Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den nubiske Nil-Dal S. f. Syene; de
indtager i Æ. forskellige underordnede Stillinger.
Et andet ejendommeligt Byelement er de
saakaldte Levantinere, det vil sige Efterkommere
af for længst indvandrede Syrer, Grækere og
andre kristne Middelhavsfolk; de har endnu
bevaret Kristendommen og indtager vigtige
Stillinger, men har ikke det bedste Ry. Blandt de
egentlige Europæere fremhæves Grækerne, der
er Handelsmatadorerne og afsondrer sig ret
skarpt, samt Malteserne, Italienerne,
Franskmændene og Englænderne. Folketællingen 1917
angiver c. 203000 Fremmede, hvoraf 56700
Grækere, 40200 Italienere, 30800 Tyrkere, 24300
Englændere (derunder Maltesere og Indere), 21300
Franskmænd. Bortset fra Bedscha-Folkene er
Sproget en egen Dialekt af det Arabiske. I
Byerne i Nedre-Æ. er Fransk endnu
Omgangssproget, der forstaas af alle dannede Indfødte;
men det fortrænges efterhaanden af Engelsk,
der allerede er lige saa almindelig anvendt.
Europæiske Sæder og Livsvaner breder sig
overhovedet mere og mere i Byerne, uden at
disses indfødte Beboere samtidig bliver mere
europæervenlige. Hvad den aandelige Kultur
angaar, hører Ægypterne ellers fuldt ud til den
arabiske Kulturkreds, og der er yderst ringe
Spor af Landets gamle nationale Kulturliv. I
religiøs Henseende er den oprindelige
Muhammedanisme herskende i Æ. Der fandtes 1917:
11658148 Muhammedanere, c. 960000 Kristne,
hvoriblandt 855000 Kopter, som hylder den
monofysitiske Kristendom, der fordum beherskede
hele Landet, samt 59600 Jøder. Den arabiske
Kunst træder os først og fremmest i Møde i
Moskeernes Arkitektur. Og man kan
vanskelig tænke sig en større Modsætning end den
mellem de sirlige, elegante Moskeer med de
slanke Minareter og den ægyptiske Oldtids
massive og alvorlige Bygningsværker, der endnu
træffes i Tempelresterne og i Pyramiderne.
Ogsaa den ægyptiske Kunstindustris Produkter
viser udpræget arabisk Slægtskab. Den
arabiske Videnskab, som i Middelalderen stod i saa
høj en Blomstring, er stivnet i gamle Former;
der skabes intet nyt, men man øser af
Klassikernes Værker. Midtpunktet for denne
Videnskabelighed er Universitetet i Kairo, der i sin
Glanstid besøgtes af 20000 og endnu har over
7000 Studenter om Aaret. De øvrige
Dannelsesanstalter er af mindre Vigtighed. Der gives en
Mængde Elementarskoler, som opretholdes af
Gejstligheden, og i hvilke man gaar ud paa
at lære Koranen udenad samt en nødtørftig
Skrive- og Læsefærdighed. Først i de senere
Aar har man begyndt at danne offentlige
Skoler efter europæisk Mønster, men endnu kan
kun 748800 Mænd og 114500 Kvinder læse og
skrive.
Medens den europæiske Indflydelse kun har
sat sig overfladiske Spor paa Ægypternes
Aandskultur, er deres materielle
Kultur derimod i saa godt som alle Grene blevet
paavirket og fremmet gennem den engelske
Administration. Dette er særlig sket gennem
Finansreformerne, Jernbaneanlæggene og
Vandbygningerne, der alt sammen har bidraget til
Styrkelse af Agerbruget, paa hvilket Erhverv
Landets Velfærd har beroet lige fra de ældste
Tider. Fellahernes Landsbyer ligger uden
iøjnefaldende Planmæssighed spredte over
Alluviallandet eller grupperer sig langs
Ørkenranden paa Steder, hvor Grusterrasser eller
Sandklitter byder en Smule Forhøjning. Ogsaa de
i selve Dalene liggende er anlagt paa
Forhøjninger. Ved de høje Daddelpalmer fremhæves
Beliggenheden af Landsbyerne, og de vilde
ellers frembyde et kummerligt Skue, da de lave,
firkantede Huse, der kun indeholder faa Rum
og faa Vinduer, er byggede af lufttørrede Tegl
af Nildynd. Og da man ikke ser noget til de
flade Straatage, og det graalige Byggemateriale
let smuldrer hen paa Overfladen, ligner de
hyppig ganske Ruiner; men i Virkeligheden er
Materialet overordentlig holdbart i det tørre
Klima, hvorimod det i et regnfuldt hurtigt
vilde flyde hen. I Øvreægypten danner de høje,
hvidtede Dueslag en Prydelse for Landsbyerne.
Nogle Beduiner har slaaet sig ned i ganske
lignende Landsbyer i Randen af Ørkenen; men
de nomadiserende bor i Teltlejre, hvis hvide,
kredsrunde Telte har Tag som en Kegle og er
vævede af Gedegarn. I Byernes rent ægyptiske
Kvarterer bygges ligeledes af Niltegl, og saavel
i een som i to Etager. Mellem disse Huse er
der et Virvar af smaa Gyder og Smøger.
Byerne er Handelscentrer for Omegnen, og
Basarerne ligger som Regel i snævre Gader, der
ved overspændt Sejldug eller ved Bræder
beskyttes mod Solens Straaler. De fleste større
Byer skylder gunstige Samfærdselsforhold
deres Vækst. Den menige Ægypter stiller meget
ringere Fordringer til Livet end en
Vesteuropæer. Det kommer dels af den ringe materielle
Kultur, dels af, at det varme, tørre Klima gør
Klæder og Bolig mere undværlige end i
koldere Lande. Boligen tjener kun som
Nattekvarter, medens Daglivet i By og paa Land
forløber i det fri. Gennemgaaende er
Fellaherne derfor sunde og kraftige; men den
herskende Urenlighed foraarsager dog hyppigt mange
smitsomme Sygdomme, hvis fortsatte
Fremskridt den britiske Forvaltnings hygiejniske
Forholdsregler imidlertid har sat en Dæmper
for. Ernæringen staar i den nøjeste
Forbindelse med Landbruget. Den daglige Kost bestaar
af Brød, der er bagt af Hirse- eller Majsmel,
af Hestebønner samt af lidt Mælk eller Ost af
Geder, Faar eller Bøfler; om Sommeren spiller
specielt Græskar og Agurker en Rolle. Kød
hører ikke til Fellahernes daglige Kost; men til
visse Tider af Aaret, ved Lejligheder, som har
en religiøs Karakter, plejer selv den Fattigste
at faa Kødspiser. Markarbejdet og i
Særdeleshed Vandøsningen besørges i nøgen Tilstand.
Ellers er Fellahernes vigtigste
Klædningsstykke den store blaa Skjorte, der over de korte
Benklæder falder helt ned til Fødderne.
Desuden bæres ofte derover en Slags Kappe samt
en Filthue paa Hovedet. Enten gaar man
barfodet eller bærer røde, fortil spidse Sko.
Bybeboerne lever i Reglen under bedre Vilkaar
end Fellaherne. Med Hensyn til Kosten er de
ikke afhængige af, hvad de selv producerer, og
i Særdeleshed spiller Kødspiser en større Rolle.
Som Nydelsesmidler anvendes Kaffe, Tobak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
