Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zwingli, Huldreich - Zwinglianere - Zwintscher, Oskar - Zwittau - Zwolle - Zvornik - Zwyndrecht - Zügel, Wilhelm og Heinrich Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske og kirkelige Grunde blev der forsøgt
Mægling, og 1529 mødtes de Stridende i
Marburg (se Marburgartiklerne), men
Resultatet af Mødet blev kun ringe. Da
Rigsdagen i Augsburg 1530 holdtes, indsendte Z.
selv en Bekendelse, men der blev intet Hensyn
taget til den, og fra alle Sider blev han skarpt
angrebet. Ved Rigsdagsafskeden blev
Zwinglianerne fordømte sammen med Lutheranerne
og Gendøberne. De katolske Kantoner i Schweiz
havde imidlertid sluttet Forbund med Østerrig,
og 1529 udbrød der Krig mellem Zürich og de
katolske Kantoner. Bern mæglede dog straks,
og def blev sluttet Fred i Kappel samme Aar
med gensidige Indrømmelser. Men to Aar efter
brød Krigen ud for Alvor, og 11. Oktbr 1531
stod et stort Slag ved Kappel, hvor
Zürichernes lille Hær blev fuldstændig slaaet. Her faldt
ogsaa Z., som var med i Slaget. Med ham
tabte Reformationen meget. Vel blev der snart
igen sluttet Fred, og Zürich fik i Bullinger og
Leo Jud dygtige Efterfølgere af Z., men for
Evangeliets Udbredelse blev der ikke gjort
meget. Det blev da heller ikke Z.’s Disciple, men
Calvin og hans Disciple, som kom til at
sætte Præget paa den reformerte
Kristendomsopfattelse og bringe denne videre ud i Europa.
Z.’s Værker er udgivne af Egli, Finsler
og W. Köhler i Corpus Reformatorum, Bd
88 ff. (1905-26). (Litt.: R. Stähelin, »H.
Z.«, I—II [1895-97]; A. Schweizer, »Z.’s
Bedeutung neben Luther« [1884]; A. Baur,
»Z.’s Theologie«, I—II [1885—89]; Tidsskriftet
»Zwingliana« [udkommet efter 1897]; W.
Köhler, »Luther und Z.«, I [1924]; H.
Holmquist, »Kirkehistorie«, II [1927]).
A. Th. J.
Zwinglianere [sveŋ-], se Zwingli.
Zwintscher [’tsvent∫ər], Oskar, tysk
Maler og Tegner, f. 2. Maj 1870 i Leipzig, d. 11.
Febr 1916 i Loschwitz ved Dresden. Han gik
paa Akademierne i Leipzig og Dresden,
videreuddannedes i Meissen og München. Z. var en
alsidig Kunstnerskikkelse, særlig dygtig som
Portrætmaler (Selvportræt [1900] i Museet i
Bremen, Portræt af hans Hustru [1902] i
Dresdens Galleri); han udmærkede sig tillige i
Portrætkarikaturen (mange Karikaturer af Z. i
Meggendorfer’s »Lustige Blätter«). Ogsaa
mange Landskaber, Stillleben-Stykker, Genre- og
Historiemalerier: »O wandern, o wandern«
(1903, i Dresdens Galleri), »Pietà« (1907), det
Giorgione’ske »Melodi« (Museet i Barmen),
»Guld og Perlemor« (nøgen Kvinde) med dets
maleriske Raffinement, o. s. fr. 1903 blev Z.
Professor ved Dresdens Akademi. Værker af
Z. endvidere i Münchens ny Pinakotek
(Herreportræt), i Museer i Düsseldorf, Wiesbaden m.
v. Paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914 saas
en Del af Z.’s omhyggeligt gennemførte, i
Farvetone mørkladne Arbejder: »Akademikere«,
den store »Pige med hvid Aster« og »Dame i
graat« m. v.
A. Hk.
Zwittau [’tsveta^u] (slavisk Svitavy), By i
Tschekkoslovakiet, Landskabet Mähren, 61 km
N. f. Brno (Brünn) ved Zwittawa og
Jernbanelinien Bratislava—Brno—Prag paa den
bøhmisk-mähriske Højslette, har (1921) 9297
hovedsagelig tyske Indb., Bomuldsspinderi,
Bomulds-, Linned-, Klæde- og Jutevæverier,
Tobaksfabrikation, Hør- og Kornhaldel.
