Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zype, Gustave van - Zürich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Le patrimoine, Le gouffre, Les liens. Imod
Malthus’ Overbefolkningsteori skrev han
Fortællingen La révélation.
S. Ms.
Zürich [’tsy.rek], 1) Kanton i den nordlige
Del af Schweiz, grænser mod N. til den tyske
Fristat Baden og Kanton Schaffhausen, mod Ø.
til Thurgau og St. Gallen, mod S. til Schwyz
og Zug og mod V. til Aargau. Z. har et Areal
paa 1729 km2 med (1920) 538602 Indb. eller 311
pr. km2. Største Delen af Z. hører til den
helvetiske Højslette og er et bakket og
bølgeformet Terrain, der kun sjældent bliver rent
sletteagtigt. Kun længst mod S. og Ø. optager
Z. mindre Partier af Foralperne, og Kantonet
har her sit Kulminationspunkt i Schnebelhorn
(1295 m), medens dets laveste Punkt træffes N.
paa i Nærheden af Kaiserstuhl ved Rhinen i
en Højde af 332 m o. H. Svarende hertil
sænker Terrainet sig fra SØ. mod NV. indtil
Rhinen, til hvilken Flod alle Z.’s Vandløb
strømmer. Det sydøstlige Alpeland, der knytter sig
til Foralperne i St. Gallen, benævnes i Landet
selv Oberland i Modsætning til det saakaldte
Unterland eller Bondeland, der er lavere og
fremherskende Agerland. Det førstnævnte
bestaar af to mindre Kæder, der gaar fra N. til
S. og er adskilte ved Töss-Dalen. Den vestlige
hæver sig i Bachtel til 1118 m, medens den
østlige, der danner Kantonets Grænse mod St.
Gallen og Thurgau, har Toppene Hörnli (1136
m) og Schnebelhorn (1295 m). I den sydligste
Del af Z., paa Grænsen til Kanton Zug, ligger
endelig det lille Bjergmassiv Hohe Rone (1236
m). Over Højsletten hæver sig i Z. mindre
Kæder eller Bakkedrag, der forløber parallelt
fra SØ. til NV. Den vestligste af disse er Albis,
der følger Retningen af Züricher-Søens
Vestbred, og som hæver sig til 918 m i Albishorn
og til 874 m i Uetli, der hæver sig over Byen
Z. Albis begrænses mod Ø. af Sihl-Flodens Dal,
og mellem denne og Züricher-Søen ligger et
Plateau med en gennemsnitlig Højde af 600 m.
Ø. f. Søen forløber en mindre Kæde, der
hæver sig til 853 m i sit Kulminationspunkt, men
hvis mest iøjnefaldende Top er Pfannenstiel
(737 m). Endelig træffes i den nordlige Del af
Z., langs Nordøstbredden af Töss og S. f. Rhinen
det lille Bjergparti Irchel, der naar 696 m, og
mod V. strækker sig Lägern (863 m) fra Z.
gennem Kanton Aargau indtil Jurabjergene. De
vigtigste Vandløb foruden Rhinen er dennes
Tilløb Thur, Töss, Glatt, Limmat, der selv
optager Sihl, samt Reuss, der danner en Del af
Vestgrænsen. Betragter man i Stedet for
Højdedragene de om disse Vandløb liggende
Daldrag, kan Z. beskrives som dannet af 6
smallere og bredere Dalstriber, der forløber fra
SV. til NØ. og adskilles ved lige saa mange
Højderygge. Limmat, der danner Afløbet fra
Züricher-Søen, er det eneste Vandløb i Z., der
i nogen Maade kan besejles. Af Søer har Z.
foruden Züricher-Sø (s. d.), som Z. deler
med Nabokantonerne Schwyz og St. Gallen,
den 8,6 km2 store Greifen og den 3,3 km2 store
Pfäffikon samt den endnu mindre Türler See,
der ligger V. f. Albis. Greifen-Søen modtager Ø.
fra Aa og har Afløb gennem Glatt. Pfäffikon er
uden synligt Afløb. Klimaet er ganske mildt
paa Højsletten og ved Züricher-Søen, men
bliver mere barskt i Bjergene. I Særdeleshed
skal Töss-Dalen have et raat Klima. Byen Z.
