Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbelholt Kloster - Æbeltoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antagelig er de øvrige Klosterbygninger snart
efter forsvundne. Ved Tomten er i nyere Tid
fundet Grave fra Middelalderen.
C. Ngd.
Æbeltoft (Ebeltoft), Købstad i det
østlige Nørrejylland, Mols Herred, Randers Amt,
ligger under 56° 11,7′ n. Br. og 1° 54,0′ v. L.
f. Kbhvn (regnet for Kirken), c. 30 km ØNØ.
f. Aarhus, 27 km SSV.
f. Grenaa og 49 km SØ.
f. Randers, paa
Halvøen Hassens (Hasnæs)
ved Østsiden af Æ. Vig.
Købstadens Areal
(Købstadgrund og
Markjorder) er 1033 ha, og 5.
Novbr 1925 fandtes der
1877 Indb. (1916: 1704,
1901: 1467, 1850: 1112,
1801: 598). Byen
strækker sig fra N. til S. langs
Kysten, omgivet af et kuperet Terrain med høje
Bakker, af hvilke Skelhøje noget Ø. f. den er den
højeste, 61 m; ved Byens Nordende er der 15
m, og derfra skraaner den mod S., hvor der
er noget over 3 m. Fra Skelhøje saavel som
fra det mod S. liggende Lystanlæg »Skansen«
er der vid Udsigt over den smukt beliggende
By og Vigen. Hovedaaren er Adelgade, som
mod N. fører til Randersvejen og mod S. deler
sig i Overgade og Nedergade. I alt er der 17
Gader og Stræder og 1 Torv; men angaaende
Byens Form, Udstrækning, Gadenet og
Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter henvises i
øvrigt til Kortskitsen. Flere af Gaderne er
bakkede og stejle. Husene for en Del smaa og
uanselige. Der er bevaret nogle, dog ikke
videre gamle, Bindingsværkshuse. Ejendommelige
for Byen er en Del høje Stentrapper, de
mange Haver og de lange, svære Tangdiger ud
mod Vigen.
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Kirker o. l. Sognekirken med Kor og Skib
ud i eet er opført i den senere Middelalder af
røde Munkesten; det høje, smalle Taarn med
Spir er opført senere og ombygget 1790—92
sammen med en Restaurering af Kirken.
Missionshuset, opført 1906; Kirkegaarden (uden
for Byen) er anlagt 1830 (c. 1,1 ha).
Raadhuset, opført 1840 i to Stokværk
(Murermester Semberlund, Randers), ejes af Amt og
By med henholdsvis 2/3 og 1/3; det indeholder
Byraadssal, Retssal, Arkiv m. m. og har 9
Arrester. Skoler m. m. Den kommunale
Skole, en 7-klasset Borgerskole med en 2-aarig
Realklasse, der afslutter med
Præliminæreksamen; Bygningen opført 1855—56, et
Gymnastikhus 1898 og en ny Kottage 1915 (Arkitekt
M. C. Thoft); Teknisk Skole, opført 1872, har
c. 70 Elever. Æ. Folkemuseum, oprettet 1909,
indeholder særlig Indbo og Brugsgenstande fra
Bønder og Haandværkere, bl. a. en Molsstue;
det er installeret i det gamle Raadhus, en
Bindingsværksbygning fra 1576, som 1907—08 af
Staten blev restaureret og overdraget til Byen.
Folkebiblioteket, oprettet 1868, er nu i Teknisk
Skole og har c. 2000 Bind. Sanitære
Indretninger m. m. Amtssygehuset, opført
1916 (Arkitekt M. C. Thoft), ejes af Amt og
By med henholdsvis 2/3 og 1/3 og har 20
Senge; Epidemihuset, opført 1891—92 (Arkitekt
Olivarius) med 12 Senge; Randers Amts
Tuberkulosehospital, opført 1908 (Arkitekt
Ingemann Petersen) med 28 Senge; Fattiggaarden
med Plads for 10 Lemmer.
