I hollandsk
Litteratur findes Navnet først 1413. Navnet Z.
anvendtes først af Friserne om Bugtens sydlige
Bækken, men benyttes nu for hele Bugten.
Allerede i 16.—17. Aarh. var der Planer
fremme om at tørlægge Z.; men den første
detaillerede Plan om Tørlægningen fremlagdes
1849 af Ingeniøren van Diggelen, og den gik
ud paa at afspærre Z. fra Havet ved
Dæmninger mellem de vestfrisiske Øer med Undtagelse
af en Strækning mellem Marsdiep og
Vliestroom. 1866 fremsatte Ingeniør Beijerinck
Forslag til Tørlægning af den sydlige Del af det
sydlige Bassin, og 1877 fremkom et
Regeringsforslag, der omtrent fulgte Beijerinck’s Plan.
28. Apr. 1886 dannedes »Zuiderzee-Vereening«,
som lod undersøge Mulighederne for og
Konsekvenserne af en Tørlægning og publicerede
Resultaterne. 1892 nedsattes en
Statskommission, der 1894 erklærede Planen for mulig, og
udtalte, at Foretagendet burde udføres af
Staten. Regeringsforslag fremsattes 1901 og 1907
uden Resultat, men et tredie fremlagdes 1916
og blev vedtaget 1918. 1920—25 fuldførtes en
Dæmning (2 1/2 km lang, 6,2 m høj) mellem
Ewyksluis i Nordholland og Øen Wieringen,
samt en Havn paa denne Øs østlige Side. 1927
paabegyndtes Opførelsen af en Spærredæmning,
der gaar fra Wieringen til Zurig i Friesland.
Dæmningens Længde bliver c. 30 km og
Højden 7—7 1/2 m over normal Vandstand. Bag
Dæmningen opstaar 4 Poldeomraader, et i NV.
S. f. Wieringen paa c. 200 km2, et i V. mellem
Hoorn og Marken paa c. 560 km2, et i S.
mellem Muiderberg og Ysselmundingen paa
c. 950 km2 og et i Ø. mellem den frisiske Kyst,
Urk og Schokland paa c. 530 km2. I alt c. 2240km2,
hvoraf mindst Halvdelen er frugtbart Land.
Tilbage bliver af det sydlige Z.-Bassin en
Ferskvandssø, Ysselsøen, med et Areal paa c.
1500 km2 og et Sejlløb ind til Het Y i SV.
og Ysselmundingen i SØ. Ysselsøen afvandes
gennem et Sæt Sluser Ø. f. Wieringen samt et
andet Slusesæt 4 km fra den frisiske Kyst. Man
regner med et ret betydeligt Fiskeri i denne
Sø, selv om det nuværende Ansjosfiskeri maa
ophøre. Omkostningerne beregnes til 454 Mill.
Gulden. Bygningen af Spærredæmningen vil
tage 7—8 Aar. Derefter kan det nordvestl.
Polderomraade tørlægges efter 3 Aars Forløb, det
vestlige efter 6, det sydlige efter 17 og det
østlige efter 23 Aars Forløb. Hele Tørlægningen
skal saaledes være afsluttet 1956. De tørlagte
Omraader maa dog ligge 2—3 Aar, før de
bringes under Kultur.
Nederlandene vinder herved en 12. Provins,
som er større end Provinsen Zeeland, mindst
lige saa frugtbar som denne og med en bedre
beskyttet Beliggenhed. En anden Fordel ved
Tørlægningen af Z. er det, at de omliggende
Provinser, navnlig Friesland, faar betydelig
tryggere Afvandingsforhold end hidtil, hvilket
vil virke gunstigt paa Høstudbyttet. Der har
været Stemning for at kalde den ny Provins
Flevoland. (Litt.: A. Norlind, »Die
geographische Entwicklung des Rheindeltas bis
um das Jahr 1500« [Lund 1912]; Van
Diggelen, »De Z., de friesche Wadden en de
Lauwerzee hare bedijking en droogmaking«
[1849]. Flere Publikationer fra »Zuiderzee
Vereening«, der siden Jan. 1920 udgiver
»Maandbericht betreffende de Zuiderseewerken«; H.
Wortmann, »Die Abschliessung und
Trochenlegung der Zuidersee« [Haag 1926]).
M. H-n.
Zuid-Willemsvaart [’zöyt-’ve£əmsfa.rt], se
Syd-Vilhelms-Kanal.
Zujar [’þukar], Flod i Spanien, udspringer
paa Sydskraaningen af Sierra del Pedroso, en
Afdeling af Sierra Morena, løber med en stor
østlig Bue paa Grænsen af Provinserne
Badajoz og Córdoba, indtil den falder i Guadianas
venstre Arm ved Villanueva. C. 220 km lang.
C. A.
Zukunft, Die [di.-’tsu.konft], tysk politisk
Ugeblad, oprettet i 1892 af Maximilian
Harden (s. d.).
Zula [’tsula], Zulla, By ved det Røde Hav,
italiensk Koloni Eritrea, ligger c. 50 km S. f.
Massaua ved Z.-Bugten og blev besat af
Italienerne 1888. — Z. er Oldtidens Adulis
(s. d.), der i de første Aarhundreder e. Kr.
var den vigtigste Handelsstad ved Rødehavet;
der findes endnu enkelte Rester af den gamle
Oldtidsby.
C. A.
Zulia [su’lia], Stat i Venezuela, 64670 km2
med (1920) 119458 Indb., ligger mellem Sierra
de Perija, som danner Grænsen mod Colombia,
og Maracaibo Søen. Z. er overvejende et lavt,
fladt og til Dels sumpet Sletteland, dækket af
Savanne og Skov, usundt og tyndt befolket. Fra
Bjergene strømmer talrige Floder, hvoriblandt
den sejlbare Rio Z., ned til Maracaibo Søen.
Der produceres Kautsjuk, Kakao, Bomuld og
Sukker. Hovedstad er Maracaibo.
M. V.
Zuloaga [þulå’aga] (skriver sig ogsaa Z. y
Zabaleta, efter Moderen), Ignacio, spansk
Maler, f. i Eibar (Provins Guipuzcoa,
Pyrenæerne) 1870. Han studerede i Italien (1889)
og i Paris, udstillede her første Gang 1891 paa
en Privatudstilling og fra 1894 paa Salonen
(Société Nationale), tiltrak sig snart
Opmærksomhed med Portræt af Kunstnerens
Bedstemoder og »Dværgen Don Pedro« og vandt med
»Spanske Kvinder paa Mars-Marken«
(Luxembourg-Museet i Paris) et Ry, som hurtig blev
internationalt. Han har levet afvekslende i Paris
og hjemme særlig i Segovia og i senere Aar i
Zumaya, hvor han har bygget sig et Museum
med Arbejder af sine beundrede Mestre Greco
og Goya. Det var ogsaa til disses og anden
gammel spansk Kunst, han søgte at knytte
Traaden i sine store Billeder, der med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
