Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædruelighedskommissionen - Ædruelighedssagen - Æduer - Æetes - Æfintýri, íslenzk - Æg (dyriske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter den saaledes vedtagne Lov
stadfæstedes den 1. Apr. 1921.
Kommissionens 2. (sidste)
Betænkning indeholder et meget omfattende
Materiale angaaende dansk og udenlandsk
Alkohollovgivning, m. H. t. Alkohols Indvirken i
forskellige Retninger paa den menneskelige
Organisme og angaaende Erfaringerne med
Hensyn til Alkoholforbuds Virkninger i forskellige
Lande m. v. Kommissionens Medlemmer delte
sig i et Flertal og forskellige Mindretal med
Hensyn til Spørgsmaalet om Betimeligheden af
et Alkoholforbud. Flertallet (9 Medlemmer)
mente ikke, at det Offentlige, i alt Fald ikke
under de nuværende Forhold, burde støtte
Bestræbelserne for et saadant Forbud, idet
Flertallet ikke ansaa dette for paakrævet under
Hensyn til de fortsatte Fremskridt,
Ædrueligheden som Følge af stigende Oplysning og
kulturel Udvikling i Forbindelse med forbedrede
Livsvilkaar, forhøjet Alkoholbeskatning m. v.
allerede under den gældende Lovgivning
udviste, og under Hensyn til de Muligheder for
yderligere Fremskridt i denne Retning, som
allerede var til Stede gennem Adgangen til
Indskrænkning af Antallet af Beværtninger samt
gennem videre Undervisning og Oplysning med
Hensyn til Alkoholspørgsmaalet. Kommissionens
Flertal mente, at et Alkoholforbud af store Dele
af Befolkningen kunde antages at ville blive
opfattet som et uberettiget Indgreb i det
enkelte Menneskes personlige Rettigheder og
Frihed, saaledes at det kunde befrygtes at ville
virke mod sin Hensigt, i hvilken Henseende
ogsaa Erfaringerne fra Lande, i hvilke saadant
Forbud var indført, efter Flertallets Opfattelse
maatte give Anledning til Betænkelighed. Et
Mindretal paa 7 Medlemmer indtog et modsat
Standpunkt, idet Mindretallet ligeledes havde
et andet Syn paa Resultaterne af de
Alkoholforbud, der gælder i forskellige Lande, end
Flertallet havde. Det paagældende Mindretal
samlede sig med en enkelt Undtagelse om et
i Betænkningen indføjet Forslag til Lov om
Foranstaltninger til Ædruelighedens Fremme.
Et Hovedpunkt i Lovforslaget var, at
Afstemning angaaende Indførelse af lokale
Alkoholforbud skulde kunne forlanges inden for en
Kommune eller inden for et Amt, naar
henholdsvis 25 eller 20 % af de kommunale Vælgere
begærede dette. Spørgsmaalet om Indførelse af
et for hele Landet gældende Forbud kunde
efter Forslaget kræves gjort til Genstand for
Folkeafstemning, naar mindst 30000
Folketingsvælgere ønskede dette. Medens de nævnte
Afstemninger inden for en Kommune eller et Amt
skulde være umiddelbart afgørende med
Hensyn til Adgangen til Udstedelsen af nye
Alkoholbevillinger, skulde et ved en
Folkeafstemning vedtaget Landsforbud for at træde i Kraft
først forelægges for og vedtages af Rigsdagen.
Lovforslaget indeholdt endvidere bl. a.
Forskrifter om Sikkerheds- og
Forsorgsforanstaltninger over for Drikfældige og deres
Paarørende.
Jævnsides med den af Staten nedsatte Æ. har
en af en privat Forening, »Den personlige
Friheds Værn«, nedsat Kommission (»Den
personlige Friheds Værns Alkoholkommission«)
beskæftiget sig med Alkoholspørgsmaalet. Denne
Kommission traadte sammen i 1918 og afgav
i Slutningen af samme Aar sin 1. Betænkning
med Henblik paa den da forestaaende Revision
af Beværterloven. 11920 afgav Kommissionen sin
2. Betænkning angaaende Bekæmpelse af
Alkoholmisbrug og Beskyttelsesforanstaltninger
for dem, der uforskyldt kommer til at lide
under et saadant Misbrug. Kommissionens 3.
Betænkning, der forelaa i Aug. 1927,
beskæftigede sig ligeledes med tilsvarende Emner som
den af Staten nedsatte Æ. Den nævnte
Alkoholkommission tog i Overensstemmelse med de
Synspunkter, der ligger til Grund for »Den
personlige Friheds Værn«, Afstand fra Tanken
om landsomfattende eller lokale Alkoholforbud
paa Grundlag af Afstemninger blandt Vælgerne.
Alkoholmisbrug, mente Kommissionen, burde
søges forebygget gennem skarpere
Ansvarsregler og Undervisning om Farerne ved saadant
Misbrug.
H. J.
Ædruelighedssagen, se Afholdssagen.
Æduer (Hæduer), keltisk Oldtidsfolk i
Gallien, bosat mellem Floderne Arar (Saône)
og Liger (Loire), var en af de største og
mægtigste galliske Folkestammer. Allerede i 2. Aarh.
f. Kr. traadte de i venskabeligt Forhold til
Romerne, og da Cæsar førte sine Erobringskrige
i Gallien, var Æ. det Folk, hos hvilket han
især fandt Understøttelse. Dog sluttede de
sig 52 f. Kr. til den store Opstand imod ham,
men blev efter deres Underkuelse skaansomt
behandlede. Deres vigtigste By var Bibracte.
H. H. R.
Æetes, d. s. s. Aietes.
Æfintýri, íslenzk [’i.slænsk-’a^iventire]. I isl.
Haandskrifter findes en Del Eventyr- og
Novellesamlinger, der for største Delen er udgivne af H.
Gering under Titlen »Isl. Æfintýri« (I—II,
1882—83). Der foreligger her hovedsagelig to
Samlinger. Den ene hidrører fra Nordmanden Jón
Halldórsson, Biskop til Skálholt (1322—39)
og hans mundtlige Meddelelser; han
fortalte dem ved selskabelige Sammenkomster og
indflettede dem i sine Taler; de er alle af
udenlandsk Oprindelse og af moraliserende Art.
Af samme Art er den anden Hovedbestanddel,
der bestaar af en Oversættelse af Petrus
Alfonsi’s Disciplina clericalis fra 12. Aarh. En Del
hidrører fra andre Kilder. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litt.-Hist.«, III).
F. J.
Æg {Ovum). Det dyriske Æ., den hunlige
Kønscelle, er i Modsætning til den hanlige eller
Sædfimet (Spermatozo’et) altid af anselig
Størrelse, men samtidig let at erkende som en
Celle, idet den tydeligt viser dennes typiske
Bestanddele, Cellesubstans og Cellekerne, ja
stundom endog er forsynet med en ægte
Cellehinde. Kernen, der ofte kaldes »Kimblæren«,
er, navnlig i umodne Æ., af meget anselig
størrelse; den indeholder, udspændt i en
Kernesaft, det sædvanlige Kromatinnet og ofte
desuden et eller flere Kernelegemer eller
»Kimpletter«. Cellesubstansen betegnes tit som
»Blommen«; dens kolossale Størrelse skyldes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
