Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haschisch, der laves af Hamp, samt Opium,
hvorimod Nydelsen af Spiritus ikke spiller
nogen Rolle, da den er Genstand for religiøst
Forbud. Dragten veksler stærkt efter Bærerens
Stand. De vigtigste Dele af den er den mere
eller mindre brogede Kaftan og derover den
mørke Kappe, der ligesom denne naar til
Fødderne. Hovedet er bedækket af en rød Fez,
hvorom som oftest er slynget en hvid Turban.
De fortil spidse Sko er i de fleste Tilfælde af
rødt Læder. Kvinderne bærer en Slags
Nonnedragt og har Ansigtet dækket med et Slør, der
ved et over Panden nedhængende Messingrør
er fastgjort til Hovedklædet. I Nedreægyptens
store Byer er disse arabiske Dragter i øvrigt
hyppigt fortrængt af den europæiske, kun er
Fez’en stedse bibeholdt som Hovedbedækning.
Kopterne, af hvilke Flertallet er
Næringsdrivende eller Embedsmænd, adskiller sig i
Klædedragten hovedsagelig fra Araberne ved den
mørke, sorte eller blaa Turban; de nyder
Svinekød og berusende Drikke, men har lange
Fastetider, i hvilke de maa afholde sig ikke
alene fra Kødspiser, men ogsaa fra Mælk og
Ost. I øvrigt lever Kopterne ganske som de
øvrige Stadbeboere. De nomadiserende
Beduiner lever i højere Grad af Kød. Som Regel
har de antaget Fellahernes Klædedragt; de
lavtstaaende og fattige Bischarin-Folk gaar dog
omtrent nøgne.
Langt den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget, som beskæftiger 62 % af
Befolkningen. Da det dyrkede Areal er indskrænket til
Nil-Dalen og enkelte Oaser, har det kun en
ringe Udstrækning (c. 31000 km2). Uden Nilen
vilde hele Æ. blive en Ørken. Det er den
stærke Vandtilførsel fra August til Oktober og den
derpaa følgende stærke Aftagen, der muliggør
Vandingskulturen; men uden Menneskets
Indgriben vilde endda Nilen ved Højvande danne
uregelmæssige Oversvømmelser og ved sin
Tilbagegang efterlade Vandpytter og Sumpe.
Derfor har Menneskene fra Oldtiden af reguleret
Vandets Udbredelse over Kulturlandet ved et
udstrakt Net af Kanaler. De større, som oftest
sejlbare Kanaler er gravet nogle m dybere ned
end Flodens laveste Vandstand, og de
indeholder derfor Vand i den tørreste Aarstid. Fra
dem forgrener sig mindre og mindre dybe
Kanaler, i hvilke Vandet kun trænger ind under
Højvande. Den opgravede Jord er langs begge
Sider af Kanalerne opkastet til Dæmninger
eller Diger, hvorved Dalsletten er inddelt i
mægtige Bassiner og beskyttet imod den direkte
Oversvømmelse. Fylder nu Højvandet alle
Kanalerne, kan man ved at gennemstikke
Dæmningen eller ved Hjælp af Sluseværker, der er
anbragte i Dæmningerne, efter Behag lade
større eller mindre Vandmasser strømme ind
i Markbassinerne. Paa denne Aarstid danner
da udstrakte Landstrækninger en stor Sø, af
hvilken kun Landsbyer og Dæmninger, der er
de eneste farbare Veje, rager frem som Øer.
Efter at Vandet i længere Tid har staaet i et
Markbassin, gennemblødt Jorden og afsat
tilstrækkeligt Slam, lader man det ved faldende
Vandstand i Nilen atter løbe af gennem
Kanalerne, eller man leder det ind i et lavere
liggende Bassin. Imidlertid lader kun de
lavere liggende Marker, de saakaldte »Rai«, sig
oversvømme paa denne Maade. De Agre,
»Sharaki«, der ligger højere, end Nilen stiger, maa
overrisles ved Øseværker, som fra Nilen, fra
Kanalerne eller fra Grundvandsbrønde pumper
Vandet op i Smaarender, gennem hvilke det
løber ud over Marken. Ofte er
Sharaki-Markerne ved smaa, fodhøje Lerdæmninger delte
i Kvadrater, hvis Sidelængde kan gaa ned til
2 m, og hvoraf hver enkelt kan vandes for sig.
Ved lav Vandstand maa ogsaa Rai-Agrene
vandes ved Hjælp af Øseværker. Disse er af
særlig Interesse, da de ved deres store Antal og
primitive Art er karakteristiske for det
ægyptiske Landskab, og da de endnu er af samme
Konstruktion som de, der brugtes i de gamle
Faraoners Tid. Det mest praktiske er
»Sakijeh«, et stort, lodret Hjul, der drejes om en
vandret Akse, og til hvis Omkreds er
fastbundet Lerkrukker, som hæver Vandet op og
gyder det ud i en Trærende. Vandhjulet sættes
i Bevægelse gennem et primitivt
Tandhjulssystem og et Gangspil, der i Reglen trækkes af
en Bøffel, sjældnere af en Okse, en Kamel eller
et Æsel. Et andet Øseapparat kaldes »Shaduf«
og er en Slags Brøndvippe, ved Hjælp af
hvilken en Mand let kan løfte Vandet til c. 2 m
højere Niveau. Alt efter Flod- eller
Kanalbreddens Højde kræves der 2, 3 eller endog 4
Shaduf’er i stedse højere Niveau for at løfte
Vandet op paa Ageren. Overalt rager
Shadufernes lange Vippestænger i Vejret. Som oftest
er de dobbelte, idet der er to Vippestænger
paa hver vandret Aksestang, og kræver derfor
Betjening af to Mand, og hvert fuldstændigt
Øseværk af denne Art fordrer indtil 8 Mands
Betjening. Det er med andre Ord en kolossal
Arbejdskraft, som alene Vandøsningen lægger
Beslag paa. I Deltaet, hvor Højdeforskellen
sjældent overstiger 1 m, anvendes tit en
Vandsnegl, som drejes ved et Haandtag. I Fajûm,
hvor Vandet har Fald, udnyttes dette til selv
at drive Øseapparaterne, som hyppigt er en
Slags Sakijeh’er; men samtidig træffer man
her den allerprimitiveste Øsemetode, der
bestaar i, at en tætflettet Kurv i to modsat
anbragte Liner svinges frem og tilbage af et
Par Mænd, som ved hvert Kast øser Vand op
i en lidt højere liggende Grav. I de senere
Aar er man, særlig i Sukkerplantagerne, der
kræver meget Vand, gaaet over til Anvendelse
af Pumpeværker, som drives ved Damp- eller
Motorkraft.
Ved den oprindelige Vandingsmetode
(Bassin-Vandingen) tages der en Vinterafgrøde;
Agerbrugsaaret falder i en Oversvømmelsestid,
en Saatid og en Høsttid. I Deltaet tillader den
større Fugtighed, at man kan dyrke Jorden
hele Aaret. Denne Metode har efterhaanden
fortrængt Bassin-Vandingen over store Dele af
Æ. Aarsagen hertil var den af Mehemed Ali
i Begyndelsen af 19. Aarh. indførte
Bomuldsdyrkning, som gav Anledning til en
gennemgribende Ændring af det ægyptiske Landbrug.
Bomulden saas i Marts og høstes i Septbr.
Dyrkningen begyndte i Deltaet, og for at skaffe
tilstrækkelig Fugtighed i Sommermaanederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
