Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zügel, Wilhelm og Heinrich Johann - Zygia - Zygmunt - Zygnema, Zygnemataceæ - zygomorf - Zygomycetes - Zygophyllaceæ - Zygophyllum - Zygospore - Zygote - Zygæna - Zygænidæ - Zülich, Gustaf - Züllichau - Zülpich - Zymofosfat - Zymogen - Zymologi - Zymoteknik - zymotiske Sygdomme - Zype, Gustave van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Sønnen Wilhelm (Willy,
Willibald) Z., f. 22. Juni 1876 i München, lærte
først Dyrmaleri under Faderen og paa
Münchens Akademi, men eksperimenterede sig paa
egen Haand frem som Dyrbilledhugger og
opnaaede saa stor Dygtighed i Dyrplastik
(Statuetter i Bronze og Sølv m. m.: Giraf, Pelikan,
Chimpanse etc. etc.), at tyske Museer har
kappedes om at erhverve hans Kunst, saaledes
Berlins Nationalgalleri (Bronzerne »Pelikan
ved Toilettet«, »Kondor« m. m.), Münchens
Glyptotek (»Isbjørnen«), Bremens Museum
(»Næshorn«) m. fl.
A. Hk.
Zygia (lat.). Tilnavn til Juno (s. d.) som
Ægteskabets Beskytterinde (af græsk ζύγος,
Aaget, hvorved Forspandsparret spændes for
Vognen).
H. A. K.
Zygmunt, se Sigismund.
Zygnema, Zygnemataceæ, se Alger, S. 493.
zygomorf (bot.) eller monosymmetrisk
kaldes en Blomst, som ved kun eet Snit kan deles
i to symmetriske Halvdele; de fleste
uregelmæssige Blomster, f. Eks. Læbeblomsternes,
Gøgeurternes, Ærteblomsternes, er Z. Som
oftest falder Symmetriplanen sammen med
Blomstens Medianplan; sjældent (hos
Jordrøgfamilien) med Transversalplanen; hos
uregelmæssige Solanaceer staar den paa skraa (se i
øvrigt aktinomorf).
(V. A. P.). A. M.
Zygomycetes, se Koblingssvampe.
Zygophyllaceæ [-fy-], tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Terebinthales,
oftest Buske med modsatte og ligefinnede Blade
med Akselblade; herved og ved Manglen paa
Oliekirtler adskiller de sig fra Rutaceerne, som
de ellers staar nær. Blomsterne, der sidder i
Svikler, er regelmæssige og 5-tallige. Frugten
er sjælden bæragtig eller stenfrugtagtig, oftest
en Kapsel. C. 130 Arter, der lever paa tørre
Steder i Jordens varmere Egne, helst paa
Saltbund i Ørkener, og som giver Vegetationen og
Landskabet dets Karakter. Zygophyllum L. er
stærkt forgrenede, nedliggende eller oprette
Buske med kødede Grene og Blade.
Blomsterne, der sidder enkeltvis, er hvide eller
gullige, hyppig med en rød Plet. C. 60 Arter i
Ørkener og paa Stepper. Knopperne af Z.
Fabago L. (sydlige Rusland) bruges som Kapers.
A. M.
Zygophyllum [-’fy-], se Zygophyllaceæ.
Zygospore, d. s. s. Zygote.
Zygote, se Alger, S. 495, og
Koblingssvampe.
Zygæna, se Hajer, S. 666.
Zygænidæ, se Aftensværmer.
Zülich [tysk ’tsy.lek, svensk ’sy.lik], Gustaf,
Friherre, svensk General og Diplomat, f. 18.
Apr. 1666 i Livland, d. 16. Juni 1743 i Pommern.
Han begyndte som ganske ung sin Krigerbane i
svenske Hær, kæmpede nogen Tid i sachsisk
Tjeneste mod Tyrker og Franskmænd, men
vendte atter tilbage til Svenskerne og
udnævntes 1702 til Oberstløjtnant. Han deltog derefter
i et Utal af Kampe og anvendtes hyppig i
diplomatiske Sendelser. Z. var saaledes med
Karl XII i Bender, senere med i Pommern,
Skaane og ved Belejringen af Frederiksten.