(Joh. F.). O. K.
Zwolle [’zvå£ə], By i Kongeriget
Nederlandene, Hovedstad i Provinsen Overyssel ved den
til Zuidersøen strømmende Zwarte Water ikke
langt fra Yssel, med hvilken den er forbundet
ved Kanalen Willemsvaart, ved
Jernbanelinierne Zutphen—Leeuwarden, Almelo—Z. og
Utrecht—Kampen, har (1925) 38599 Indb. Af
Bygninger nævnes St.-Michaels-Kirken
(paabegyndt 1406) med et bekendt Orgel. Den
katolske Liebfrauenkirke fra 15. Aarh. har et 91 m
højt Taarn. Regeringsbygningen med
Provinsarkivet, Justitsbygningen, det moderniserede
Raadhus, Sassen-Poort, gammel Port i gotisk
Stil, kronet af 4 Taarne. Der findes Jern- og
Bomuldsindustri, Fabrikation af Voksdug,
Eddike og Kunstgødning, Garveri samt store
Korn-, Kvæg- (største i Holland efter
Rotterdam) og Fiskemarkeder. Der findes betydelig
Handel samt Dampskibsforbindelse med
Amsterdam og Rhin-Stæderne. 6 km mod Nord
Agnetenberg med Anlæg; her fandtes tidligere
et Augustinerkloster, hvor den bekendte
Thomas a Kempis (d. 1471), Forfatteren af De
imitatione Christi, levede i 64 Aar. Z. var
allerede tidlig en betydelig Handelsstad og
Medlem af Hanseforbundet. 1580 kom Z. under
Generalstaterne. Z. befæstedes 1223, men
Fæstningen sløjfedes 1674 for atter en kort Tid
efter at genopstaa. Nu er Fæstningsværkerne
nedrevne.
(Joh. F.). M. H-n.
Zvornik [’zvårnik], Svornik, By i
jugoslavisk Dept Tuzla, ligger 38 km ØSØ. f. Dolnja
Tuzla paa venstre Bred af Floden Drina lige
over for Landsbyen Mali-S. eller Lille-S. 3000
Indbyggere, hvoriblandt mange
Muhammedanere. Byen er bygget mellem Floden og
Bjergvæggen og ligger 170 m o. H. Omegnen, som
danner et storslaaet Landskab, er rig paa
Malme. S. har Ruiner af et gammelt
Bjergslot, om hvilket Østerrigere og Tyrkere har
kæmpet 1688, 1689 og 1717.
(H. P. S.). N. H. J.
Zwyndrecht [’zvæ^indrækt] (Zwijndrecht),
Flække i nederlandsk Provins Sydholland ved
Merwede lige over for Dordrecht, ved
Jernbanelinien Dordrecht—Rotterdam, har (1920)
10104 Indb. Rismølle, Saltværk, Glasfabrikation,
Skibsbyggeri. I Omegnen Avl af Frugt og
Grønsager.
(Joh. F.). M. H-n.
Zügel, Wilhelm og [tsy.gəl], 1) Heinrich Johann, tysk
Dyrmaler, f. 22. Oktbr 1850 i Murrhardt
(Württemberg). Z. er en af Tysklands dygtigste
Dyrmalere, særlig ypperlig i Fremstillingen af
Okser og Faar. Efter en solid akademisk
Uddannelse (Stuttgart og Wien) og grundige
Realstudier fik han under en Rejse i Holland
blivende Impulser i impressionistisk Retning.
»Pløjende Okser« (1883) blev hans første
mærkbare Arbejde. Arbejder af Z. ses i Berlins
Nationalgalleri (»Faar« [1875] og to andre
Arbejder) og i mange andre tyske Samlinger. 1894
blev han Lærer ved Karlsruhe Kunstskole, 1895
ved Münchens Akademi (1907 Professor). Paa
den baltiske Udstilling i Malmö 1914 var Z.
smukt repræsenteret med en Del store
Billeder: »Gennem Vandet« (Køer) o. s. v. (Litt.:
G. Biermann, »Z.« [1910]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
