Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Züricher-Sø - Zytphen - Zütphen, Heinrich von - Zytphen-Adeler, Georg Frederik Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rapperswil, deles Søen i to Dele, en mindre »Obersee«
(20 km2), der er delvis sivbevokset, og et større
nedre Omraade, der næsten fuldstændig
tilhører Kanton Zürich. I den øvre Sø er Vandet
lysegrønt, medens det i den nedre er af
blaagrøn Farve. Den førstnævnte fryser til saa
godt som hvert Aar paa Grund af sin ringe
Dybde, men med den nedre er det kun
Tilfældet i særlig strenge Vintre. Et
ejendommeligt Fænomen ved Foraarstid er den saakaldte
Blomstring, hvorved Søen dækkes af en gullig
eller hvidlig Skumhinde, der dels hidrører fra
Infusorier, dels fra Blomsterstøv fra den
omgivende Vegetation. I Søen lever omtrent 30
Arter af Fisk, af hvilke Gedden er den største,
men Laksforel og Ferskvandskvabber de mest
skattede. Begge Søens Bredder er lidet
indskaarne. Af Øer findes kun to, den smukke
Ufenau og den lille nærliggende Lützelau.
Medens den øvre Sø indrammes af Udløbere fra
Schwyzer- og Thur-Alperne, ligger det nedre
Søbækken mellem Bakkeland. Paa højre Bred
ligger Pfannenstiel (853 m) og paa venstre
det 5—800 m høje Bakkeplateau, der ved
Sihl-Dalen er skilt fra Albis-Kæden. Fra de
skovkronede Højder sænker sig jævne, med
Vinbjerge og Frugthaver, Marker og Enge klædte
Skraaninger ned mod Søen, der paa begge
Sider omgives af en sammenhængende Krans
af Smaabyer og Købstæder, Villaer og Slotte.
Med disse Omgivelser og med den Udsigt, der
i klart Vejr aabner sig Syd paa til sneklædte
Tinder som Glärnisch, Tödi, Gr. Scheerhorn
og Bristenstock, er Z. en af de smukkeste
Schweizersøer. Trafikken besørges af talrige
Dampere, der anløber de rundtom liggende
gode Landingspladser, og desuden befares Søen
af en Mængde Sejl- og Robaade samt
Lastpramme. Langs begge Søbredder fører der
Jernbane. Ved Meilen paa Nordbredden
gjorde man 1854 det første Fund af Pælebygninger,
som man senere har genfundet i flere andre
Søer i Schweiz. (Litt: Escher,
»Beschreibung des Z. S.« [Zürich 1892]).
(H. P. S.). M. H-n.
Zytphen [’sytfən] (Z.-Adeler), en fra
Nederlandene stammende Adelsslægt, der kom til
Danmark i anden Halvdel af det 17.
Aarhundrede. Kaptajn Frederik Gregorius
von Z. (1729—74) blev Fader til Generalmajor
Ernst Frederik von Z. (1765—1835), en
meget anset og dygtig Officer, hvis begavede
Hustru, Louise Augusta, født Baronesse
Pechlin von Löwenbach (1787—1869), der oversatte
Ingemann’s »Holger Danske« paa Tysk, var
Sophie Ørsted’s Veninde, nær knyttet til
Dronning Caroline Amalie og i sit Hjem Værtinde
for en Række af Hovedstadens intellektuelle
Personligheder. Deres Søn, Politikeren, Baron
Georg Frederik Otto Z.-Adeler (s.
d.), blev ved Patent af 31. Jan. 1838 anerkendt
som dansk Adelsmand med Titel af Baron, idet
han, der havde ægtet Bertha Henriette
Frederikke Løvenskiold, en Datterdatter af
Overpræsident i Kjøbenhavn, Geheimekonferensraad,
Baron Frederik Adeler, samtidig fik Ret til at
føje dennes Navn til sit eget. Under 15. Decbr
1843 oprettedes Baroniet Adelersborg med
Hovedsædet Dragsholm (s. d.) for ham, der
nu fik Friherrepatent, og Hustru. Deres ældre
Søn, Kammerherre, Baron Frederik
Herman Christian Z.-Adeler (1840—1908),
ægtede Malvine de Falsen til Søbysøgaard og
fik derefter ved Patent af 24. Decbr 1867
Tilladelse til at forene Hustruens Navn og
Vaaben med sit eget. Dette Ægtepars Søn,
Kammerherre, Hofjægermester, Baron Georg
Frederik (Fritz) de Falsen
Z.-Adeler (f. 1870), lod 1921 Baroniet afløse.
Sidstnævntes Farbroder, Arkivar i
Udenrigsministeriet, cand. jur., Baron Gerhard
Christopher Z.-Adeler (1851—1915), virkede
med stor Iver for Adelens særlige Interesser
— stiftede saaledes Dansk Adelsforbund — og
arbejdede med varmt Hjerte og aldrig
svækket Energi paa at lindre Trængendes og
ulykkeligt stilledes Nød. Han var saaledes bl. a.
administrerende Direktør for »Trøstens Bolig«
og Formand for »Kjædeordenen«. Hertil kom
ogsaa andre Hverv, f. Eks. som Formand for
Det kgl. danske Haveselskab og Præsident i
De samvirkende danske Haveselskaber. Meget
historisk interesseret — han var Formand for
Dansk genealogisk Institut — skrev han en
Række omhyggelige Biografier i Dansk
biografisk Lexikon.
P. B. G.
Zütphen [tsøtfən], Heinrich von, se
Moller.
Zytphen-Adeler [’sytfən-], Georg
Frederik Otto, Friherre, dansk Godsejer og
Politiker, f. 10. Maj 1810 i Kbhvn som Søn af
daværende Major E. F. v. Zytphen, d. 18. Apr.
1878. Han blev Løjtnant 1829, men efter sit
Ægteskab (1836) med Bertha Henriette
Frederikke Løvenskiold, som var Arving til Godset
Adelersborg, udtraadte han af Hæren, blev 1838
ophøjet i dansk Adelsstand som Friherre Z.-A.
og overtog 1839 Styrelsen af Godset, der faa
Aar efter oprettedes til Baroni. Han var en
udmærket dygtig Godsejer, der i mange
Henseender var en Foregangsmand i Land- og
Skovbrug og med Hensyn til virksom Omsorg
for Godsbeboernes — baade Bønders og
Arbejderes — Vel. Han var i en Aarrække Medlem
af Holbæk Amtsraad og Formand for Amtets
Landboforening, ligesom han tog Initiativet til
og deltog i Ledelsen af forskellige økonomiske
Foretagender og Foreninger, især med
Landbrugets Interesser for Øje. Z.-A. havde en varm
national Følelse og saa — i mange Henseender
paavirket af engelske Forbilleder, som han var
— den bedste Betryggelse for Landets Fremtid
i et nært Samarbejde mellem en oplyst og
frisindet Godsejerstand og de mindre
Jordbrugere. »Man kan«, sagde han oftere, »ikke
regere i Danmark uden den store
Gaardmandsklasse«, og det stod ham klart, at en
Grundbetingelse for, at Aristokratiet kunde hævde sin
Plads i det politiske Liv og udøve en
heldbringende Indflydelse paa Stats- og
Samfundsforholdenes Udvikling, var, at det af Hjertet
accepterede den Ordning, som var skabt ved
Grundloven, og søgte Forbindelse med »de smaa
Bønder«. Skønt »Bondevennerne«’s Modstander
paa et Hovedpunkt, nemlig Programfordringen
om den tvungne Fæsteafløsning, kunde han dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
