- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentligst bestaar af enaarige Urter af
kortlevende Karakter, hvis Frø egner sig til
Transport over vide Strækninger samt til Aar
igennem at modstaa Tørkens Indvirkning. De
ikke kortlevende Planter er for største Delen
smaa tornede Buskvækster, der beskytter sig
imod Fordampningen ved den størst mulige
Formindskelse af den fordampende Overflade.
Modsætningen mellem Kulturland og Ørken er
et udpræget Karaktertræk i det ægyptiske
Landskab. Særlig iøjnefaldende er det om
Vinteren, specielt i Jan., naar Sæden endnu er
ung, og hele den vide Dalslette fremtræder
som en grøn Flade, over hvilken der hist og
her hæver sig en Gruppe Daddelpalmer,
mellem hvilke en lille Landsby skjuler sig. Som en
Ramme om Dalens friske Grønne ligger de
nøgne, gullige Klippevægge ud imod Ørkenen.

Dyreverdenen er, bortset fra Svømme-
og Vadefuglene, fattig saavel paa Arter som
paa Individer. Af Pattedyr forekommer i
Ørkenen samt i Randen af Nil-Dalen undertiden
Stenbukken og Mankefaaret samt nogle
Antilopearter. I Fajûms og Deltaets Sumpegne
træffer man enkelte Eksemplarer af Vildsvinet
og Sumplossen samt hyppig Faraorotten
(Herpestes Ichneumon), der ogsaa strejfer om paa
Markerne i Nærheden af Landsbyerne. I selve
Ørkenen og paa Randomraaderne forekommer
flere Arter af Ræv og Sjakal samt den
stribede Hyæne, der imidlertid ved Nattetid ikke
sjælden søger ind i de beboede Distrikter for
at røve Smaakreaturer eller opsøge Aadsler.
Fugleverdenen er mange Steder i Æ.
overordentlig rig. Et stort Antal mellemeuropæiske
Fugle, der om Vinteren trækker S. paa, slaar
sig ned i Æ. Af de forskellige Slags Svømme-
og Vadefugle, der særlig i Birket-el-Karun og
Deltalagunerne optræder i utrolige Mængder,
fremhæves Gæs, Ænder, Maager, Flamingoer,
Pelikaner, Storke og Hejrer. Den hellige Ibis
er dog nu bleven temmelig sjælden. Blandt
Rovfuglene forekommer flere Gribbe- og Ørnearter.
Den pyntelige Hærfugl (Upupa epops)
foretrækker Menneskers Nærhed, og det hører til
det almindeligste Sceneri paa de ægyptiske
Landsbygader, at Hærfuglen hopper rundt
mellem Toplærker, Høns og Duer. Af Krybdyr
forekommer nogle giftige Slangearter,
hvoriblandt den gullige, uhyggeligt udseende
Hornhugorm (Cerastes cornutus), der træffes saavel
i Ørkenens Sand som i Nil-Dalen. Skildpadder
er ikke sjældne i Egnene om Floden. Saavel i
Nilen som i Søerne er en meget betydelig
Rigdom paa Fisk, der fornyes i
Oversvømmelsestiden, naar store Mængder tilføres S. fra. Det
maa udtrykkelig bemærkes, at Krokodillen er
udryddet i Æ., og at der højst med Højvandet
kan indtræffe et enkelt forvildet Eksemplar.
Flodhesten forekommer ligeledes kun i de øvre
Nil-Egne. Insektverdenen er en Blanding af
afrikanske og mediterrane Former. Særlig
fremhæves den hellige Pillebille (Ateuchus
sacer
), Oldtidens Scarabæus.

Næsten hele Æ.’s Befolkning er
sammentrængt i Nil-Dalen og Deltaet, og hele det
beboelige Areal er kun c. 31000 km2.
Befolkningstætheden er derfor meget stor, over 400 paa 1 km2.
Som Helhed er Øvreægypten den tættest
befolkede Del (c. 460); Nedreægypten er noget
tyndere befolket, men en enkelt Provins
(Menufieh) har dog 666. Ørkenbeboernes Tal
anslaas til kun c. 32650. Trods de mange
Indvandringer og Paavirkninger af fremmede
Raceelementer har den ægyptiske Befolkning
bevaret en forbavsende Ensartethed. Ser man paa
Landbefolkningen, de saakaldte Fellaher eller
Fellacher, der udgør 62 % af Befolkningen,
er det iøjnefaldende, at den gammelægyptiske
fysiske Type, som man kender fra talrige
Afbildninger og fra Gravene, her har holdt sig
med en overordentlig Sejghed. Renest er den
mod S. Disse Fellaher er høje,
kraftigt byggede, men ikke korpulente. Særlig
de unge Piger og Koner udmærker sig ved
deres slanke Former. Haaret er glat og hyppig
noget lokket bølgeformet; af Farve er det sort
eller mørkebrunt. Under de retliniede Øjenbryn
sidder de livlige Øjne med den mandelformede
Øjenspalte. Det er for øvrigt almindeligt, at
man farver Øjenlaagene sorte. Hudfarven er
hos Nordægypterne lys gulligbrun, men jo
længere man gaar S. paa, des mørkere
bronzefarvet bliver den. De Kopter, der bor i Stæderne,
og som maaske er de reneste Efterkommere af
de gamle Ægyptere, adskiller sig fra
Fellaherne ved deres sirligere Legemsbygning og lysere
Hudfarve. Med Betegnelsen Beduiner
sammenfatter man alle de i Ørkenomraaderne
nomadiserende Stammer i Modsætning til de
agerdyrkende Fellaher. Beduiner er altsaa her et rent
kulturelt Begreb, der sproglig og historisk
falder i to Hovedgrupper: de egentlige Beduiner,
som er af semitisk Herkomst, taler Arabisk og
fra Arabien eller Syrien er indvandret til
Ørkenegnene ved det nordlige og mellemste Æ.,
samt de saakaldte Bedscha eller Bega, der
lever i Øvreægypten og Nubien dels i Ørkenen,
dels i Nil-Dalens Randomraader og hører til
den hamitiske Folkegruppe. Bedschaerne
skildres som slanke, harmonisk byggede
Mennesker med meget mørk, bronzefarvet Hud,
yppig Haarvækst og smuk Ansigtsform. De deles
i de to Stammer Ababde i Øvreægypten og
Bischarin langs det Røde Hav.
Ababde-Folkene er fredsommelige Hyrder med smaa Hjorde
af Geder og Kameler; Bischarin skal være
mindre fredsommelige; de lever dels som Fiskere,
dels som Nomader.

I den ægyptiske Bybefolkning er
Folkeblandingen meget stærkere udpræget end i
Landbefolkningen. Man ser alle Afskygninger fra
næsten helt sorte til helt hvide Individer, og
de forskelligste Ansigts- og Hovedformer findes.
Hertil kommer saa forskellige andre Elementer,
der indtager mere udprægede Særstillinger.
Fra alle mulige Egne i det indre Afrika er der
kommet Negre, som for en stor Del lever i
frivilligt og ikke helt ugunstigt Slaveri.
Tyrkerne, der som det herskende Folk tidligere
spillede en betydelig Rolle, er nu i Tilbagegang.
I de større Byer forekommer ikke faa
velhavende og indflydelsesrige Armeniere og Jøder.
Af Indere er der i de senere Aar indvandret
en Del. der lever som Arbejdere. En egen
Klasse er Berberinerne, Nubiere, hvis Hjemland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free