Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædelgran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor denne er indført, synes
Snyltesvampene at gøre forholdsvis megen Fortræd i
Æ.’s Hjemstavn; dog er Angrebene ikke
ondartede; langt det værste er Kræftsvampens
(Æcidium elatinum), som viser sig ved, at der
paa den angrebne Gren eller Stamme dannes
en saakaldet »Troldkost«, en oftest tæt purret,
rundagtig Busk af korte Grene, som efter nogle
Aars Forløb dør og falder af, og som har den
Ejendommelighed, at de korte, lysegule, alsidig
udstaaende Naale kastes hvert Efteraar; den
af Svampen forvoldte Skade er, at Stammen,
naar Svampen kommer ind i dens
Dannelsesvæv, svulmer tøndeformet op, idet det syge
Ved er løst og aabent bygget, saa det bliver
ubrugeligt til Gavntræ; Æ.’s Kræftsvamp hører
til de værtskiftende Rustsvampe, og dens andet
Udviklingstrin lever paa Fladstjerne. Paa
Naalene angribes Æ. af en Kernesvamp (Sphærella
abietis), som afbleger dem og giver Skuddet et
Udseende, som om det var angrebet af
Nattefrost. Derimod er Æ. kun lidet udsat for
Angreb af den næsten altædende Poresvamp
»Rodfordærveren« (Polyporus annosus), ligesom
»Honningsvampen« (Armillaria mellea) kun
undtagelsesvis angriber Æ.
I dansk Skovbrug indførtes Æ. (sammen
med Rødgran, Skovfyr og Lærk) 1763 af v.
Langen fra Tyskland; adskillige Træer fra denne
første Kultur staar endnu (1928) bl. a. i
Jægersborg Dyrehave ved Kjøbenhavn.
Efterhaanden er den bleven dyrket i de fleste Egne af
Landet, men ingen Steder i stort Omfang, mest
paa Bornholm, hvilket maaske staar i
Forbindelse med, at der indtil for faa Aar siden
ikke fandtes Raavildt i denne Landsdel; dette
har nemlig tillige med Nattefrosten været den
væsentligste Hindring for en udbredt Dyrkning
af Æ. I de seneste Aar dyrkes Æ. meget mere
end før, da det har vist sig, at Rødgran lider
forfærdelig af Rodfordærverens Angreb og i
meget stort Omfang er bleven væltet af Storm,
medens Æ. er modstandsdygtig mod begge
disse Onder; til Nyanlæg af Skov kan den dog
ikke bruges umiddelbart, man maa
almindeligvis først frembringe en Forkultur af Birk eller
et andet Lystræ. Kulturen udføres
undertiden ved Saaning, men oftest ved Plantning
og da af ompriklede, 4—7-aarige Planter;
Selvsaaning, som er den almindelige Kulturmaade
i Æ.’s Hjemstavn, har der saa at sige ikke
varet Mulighed for at bruge endnu i
Nordeuropa, da der kun har været faa og smaa
Bevoksninger at forynge. Frøet, man har brugt,
har næsten overalt været af udenlandsk Avl,
men efterhaanden er det hjemmeavlede Frø
kommet i Brug. Ved Indhøstningen maa man
plukke Koglerne af det staaende Træ i
Oktbr—Novbr; af og til har alt Frøet vist sig at være
svangt, og i Stedet for Kernen fandt man
Larven af en Snylteflue, medens man endnu ikke
har udfundet det oprindelige Skadedyr.
Kogleskæl og Frø falder let af, naar Koglerne
bredes ud paa et tørt Sted; Frøet skal derefter
afvinges, hvilket maa udføres med Varsomhed,
da Vingen sidder stærkt fast og Frøet let tager
Skade ved Stød og Slag. Spireevnen er ofte
kun c. 50 %, og den holder sig ikke ud over
1. Foraar. Ved Saaning i Skoven bruges 30-60
kg pr. ha, i Planteskolen 4—9 kg pr. ar. Bed.
Frøet maa dækkes med et Par Centimeter Jord
og, hvor det ikke er udsat for at blive ædt,
helst saas om Efteraaret. De unge Planter
maa skærmes ved Overskygning i de første
Aar og kan ikke bruges til Udprikling før i
2. Aar; saavel ved Prikling som ved
Udplantning maa Planterne sorteres skarpt og
behandles varsomt, da Roden er følsom for Skade,
og Planten let kommer til at staa længe i
Stampe; hvor man vil dyrke Æ., maa Jorden
forud bearbejdes dybt og omhyggeligt samt
holdes fri for Ukrudt; Overstandere eller
Forkultur maa paa mange Steder overholdes
forholdsvis længe; saa snart de kan undværes,
bør de dog borttages, for at Skaden ved deres
Fældning kan blive saa lille som muligt, og
Bevoksningen saa ensartet som muligt; af
Hensyn til dette sidste bør tillige Planteantallet
være stort, c. 10000 pr. ha. Om
Udhugningen i Æ. og om Træsamfundets Vækst
foreligger der fra Danmark kun faa og spredte
Erfaringer; efter dem maa man formode, at
Stamtallet i en Aarrække skal være omtrent
som ved Rødgran, hvorimod det i den sidste
Halvdel af Bevoksningens Liv maaske kan være
lidt større paa Grund af Æ.’s mere cylindriske
Krone og større Evne til at modstaa Storm. Æ.
kan holdes i høj Omdrift, og dens
vedholdende Vækst gør det muligt at frembringe
større Dimensioner baade i Længde og
Tykkelse end af noget andet af de almindelige
Naaletræer; da den renser sig selv godt for de
nedre Grene og i sluttet Samfund rimeligvis
ogsaa for de noget højere siddende,
frembringer den mere knastfrit Ved end Rødgran,
ligesom den ogsaa kan opnaa en større
Vedmængde, rimeligvis over 1000 m3 pr. ha.
Ædelgranveddets tekniske Egenskaber og dets
Anvendelse falder meget nær sammen med
Rødgranveddets; de to Træarter bruges da
ogsaa oftest i Flæng, hvor de kommer samtidig
paa Markedet. Af de staaende Træer vindes
der i Udlandet Harpiks (»venetiansk
Terpentin«), som bringes til at flyde derved, at
man gør Indsnit i Barken.
Foruden den almindelige Æ. dyrkes af og til
Normannsgranen (Abies
Nordmanniana) fra Sydøsteuropa og Lilleasien; dens
Fortrin er, at den springer sent ud om Foraaret
og derfor ikke lider af Frostskade; desuden er
den et endnu smukkere Træ end alm. Æ., men
maaske vokser den endnu langsommere end
denne i Ungdommen og bliver næppe heller
saa stor som denne. Endvidere
Balsamgran (Abies balsamea) fra Nordamerika, ofte
brugt i Hederne, fordi den er nøjsom og
haardfør mod Blæst; det er dog en daarlig Træart;
den bliver kun et lille Træ med ofte kroget
Stamme og tarveligt Ved; desuden er den
meget udsat for Angreb, især af Svamp. —
Adskillige andre Abies-Arter dyrkes, men i alt
Fald foreløbig kun eller mest som Prydtræer
i Parker og Haver. (Litt.: O. G. Petersen,
»Forstbotanik« samt »Træer og Buske«; Ch.
Lütken, »Den Langenske Forstordning«;
Wilhelm og Hempel, »Die Bäume u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
