Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædelgran (fortsat) - Ædel-Granat - Ædelkoral - Ædelopal - Ædelpapegøjer - Ædelris - Ædelrust - Ædelstene - Ædelstene, syntetiske - Ædelstensornament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sträucher des Waldes«; Willkomm,
»Forstliche Flora«; Matthieu, Flore forestière;
Lorey, »Die Weistanne«).
C. V. P.
Ædel-Granat, se Granat.
Ædelkoral (Corállium rúbrum) hører til
Koraldyrenes Afdeling Octactinia. Den danner
træformet forgrenede Kolonier, der ved Basis
er fæstede til Klipperne paa Dybder mellem
30 og 300 m. De bløde Dele er farveløse, men
i Legemet findes talrige Kalklegemer (Spikler),
der er farvede røde og besat med talrige
spidse Knuder. Som hos andre Octactinier er de
dannede i Mellemlaget i Celler, der er
vandrede ind fra Yderlaget; i Midten er de
sammensmeltede til et fast Akseskelet, som gaar
gennem hele Kolonien med alle dens
Forgreninger; det svarer saaledes ikke til
Hornkorallernes Akseskelet, der er en ren
Kutikulardannelse (jfr. Cuticula) fra Yderlaget.
Akseskelettet er forsynet med parallelle
Længdefurer. Uden paa dette findes det blødere
Barklag, der ogsaa indeholder Kalklegemer,
som dog ikke er indbyrdes sammensmeltede;
i det sidder de helt bløde, farveløse
Enkeltindivider, hvis Maverum staar i
Forbindelse indbyrdes ved et indviklet System af
Kanaler, der i Yderbarken er uregelmæssige,
netformet forbundne, men indenfor bestaar af
videre, parallelle Rør, der svarer til Kalkaksens
Længdefurer, hvis Dannelse netop staar i
Forbindelse med nævnte Ordning. Almindeligst er
Æ. ved Nordafrikas Middelhavskyst, dog tages
ogsaa mange ved Italien, de skrabes med
særlige Redskaber. Italien er Hovedsæde for
Smykketilvirkningen, især Neapel og Omegn.
Det haarde Akseskelet, især de stærkt røde
Varieteter, har altid været højt anset som
Smykkesten, Overtroen gav den Evne til at
værne mod forskellige Farer, til Dels endnu i
Italien. (Ill., se Octactinia).
T. K.
Ædelopal, se Opal.
Ædelpapegøjer, se Papegøjer, S. 848.
Ædelris, se Forædling.
Ædelrust, se Patina.
Ædelstene (se farvetrykt Tavle »Ædelsten«)
kaldes saadanne Mineraler, der i særlig
Grad udmærker sig ved smukt Udseende,
Holdbarhed og Kostbarhed. I Reglen
forbinder man med Navnet Æ. især Forestillingen
om, at Stenen skal kunne holde sig blank
bestandig, altsaa være uimodtagelig for Ridser;
hertil kræves, at Haardheden er større end
Kvartsens (7), som er det haardeste af de
Mineraler, der forekommer i almindeligt Støv. De
vigtigste Mineraler, som er haardere end
Kvarts, er Diamant, Korund, Beryl,
Krysoberyl, Spinel, Topas, Turmalin og Zirkon, og som
Ædelsten i snævreste Forstand betegner man i
da de klare, farveløse eller smukt farvede
Varieteter af disse Mineraler (se under de
enkelte Artikler). I Reglen anvendes dog Navnet
tillige om noget mindre haarde Mineraler,
saaledes Olivin og Opal, naar disse foreligger i
særlig smukke og kostbare Varieteter. Som
Halvædelsten regner man de til
Smykker anvendelige Varieteter af Granat, Kvarts
og lignende mindre værdifulde Mineraler,
hvis Haardhed kommer nær op imod Æ.’s. —
Similibrillanter er grove Efterlavninger af Æ.,
f. Eks. af stærkt lysbrydende, eventuelt farvet
Glas som Stras, der ved Slibning kan faa Æ.’s
almindelig anvendte ydre, facetterede Form,
men hvis indre Egenskaber er helt andre,
navnlig en væsentlig mindre Haardhed. —
Syntetiske Æ. — se Ædelstene,
syntetiske — er derimod i alle Henseender
svarende til de naturlige Æ., kun fremstillede ved
Kunst.
(N. V. U.). Carl J.
Ædelstene, syntetiske, er
Efterligninger af de i Naturen forekommende Æ., der i
alle Henseender, kemiske som fysiske, svarer
til og i Virkeligheden er ganske identiske med
disse. Der er her altsaa ikke Tale om, hvad
der maa betegnes som grove Forfalskninger,
som de af farvet Glas fremstillede
Similibrillanter, men de syntetiske Æ. har fuldt ud de
naturlige Æ.’s værdifulde Egenskaber, bestaar
af samme kemiske Bestanddele, har samme
Modstandsdygtighed, Haardhed, Farve,
Lysbrydenhed etc. Det er ikke alle naturlige Æ.,
der saaledes kan syntetiseres — f. Eks. har
Diamanter hidtil alene kunnet fremstilles i
mikroskopiske Størrelser uden praktisk Værdi —
men for de til Korundgruppen hørende Rubin,
Safirs o. l.’s Vedkommende er Opgaven løst
paa en fuldt ud tilfredsstillende Maade.
Syntetiske Rubiner blev først fremstillet af
Franskmanden Verneuil i 1902 efter en overordentlig
elegant Fremgangsmaade, hvis Hovedtræk
bestaar i, at Lerjord, hvortil er tilsat lidt
Kromilte som farvende Bestanddel, smeltes i en
Knaldgasflamme, der brænder inde i en lille
Ovn; Lerjorden føres i Støvform med
Stenkulsgas-Ilt-Blandingen imod en roterende Cylinder
af ildfast Materiale, der er anbragt centralt
inde i Ovnen i den nedadrettede Flammes
Forlængelse; en fra den ildfaste Cylinders
opadvendende Endeflade hurtigt dannet Perle af
smeltet Lerjord vil da efterhaanden vokse sig
større og større af nyt gennem Flammen
tilført fast Stof. og efter 6—12 Timer vil der,
naar Processen ledes rigtigt, have dannet sig
en fuldstændig regelmæssig og rødfarvet klar
Krystal af en halv Snes g’s Vægt, som i Reglen
ved Afkølingen spaltes i to næsten lige store
Halvdele, der kan slibes paa samme Maade som
de naturlige. Ved at erstatte Kromiltet med
andre farvende Tilsætninger kan der
fremstilles de blaa og gule Safirer, den gule
Padparadschah, Alexandrit med i Dagslys
smaragdgrøn, i Lampelys violet Farve o. s. v. Der
er paa Basis heraf navnlig i Frankrig og
Tyskland opstaaet anselige
Fabriksforetagender, der ikke alene fremstiller betydelige
Mængder af Smykkesten, men ogsaa fabrikerer
farveløse Stene, der finder stigende Anvendelse til
Aksellejer i Ure og i elektrotekniske
Maaleapparater. I et stort Antal Tilfælde synes de
syntetiske Æ. ikke selv af de dygtigste Eksperter at
kunne skelnes fra de naturlige, men disse har
dog indtil nu vidst at hævde deres ganske
væsentlig højere Pris til Trods for den meget
alvorlige Konkurrence fra det i alle Henseender
fuldt ud jævnbyrdige Kunstprodukt.
Carl J.
Ædelstensornament, almindeligt Navn for
den nordiske Renaissances Kassetteværk, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
