Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa Mineralprodukter har Æ. ikke
stor Rigdom. Mange Gruber, der udnyttedes af
de gamle Ægyptere, synes nu at være udtømt;
dette gælder saaledes Kobberminerne ved
Djebel Halala og Smaragdminerne ved Djebel
Zumurud og Saberæ. I Oldtiden udvandt man
ogsaa Guld i de arkæiske Bjergegne i den
arabiske samt i den nordøstlige nubiske Ørken;
men de Forsøg, man i Nutiden har gjort paa
Guldproduktion, er strandede. Ved Keneh og
ved det Røde Hav findes rige Fosfatlejer.
Kogsalt udvindes i Saliner i Deltaet og ved det
Røde Hav og Natronsalte i Vadi Natrun V. f.
Nilen. Petroleum forekommer paa Vestkysten
af Sues-Bugten. Nil-Slammet anvendes til
Byggemateriale i Form af lufttørret Tegl og til
Vandkrukker og Lerkar; fra de gamle Byers
Ruindynger samt fra Ørkenens Gipsbreccie
hentes Gødning. Derimod er de talrige
Stenbrud, som i Oldtiden leverede Materiale til de
ægyptiske Herskeres kæmpemæssige
Bygningsværker, nu af ringe Betydning. Pyramiderne i
Egnen om Kairo er byggede af Kalk af den
derværende Mokattamformation; de fleste
øvreægyptiske Templer er derimod af nubisk
Sandsten. Granitten ved Assuan fandt hovedsagelig
Anvendelse til Statuer, Obelisker og Sarkofager.
Endvidere fremhæves den pragtfulde røde
Porfyr, der ligeledes har leveret Materiale til
mange Kunstværker, den grønne Marmor, Alabast
samt plastisk Ler, som har afgivet Stof til de
berømte porøse Vandkrukker. Da Æ. mangler
de nødvendige Raastoffer, er der ikke
Betingelser for en større Industri. Kun
saadanne Virksomheder, der slutter sig direkte til
Agerbruget, er ved Hjælp af fremmed Kapital
gaaet over til Fabriksvirksomhed. Dette
gælder i højeste Grad Sukkertilvirkningen.
Endvidere findes nogle Raffinaderier, Brænderier,
Dampteglværker, Dampmøller, Oliemøller samt
en Tændstikfabrik og en Papirfabrik. Specielt
i Kairo findes nogle Væverier — men det er
dog kun en ringe Del af den ægyptiske
Bomuld, der forarbejdes i Landet selv — Møbel- og
Skotøjsfabrikker, og endelig maa nævnes den
betydelige Cigaretfabrikation, som giver
Anledning til betydelig Udførsel, især til Tyskland;
den opstod oprindelig i Tilknytning til
Tobaksdyrkningen, men maa nu indføre sit Raastof
fra Udlandet, efter at Regeringen (1889) af
finanspolitiske Grunde har forbudt
Tobaksdyrkningen i Æ. I øvrigt er Industrien mest
Smaahaandværk, og den ægyptiske Fellah har
udmærkede Anlæg for Hjemmeindustri og
forstaar selv at lave sine simple Brugsgenstande.
Rundt omkring i Landsbyerne ser man
Fellaherne, naar de er fri for Markarbejde, sidde
paa Gaden og spinde deres Gedegarn med en
primitiv Haandten. De egentlige
Haandværkere, der for største Delen er Kopter, Grækere
eller Armeniere, bor i Byerne, som næsten alle
har Tilvirkning af Husgeraad og
Beklædningsgenstande. Specielt fremhæves
Lerkartilvirkningen i Keneh og Siut. Endnu er denne
Hjemmeindustri uberørt af europæisk Teknik og
Produktion. Derimod er den gennemsyret af
arabisk Paavirkning, selv om saavel Former
som de primitive Hjælpemidler, der benyttes,
i overmaade mange Tilfælde er de samme som
de, der allerede fandt Anvendelse hos de
gamle Ægyptere. I den nyere Tid har man lagt
sig efter en Produktion af falske Oldsager, som
i stor Maalestok afsættes til Turisterne. De
ægyptiske Haandværkerprodukter sælges enten
af Haandværkerne selv eller af Smaakræmmere.
