Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 717 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatning og Administration.
Æ. er et suverænt Kongerige (fra 20. April
1923). Kongemagten er arvelig i Mehemed Ali’s
Familie. Kongen har den lovgivende Magt
sammen med Parlamentet. Dette bestaar af et
Senat og et Deputeretkammer. Senatet har 119
Medlemmer; 2/5 af Medlemmerne vælges af
Kongen, Resten af Folket ved almindelig
Valgret (1 for hver 180000 Indb.).
Deputeretkammeret bestaar af 214 Medlemmer, valgt ved
almindelig Valgret (1 for hver 60000 Indb.);
Mandatet gælder for 5 Aar. Kun Ægyptere kan
blive Ministre. Islam er Statsreligion, men alle
Religioner har fri Religionsøvelse. Arabisk er
det officielle Sprog. Æ. deles administrativt i
5 Muhâfsas (Guvernementer) over de større
Byer og 14 Mudirias (Provinser), underafdelt i
Markazes (Distrikter):

				Indb. (1917)
Guv.	Kairo	162	km2	med	790939
—	Alexandria	75	—	—	444617
—	Damiette	2	—	—	30984
Canal	Port Said Ismailia	9	—	—	91090
—	Sues	9	—	—	30996
Grænsedistrikter		966	—	—	47841
Nedreægypten (Masr-el-Bahri).
Prov.	Beheira	4244	km2	med	892246
—	Charkieh	5010	—	—	955497
—	Dakalieh	2653	—	—	986643
—	Gharbieh	7307	—	—	1659313
—	Kaliubieh	953	—	—	528581
—	Menufieh	1611	—	—	1072636
Øvreægypten (El Saïd).
Prov.	Assiut	2099	km2	med	981197
—	Assuan	940	—	—	253340
—	Beni-Suef	1097	—	—	452893
—	Fajûm	1737	—	—	507617
—	Girgeh	1568	—	—	863234
—	Gizeh	1060	—	—	524352
—	Keneh	1835	—	—	840317
—	Minieh	2026	—	—	763922
Nomadiserende Beduiner		—			32663
		35360	km2	med	12750918
Beregnet 1926					14226402

De rene Ørkenarealer er ikke medregnet.

De vigtigste Byer er Kairo (790937 Indb.),
Alexandria (444617), Port Said (91090), Tanta
(74196), Siut (51431), Mansurah (49238),
Mehallah-el-Kobra (47950), Damanhûr (47867), Fajûm
(44400), Zagazig (41741), Minieh (34945),
Beni-Suef (31986), Sues (30995), Damiette (30984).

(Litt: Foruden Rejsehaandbøger af
Baedeker, Meyer, Murray, Cook og
Bénédete samt Rejsebeskrivelser af mange
forskellige Forfattere [Pococke, Norden,
Niebuhr, Denon, Burckhardt,
Belzoni, Russegger, Lepsius,
Schweinfurth o. fl.] nævnes R. Hartmann,
»Naturgeschichtliche Skizze der Nilländer« [Berlin
1866]; F. Jäger, »Ägypten« i »Geographische
Zeitschrift« [Leipzig 1907]; de geologiske
Forhold er behandlede af E. Fraas, »Aus dem
Orient« [Stuttgart 1867]; Janko, »Das Delta
des Nils« [Budapest 1890]: Blanckenhorn,
»Geologie Ägyptens« [Leipzig 1901];
Planteverdenen er skildret af Schweinfurth i
»Petermanns Mitteilungen« 1868 samt i
Baedeker’s »Ä.«; Dyreverdenen af Heuglin i
Baedeker’s »Ä.« fra 1877 [mangler i senere
Udgaver]. Endvidere fremhæves Ebers, »Ä.
in Bild und Wort« [Stuttgart 1880]; Dictionnaire
géographique de l’Égypte [Kairo 1900]; Britains
work in Egypt [Edinburgh 1892]; Th.
Neumann, »Das moderne Ägypten mit besonderer
Rücksicht auf Handel und Volkswirtschaft«
[Leipzig 1893]; A. F. Fircks, »Ägypten 1894«
[Berlin 1895—96]; Willcocks, Egyptian
Irrigation [London 1899]; Herze, »Der Nil,
seine Hydrographie und wirtschaftliche
Bedeutung« [Halle 1903]; A. B. Guerville,
New Egypt [London 1906]; J. L. Ussing,
»Nedre Æ.« [Kbhvn 1889]; Barois, Les
Irrigations en Égypte [Paris 1911]; Balls, Egypt
of the Egyptians [London 1915]; Cromer.
Modern Egypt [London 1915]; Vahl og Hatt,
»Æ.« i »Jorden og Menneskelivet« [Kbhvn 1925]
samt de officielle Annuaire Statistique de
L’Égypte [aarlig], Reports on the Survey
Department [aarlig], Le Commerce Extérieur de
l’Égypte [aarlig]).
(H. P. S.). C. A.

Historie. Kun i Mesopotamien kan den
historiske Udvikling følges gennem en saa lang
Periode og tilbage til saa fjerne Tidsrum som i Æ.,
hvor den historiske Tid allerede indtræder i det
4. Aartusind f. Kr. Herodot har med Rette
betegnet Æ. som »Nilens Gave«. Landets
egenartede geofysiske Forhold medførte, at der i
denne Oase — den 1000 km lange Nil-Dal (fra
1. Katarakt til Havet), der vandes og
frugtbargøres af Nilen og dens Oversvømmelser, er
en Oase midt i Nordafrikas uhyre
Ørkenomraader — opstod og udviklede sig en
selvstændig Kultur. Folkets Afhængighed af Flodens
Oversvømmelser i det regnløse Land førte til
Samarbejde for paa den mest produktive
Maade at udnytte disse, hvad der befordrede
Udviklingen af den ægyptiske Enhedsstat.

Den historiske Gang i det gamle Æ., ligesom
de ledende Personer inden for denne, i første
Række Kongerne, træder kun lidet tydelig frem
gennem det Kildemateriale, der staar til
Raadighed for Rekonstruktionen af denne. Den
historiske Udvikling i Æ. er gennem Oldtid og
Nutid mærkelig ensartet; i Aartusinder er de
bærende Problemer, med umærkelige
Variationer, forblevet de samme, i Oldtid og Nutid
betinges Æ.’s Historie af de konstante
fysisk-geografiske Forhold i Nil-Dalen.

Folket. De ældste Kulturlag i Æ. har kun
indeholdt Redskaber; først med den yngre
Stenalder er der sammen med disse bragt Rester
af Datidens Mennesker for Dagen. For den
historiske Tids Vedkommende afgiver Mumier
(s. d.) et godt Materiale for Studiet af
Ægypternes antropologiske Stilling. De Forsøg, der er
gjort for at fastslaa denne, er faldet meget
forskelligt ud i deres Resultater, og de har ikke
bragt nogen Klarhed over det ægyptiske Folks
etnografiske Stilling. Historisk betragtet er
Ægypterne et homogent Folk, der i sin
billedlige Fremstilling i en bestemt Type
karakteriserer sine Ejendommeligheder. Det er ikke
auktoktont i Æ., og det er ikke racerent. Om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>