Andre Bygninger og Anlæg.
Gasværket, anlagt 1902, aarlig Produktion c. 100000
m3; Vandværket, anlagt 1909, daglig
Vandforbrug c. 300 m3; begge disse Værker er
kommunale; Elektricitetsværk findes ikke, men Byen
faar Strøm fra Gudenaa-Centralen og fra
Elektricitetsselskabet »Arke«; Jernbanestationen,
opført 1901 (Arkitekt Wenck), i denne er der
tillige Telegrafstation og Postkontor;
Toldkammerbygningen, opført 1921 (Arkitekt
Bygningsinspektør H. Kampmann), er tillige Amtsstue.
Endvidere kan nævnes Præsteboligen (Arkitekt
Thorkel Møller), Hotel »Vigen« (med Teater),
indrettet 1903 i den tidligere Borgmesterbolig,
samt Hotel »Æ.«. — Gamle Huse. Af Byens
mange lave Bindingsværkshuse er enkelte fra
Slutningen af 17. Aarh., men de fleste fra 18.
Aarh. En smuk Repræsentant for sidste Periode
er den gamle »Farvergaard« paa Adelgade.
Lystanlæg og Mindesmærker. Paa
»Skansen«, et gammelt Fæstningsværk S. f.
Byen, er 1876 indrettet et Lystanlæg, og mod
N. er der paa hver Side af Randersvejen et
lille Anlæg. Kommunen ejer ogsaa den 2 km
S. f. Byen liggende »Æ. Lystskov« (34 ha) med
Skovfogedbolig og en 1877 opført Pavillon, og
yderligere har den flere Plantager i Omegnen,
hvoraf c. 160 ha er tilplantede. — Af Beboerne
er der paa Kirkegaarden rejst et Monument
over Borgmester J. C. W. Stockfleth’s Grav og
paa Kirkepladsen en Mindestøtte for Præsten
N. J. Jensen (d. 1896) og Hustru.
Erhverv. Ud over de sædvanlige
Byerhverv er i Æ. Landbrug og Fiskeri af ikke helt
ringe Betydning. Af den samlede Befolkning
omfatter de enkelte Erhvervsgrupper følgende
omtrentlige Procenttal: Haandværk og Industri
31,5, Handel o. l. 16,8, Trafikvirksomhed 8,2,
Fiskeri 7,8, Landbrug 7,0, immateriel
Virksomhed 6,2 og Tyendegerning o. l. 11,1; Resten
enten ude af Virksomhed (Pensionister,
Rentiers, Understøttede o. l.) eller uden opgivet
Erhverv. — Af Fabrikker og
industrielle Anlæg skal nævnes: A/S. A. Knudsen’s
Læderfabrik, grundlagt 1750, Aktieselskab 1902,
c. 40 Arbejdere; Æ. Andels-Svineslagteri,
oprettet 1903, slagter aarlig c. 16000 Svin; Æ.
Andelsmejeri, oprettet 1895. Desuden er der
Bryggeri, Mølle, Maltfabrik, 2
Mineralvandsfabrikker, 2 Cementvarefabrikker, et
Bogtrykkeri m. m. Af Pengeinstitutter:
Sparekassen for Æ. og Omegn, oprettet 1829; Æ.
Bank, oprettet 1872, samt Filial af
Andelsbanken.
Havn og Skibsfart. Havnen bestaar af
2 Bassiner, hvoraf det ældre og mindre
(Sydhavnen) er anlagt 1821—24 og senere udvidet
(1853—54 og 1872); Dybden i dette er c. 4 m,
Arealet 220 m2 og Bolværkslængden 188 m. Det
nye Bassin (Nordhavnen) er anlagt 1901, dets
Areal er c. 2,2 ha med 5,6 m Dybde og c.
 |
| Æbeltofts Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