Æ.’s Handel med Udlandet er paa
europæiske Hænder. Den er i de senere Aar gaaet
stærkt fremad. Der udføres hovedsagelig
Landbrugsprodukter som Bomuld, hvoraf
Eksporten (1925) beløb sig til en Værdi af 51,6 Mill.
ægyptiske Pund, Bomuldsfrø, Sukker og
Cigaretter, og der indføres i Særdeleshed
fremmede Industrivarer som Bomuldstøj,
Metalvarer, Maskiner og Kul. Den samlede aarlige
Handelsomsætning var (1925) 117,4 Mill.
ægyptiske Pund, hvoraf godt Halvdelen eller 59
Mill. ægyptiske Pund faldt paa Udførslen; i
disse Summer er ogsaa medregnet den Smule
Transithandel, der drives paa angloægyptisk
Sudan. Den vigtigste Handelshavn i Æ. er
Alexandria, hvorpaa i betydelig Afstand Rosette og
Damiette følger. Sues og Port Said har
derimod kun Betydning som Kulstationer og
Gennemgangshavne, og Sues-Kanalen (s. d.) har
kun i ringe Grad berørt Æ.’s eget Liv. Størst
Omsætning har Æ. med England, derefter med
Frankrig, U. S. A., Italien og Tyskland.
Samfærdselen er ligesom i Oldtiden
endnu væsentligt knyttet til Nilen. Meget
heldigt er det, at Nordenvinden er fremherskende
hele Aaret: derved lettes Skibenes Opfart,
medens deres Nedfart er mulig alene paa Grund
af Strømmen. Skibene passerer Dæmningerne
gennem Kammersluserne. Sejladsen gaar til 2.
Katarakt ved Wadi Halfa, som kan passeres
ved Højvande. De store Vandingskanaler
anvendes ogsaa af Flodskibe. I 19. Aarhundrede
begyndte man at bygge Jernbaner i Æ.,
og i det jævne Alluvialland stødte
Baneanlæggene ikke paa nogen som helst Vanskelighed
fra Naturens Side. Hovedlinierne Straaler ud
fra Kairo til Alexandra (og derfra til Rosette),
Damiette og Ismailia (fortsættende N. paa til
Port Said og S. paa til Sues); fra Kairo mod
S. løber Banen langs Nilen til Shellal ved den
første Katarakt. Fra dette Punkt gaar
Dampere til Wadi Halfa, forbindende det ægyptiske
Jernbanenet med det sudanesiske. V. f.
Alexandria løber langs Kysten en Linie, som agtes
ført igennem til Sollum ved Tripolis’ Grænse.
Fra den sydlige Hovedbane løber Sidebaner til
de vestlige Oaser Fajûm og Chargeh (fra Keneh).
Det samlede Jernbanenet er c. 4500 km.
Talrige Karavanruter fører mod V. gennem den
Libyske Ørken og mod Ø. gennem den
Arabiske Ørken til det Bøde Hav (den mest
trafikerede gaar fra Keneh til Kosseir).
Angaaende Sues-Kanalen se denne Art.
Der var (1925) 3087 Poststationer, 7505 km
Telegraflinier foruden en Radiostation i
Alexandria. Telefonerne havde c. 33000 Abonnenter.
Møntenheden er et Ægyptisk Pund med en
nominel Værdi af 18,45 Kr., den deles i 100
Piastre, men den mest cirkulerende Guldmønt
er engelsk. Vægtenheden er en Kantar = 44,5
kg, Maalenheden en Kassabe = 3,5 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
