Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædelgran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nøgne Akse bliver siddende tilbage (Fig.
7). Frøet (Fig. 8) er stort. c. 23000 pr. kg;
det spirer om Foraaret ligesom hos Rødgran,
men i Reglen med 5 (4—8) Frøblade (Fig. 9),
som i Modsætning til de senere Naale har deres
Spalteaabninger paa Oversiden. Den unge
Plante vokser meget langsomt; i det første
Aar danner den almindeligvis ingen Sidegrene
og i de følgende Par Aar ofte kun 1 eller 2
hvert Aar; disse har en stærkere Vækst end
Topskuddet, saa hele Planten bliver flad,
skærmformet; først i det 5.-6. Aar bliver
Højdevæksten stærkere, men holder sig
dog en Aarrække mindre end hos Rødgran;
derimod er Væksten mere vedholdende i de
høje Aldere, saaledes at Træet kan blive 40 m
eller mere. Ogsaa Sidegrenenes Længdevækst
tiltager i en sen Alder, hvilket medfører, at
Kronen ofte bliver næsten cylindrisk, og at
Toppen kommer til at ligne en Storkerede
(Fig. 10). Tykkelsevæksten er omtrent
som hos Rødgran, men ligeledes mere
vedholdende, saa Træet kan opnaa større Tykkelse,
over 1 m Tværmaal i Brysthøjde.
Levealderen menes at være op imod 800 Aar, og den
afkortes ikke nær saa hyppig som ved
Rødgran af akutte Sygdomme. Frøaarene
indtræder omtrent som hos Rødgran, maaske
snarest hyppigere; til Gengæld er Frømængden
maaske mindre, da det kun er Toppens øverste
Grene, som bærer Blomster. Den vegetative
Reproduktionsevne er, om end ringe, dog noget
større end hos Rødgran; tager Topskuddet
Skade, dannes der saaledes eet eller flere ny
af de spredte Knopper, og er disse gaaet
tabt, bøjer nogle af de øverste Kransgrene sig
opad for at danne en ny Top; i begge
Tilfælde faar Erstatningsskuddet almindeligvis i
saa høj Grad den oprindelige Akses Retning,
at der ingen bajonetformet Bugt bliver paa
Stammen saaledes som ved Skovfyr og
Rødgran; derimod sker det forholdsvis hyppig ved
Æ., at Træet bliver tveget eller flerstammet
over det Sted, hvor Skaden er indtraadt. Træets
nederste Grene har ingen stor Levedygtighed
selv i fri Stilling; formodentlig ligger heri en
af Grundene til, at Æ. ikke egner sig til Hæk.
I Kampen mellem Træarterne har
Æ. ikke vist stor Evne til at fortrænge andre
Arter; den har en meget mindre naturlig
Voksekreds end Rødgranen, hovedsagelig det
sydlige Mellemeuropa, fra Nordspanien til ind i
Lilleasien og fra Harzen til Sicilien, men kun
i den vestlige Del heraf, paa Bjærgskraaninger,
danner den store Skovstrækninger. Den synes
ikke at være i Stand til at kolonisere ubevokset
Terrain.
Æ.’s Forhold til Lys og Skygge
er meget udpræget, idet den bedre end noget
andet Skovtræ taaler Overskygge; dette viser
sig især ved, at den kan komme til Kræfter
igen, selv om den i meget lang Tid har været
overskygget; under stærk Skygge beholder den,
i Modsætning til Rødgran, sin kraftig grønne
Farve og normale Naalstilling, hvorimod baade
Topskuddets Højdevækst og Kransgrenenes
Antal bliver ringe. Ligeledes giver Æ. stærkere
Skygge end nogen anden Træart, hvorfor
Jorden under den ogsaa enten er vegetationsløs
eller dækket kun af Mosser, indtil der i den
højere Alder begynder at komme selvsaaet
Opvækst frem. Over for Vejrliget viser
Æ. ogsaa udprægede Egenskaber; saaledes er
den meget følsom for Nattefrost om Foraaret,
idet de unge Skud let dræbes, og denne Skade
forholdsvis ofte rammer baade Topskud og
Sidegrene. I sine første Aar dræbes den let af
Tørke, især hvor den er udsat for det fulde
Sollys; i de paafølgende Aar dræbes den vel
ikke ofte, men staar dog længe i Stampe paa
tørre Voksesteder. Mod Blæst har Æ. langt
større Modstandsevne end Rødgran, dels fordi
dens dybere gaaende Rod ofte sikrer den mod
at vælte, og dels fordi dens unge Skud ikke er
saa følsomme mod Piskning. Med Hensyn til
Jordbund er Æ. omtrent lige saa nøjsom
som Rødgran; kun kræver den maaske en noget
større Jordfugtighed for at trives godt, og paa
magert Sand er den næppe i Stand til at
danne levedygtige Bevoksninger; derimod synes
den at trives bedre end Rødgran paa leret
Jord. Dens Udvikling hemmes kendelig af
Bøgemor, og i Lyngmor kan den slet ikke
trives.
I Modsætning til Nordeuropas andre
Naaletræer har Æ. baade her og i sin Hjemstavn
blot faa Fjender, af hvilke kun enkelte er
optraadt hærgende. Vel efterstræber
Hjortevildtet Æ. i særlig Grad ved at bide den
baade Sommer og Vinter; men efterhaanden
som man er kommen mere og mere ind paa at
hegne Kulturerne med Traadnet, mærkes
denne Efterstræbelse mindre. Fuglene gør mest
Skade ved at sætte sig paa de ny Topskud,
som da let knækker; de frøædende Fugle
efterstræber vel Frøet, men i Planteskolen lægger
man alligevel Skyggerammer over Frøbede
med Æ., og i Skovene dækker man Frøet med
et forholdsvis tykt Lag Jord. Af Insekter
er der ganske vist adskillige, som angriber
Æ., lige saa vel som andre Træarter; men kun
enkelte af dem har gjort følelig Skade; den
store brune Snudebille Hylobius abietis gnaver
Barken af forneden paa Planterne, og
Oldenborrens Larver gnaver paa de unge Planters
Rødder. Særegen for Æ. er Rodlusen
Pemphigus Poschingeri, som vel kan svække, men
næppe dræbe de unge Planter, og som ikke er
meget almindelig. Langt større Betydning har
Barklusen Chermes piceæ, hvis tomme Hude
ofte kan dække Æ.’s Stamme med et tæt hvidt
Filt, og hvis Sugning kan svække Træet
kendeligt; Angrebet kan blive ødelæggende, naar
Lusen gaar op paa det unge Topskud og suger
paa dettes Bark; Skuddet dør da i mange
Tilfælde, og Skaden kan omfatte 2 eller flere
Aars Skud med de tilhørende Sidegrene,
saaledes at Træsamfundet praktisk talt gaar til
Grunde. En anden Bladlus, Mindarus abietinus,
gør ogsaa følelig Skade ved sin Sugning paa
Naalene, der visner; undertiden suger den
ogsaa paa Barken af det unge Topskud, som da
let knækker. Mod Lusene har man med godt
Resultat brugt Sprøjtning med Lysol. Medens
Insekterne og da især Lusene og Snudebillen
har gjort forholdsvis megen Skade paa Æ.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