Han virkede igen i Pommern og blev 1740
General af Infanteriet. Z. var en ægte Karolin,
dertil meget lærd efter Datidens Forhold.
E. C.
Züllichau [’tsøleka^u], By i den sydøstlige
Del af preussisk Provins Brandenburg,
Regeringsdistrikt Frankfurt, Kredsstad i Kredsen
Z.-Schwiebus, ligger 7 km fra Oder ved
Jernbanelinien Bentschen—Guben i en lav,
frugtbar Slette og har (1925) 9161 Indbyggere (med
Garnison). Rester af tidligere Befæstning,
Amtsret; Cigar- og Klædefabrikation,
Frugtdyrkning. I Træfningen 1759 i Syvaarskrigen
sejrede Russerne under Soltikov over Preusserne
under Wedell, som vilde forhindre Russernes
og Østerrigernes Forening.
(Joh. F.). O. K.
Zülpich [’tsølpek], By i den preussiske
Rhin-Provins, 30 km V. f. Bonn, med (1925)
3527 Indb. I den romanske St. Peters Kirke
(11.—12. Aarh.) findes et Par skønne
nederlandske udskaarne Altre fra c. 1500. Af den
tidligere Bymur er endnu bevaret 4 Porte (15.
Aarh.). Papir- og Stentøjsfabrikation. Z. er
det romerske Tolbiacum.
O. K.
Zymofosfat kan dannes af 1 Molekyle
Fosforsyre og 2 Molekyler Fruktose; det kan
fremstilles af Gær. Det har faaet betydelig
fysiologisk Interesse, da det sandsynligvis er et
Mellemprodukt ved Omsætningen af
Kulhydrater i den dyriske Organisme, og da det er
identisk med det Stof, Laktacidogen, der
danner Mælkesyre i Musklerne.
S. P.
Zymogen. Flere af de Fermenter
(Enzymer), som findes i Kirtelsekreter, er ikke til
Stede som virksomme Fermenter i
Kirtelcellerne, men findes her som Forstadier, der
kaldes Z. Efter Kirtelsekreternes Afsondring gøres
Z. virksomme (aktiveres) af bestemte
(specifikke) Stoffer. F. Eks. findes Mavesaftens
Ferment Pepsin i Maveslimhindens Kirtelceller
som et Z.: Pepsinogen, der aktiveres til Pepsin
af den Saltsyre, som udskilles af andre
Kirtelceller i Maveslimhinden. Det
æggehvidespaltende Ferment i Bugspytkirtlens Sekret findes
ligeledes i Kirtelcellerne som et Z.:
Trypsinogen, der efter Bugspyttets Sekretion i Tarmen
aktiveres til Fermentet Trypsin af en Substans,
som kaldes Enterokinase. Stofferne, som
aktiverer Z., kaldes ofte Kinaser. De er ikke
selv Fermenter, men om deres Kemi vides i
øvrigt kun lidt.
L. F.
Zymologi (græsk), Læren om Gæring.
Zymoteknik (græsk), den industrielle
Teknik, der rationelt udnytter Gæringsprocesserne
(ved Ølbryggeri, Brændevinsbrænding etc.).
zymotiske Sygdomme, et forældet Navn
paa Sygdomme, der mentes at være foraarsaget
af Processer analoge med Gæring. Efter at det
er blevet klart, at enhver Gæring skyldes
Enzymer, produceret af Mikrober, har
Betegnelsen z. S. mistet sin Berettigelse, idet saadanne
Sygdomme ikke danner nogen Helhed for sig,
men gaar ind under mikrobielle Sygdomme
eller Infektionssygdomme.
O. T.
Zype [fransk ’zip, flamsk ’zæipə], Gustave
van, belgisk Forfatter, f. 1876, har skabt sig
et betydeligt Navn som Dramatiker, der tager
tunge sociale Nutidsproblemer op i Ibsen- og
Strindberg-paavirkede Skuespil, som nærmest
gaar i konservativ Retning. Tes père-et mère,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