(493 m o. H.) har en Middeltemperatur for
Aaret paa 9,3°, for Sommeren paa 17,1° og for
Vinteren paa ÷ 0,5°, medens Uetli-Bjerget (874
m o. H.) har de tilsvarende Tal 6,4°, 14,4° og
÷ 1,7°. De hyppigste Vinde er en tør Østen-
og en fugtig Vesten- eller Sydvestenvind. En
varm Föhnvind, der blæser S. fra, er hyppig
Foraar og Efteraar. Skoven, der særlig er
fremherskende i Oberland, indtager endnu 479
km2, men formaar trods god Røgt ikke at
dække Forbruget af Træbrændsel og Gavntræ. 94
km2 af Kantonets Areal er uproduktivt Land,
72 km2 Søer og Resten benyttes som Ager-,
Have-, Vin- eller Græsland (44,9 % Græsland,
30 % Skov, 16,5 % Agerland, 5,1 % Vinhaver
og 3,5 % Moser).
Befolkningen, der næsten udelukkende
er tysktalende, er protestantisk paa c. 113000
Katolikker og 7000 Jøder nær. Oplysningen er
god, og Undervisningen er obligatorisk og
gratis i Folkeskolerne. Af højere
Undervisningsanstalter findes foruden flere i Hovedstaden Z.
et kantonalt Technikum i Winterthur, et
Lærer- og Lærerindeseminarium i Küssnacht. 15
% af Befolkningen lever af Agerbrug og
Kvægavl. Jordbunden er ikke overvættes frugtbar,
men godt udnyttet. Agerbruget formaar dog
kun at dække Halvdelen af det tæt befolkede
Kantons Behov af Korn. Korn- og Frugtavl
drives særlig paa Højsletten. Fortrinlig Vin
avles ved Thur, omkring nedre Töss, ved
Züricher-Søen samt paa flere spredte Steder, af
hvilke særlig fremhæves det gamle, 1862
ophævede Benediktinerkloster Rheinau ved
Rhinen. Kvægavlen er paa Højsletten forbunden
med Agerbruget, medens den i Oberland
antager Form af Sæterdrift. Kvægbestanden
udgør (1926) 11190 Heste, 122136 Stkr. Hornkvæg,
32161 Svin, 3092 Faar og 10769 Geder, hvortil
kommer 23755 Bistader. Paa Søerne drives en
Del Fiskeri. Mineralproduktionen er ringe, der
findes kun Tørv samt lidt Begkul og Skiferkul,
hvis Brydning endogsaa er i Tilbagegang.
Industrien sysselsætter over Halvdelen af
Befolkningen. De to vigtigste Industrigrene er
Bomulds- og Silkeindustri, af hvilke den første
har hjemme i Oberland i Dalene om Töss og
Aa, medens Silkeindustrien koncentrerer sig om
begge Bredder af Züricher-Søen. Den drives
baade som Hjemmeindustri af Folk, der har
Landbrug ved Siden af, og som Fabrikindustri;
gennem de sidste 300 Aar har den under
vekslende Forhold holdt sig i Z., og som Helhed
været i Fremgang. I betydelig Udvikling i
nyere Tid er Maskinfabrikationen i Byen Z.
Støberier og Maskinfabrikker i Winterthur og
Wald. I Kantonet findes desuden flere Klokke-
og Skriftstøberier, Papirfabrikker,
Straafletterier, Sæbe- og Vokslysfabrikker,
Fajancefabrikker og Garverier. Handel og Samfærdsel
sysselsætter over 20 % af Befolkningen. Der
indføres hovedsagelig Korn, Kvæg, Kolonialvarer
og Raastoffer for Industrien, medens der
udføres Bomulds- og Silkevarer, Maskiner, Papir,
Læder, Vin og Træfrugt. Ejendommeligt nok
gaar Udførselen for en stor Del især til
Nordamerika og Ostindien. De vigtigste Handels- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
