- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
689

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æggehvidestoffer - Æggehvidesygdom - Æggeleder - Æggelinie - Æggemme - Æggeolie - Æggestav - Æggestok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det store Molekyle løsnes og glider maaske ned
et andet Sted og forbinder sig her paa anden
Maade. Da der blot af 20 Aminosyrer kan
dannes mere end 2 Trillioner forskellige
Forbindelser, og da disse ligner hverandre meget og
har en meget ringe Dannelses- og
Spaltningsenergi, forstaar man, hvor vanskeligt det er at
fremstille et bestemt Æ., der er »rent«, d. v. s.
kun bestaar af en eneste Slags Molekyler. Desuden
vilde et saadant sandsynligvis slet ikke kunne
eksistere i vandig Opløsning, det vil danne
en Række hinanden lignende Forbindelser med
forskelligt Forhold mellem Mængden af
Aminosyrer, saaledes som det er sandsynliggjort
for Serumglobulinets (s. d.) og Kaseinets
Vedkommende. Studiet af Æ. vanskeliggøres ogsaa
meget af den Langsomhed, hvormed
Ligevægtstilstandene i Opløsninger indstiller sig, hvorfor
disses Egenskaber bliver afhængige af deres
»Forhistorie«. F. Eks. kan en Række
Gelatineopløsninger, der undersøges ved forskellige
Temperaturer, efter kort Tids Forløb
indeholde hver sit Omdannelsesprodukt af Gelatine;
Det var derfor meget betydningsfuldt, at S.
P. L. Sørensen (c. 1912) fremstillede et
»veldefineret« Æ. Foreløbig er det kun lykkedes
med Hønseæggehvidens Albumin; dette
krystalliserer særlig let, hvilket ikke behøver at
betyde, at det bestaar af et enkelt (rent) Stof,
eftersom Albuminer med forskellig
Sammensætning sandsynligvis er isomorfe og derfor
udkrystalliserer sammen. Krystallerne af
Albumin dannes kun i Opløsninger med meget
Salt og kan ikke vaskes fri for dette; ved
Dialyse vil det vel kunne fjernes, naar der til
sidst tilsættes noget Base, men saa bliver der
lidt af denne tilbage. Desuden denatureres
stadig noget Albumin, men frafiltreres dette, og
analyseres Resten, faar man en
Albuminopløsning, der altid har samme Egenskaber
(osmotisk Tryk og Syrebindingsevne), og som
bevarer disse Egenskaber i Aarevis, naar
fornødent Hensyn tages til Analysens Resultater.
Dette Albumins osmotiske Tryk, der er meget
afhængig af Brintionkoncentrationen og især af
Mængden og Arten af tilstedeværende Salte,
svarer til en Molekylevægt paa c. 34000.
Aminosyrer, og derfor ogsaa Æ., er Amfolyter,
hvormed menes, at de samtidig er Syrer og
Baser. De fleste er lidt stærkere som Syre end
som Base og reagerer derfor surt. Saaledes er
der fra det »veldefinerede« Albumin
fradissocieret lige saa mange Brint- som
Hydroxylioner, naar Opløsningens Brintionkoncentration
svarer til pH lig med 4,8 (se Syrer); dette
kaldes Albuminets isoelektriske Punkt, fordi det
da i et elektrisk Felt ikke vil vandre til nogen
af Siderne, medens det i surere Opløsninger
vil vandre til Katoden og i mere basiske til
Anoden. Ved pH = 4,8 er Albummet ogsaa i
mindst Grad dissocieret, og omtrent ved dette
pH vil det derfor udfældes (og udkoagulere) i
størst Mængde. Alle genuine Æ. forekommer
kun som Kolloider, selv de faa, der som
Albuminer, Edestin og Hæmoglobin kan
krystallisere. De fleste er stærkt vandbindende
(hydrofile) og fældes i Modsætning til de fleste
uorganiske Kolloider først ved store
Saltkoncentrationer. Alle Overgange kendes imidlertid;
saaledes svarer de denaturerede Æ. mere til de
uorganiske Kolloider, som fældes af meget
smaa Saltmængder. Som Kolloider kan Æ.
skilles fra Elektrolyter ved Dialyse, og de
»vandrer« i det elektriske Felt, omend langsomt.
Æ. virker som Beskyttelseskolloider, idet de
tilsat i ringe Mængde kan forhindre
Fældningen af et uorganisk Kolloid, f. Eks. af en
Guldsol. Den Mængde Æ., der netop forhindrer
Fældningen, kaldes Guldtallet. Det forøges
stærkt, naar Æ. hydrolyseres mere og mere.
Mange Æ. har i Opløsning en meget høj
Viskositet, ja nogle kan endog stivne helt, som det
kendes fra Gelatine.

Om Æ.’s store Betydning for Fysiologi (se
især Fødemidler og Ernæring),
Medicin og Teknik maa henvises til de særlige
Artikler.
S. P.

Æggehvidesygdom, se Albuminuri
og Nyrebetændelse.

Æggeleder (Ægleder), se Æggestok.

Æggelinie, se Oval.

Æggemme (bot.) [oogonium] betegner i
Kryptogamlæren, særlig i Algo- og
Mykologien, den Celle, hvori den hunlige Kønskerne,
Ægkerne, indesluttes.
(V. A. P.). C. F.

Æggeolie, se Kalkvand.

Æggestav kaldes i Arkitektur og
Ornamentik en Profildekoration, der hører hjemme i
den ioniske Søjleorden, ikke mindst som
Smykke paa det ioniske Kapitæls Echinus (Billede,
se Kymation). Som paa andre Kymatier
dannes Dekorationen af bredere og smallere
Blade, men i Æ. er Bladene stærkere
stiliserede end i andre Bladstave, saa at deres
Lighed med Plantemotiver er næsten ganske
forsvundet. De store Blade minder om Æg, de
mindre faar hyppig Form af Pilespidser. Efter
klassisk Forbillede er Æ. meget brugt i
Renaissancen og Nyklassicismen.
C. A. J.

Æggestok (ovarium). Kvindens Ovarier er
to rundagtige, noget fladtrykte og langstrakte
Legemer af 3—4 cm Længde, 2—3 cm Bredde
og 1/2—1 1/2 cm Tykkelse; de har deres Plads
i det lille Bækken, befæstede til Bagsiden af
det brede Moderbaand (ligamentum latum), der
er en vingeformet Fold af Bughinden paa hver
Side af Livmoderen. Æ. bestaar yderst af en
fastere, fibrøs Hinde (tunica albuginea), inden
for hvilken der findes en saakaldet
Barksubstans, der atter omslutter den
svampede, af talrige Kar og Nerver
gennemkrydsede Marvsubstans. Barksubstansen
indeholder Ovariets væsentligste Bestanddele,
nemlig de Graaf’ske Follikler. Disse, der
først beskreves i 1672 af Regnier de Graaf,
som i øvrigt fejlagtigt ansaa dem for at være
selve Æggene, er kugleformede Blærer, hvis
hindeagtige Væg (theca folliculi) omslutter et
flerdobbelt Epitellag (membrana granulosa), i
hvis Indre der findes en lille Hulhed, fyldt
med en klar Vædske (liquor folliculi). Ind i
denne Vædske rager som en lille rundagtig
Tap (cumulus oophorus) en Gruppe af
membrana granulosa’s Celler; i det indre af denne
cumulus findes endelig selve Ægget. Dette,
der i det hele ganske ligner andre Æg (se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free