- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongerne har efterladt sig, er Vidnesbyrd om Æ.’s
stadige Fremgang, efter at Entef I eller
Men-tuhotep I havde samlet Landet. De første
Kongers ubetydelige Teglstenspyramider og de
sidstes statelige Gravbygninger er Maal for denne
(Dødetemplet i Deir-al-Bahari). Mentuhotep IV
er en Genklang af det gamle Riges mægtige
Faraoner, han regerede i 46 Aar og kæmpede
med Beduiner i det nordlige Æ. Mentuhotep IV
sender store Ekspeditioner under Ledelse af
Statens højeste Embedsmænd ud for at bryde
Sten til Laaget af den kgl. Sarkofag.
Mentuhotep V søger ud over Nildalen; han udruster
Skibe ved det Røde Hav og genoptager
Forbindelsen med Punt, for derfra at faa »grøn
Myrrah«, og paa Hjemvejen medbringer
Ekspeditionen Sten fra Hammamat til de kgl.
Bygningsforetagender. Farao’s Magt er vokset
dertil, at han atter kan genoptage det gamle
Riges Forbindelser med og Handel paa
fremmede Lande.

Mod Slutningen af det 11. Dynasti udbryder
der atter Strid i Æ. Maalet var at styrte det
thebanske Overherredømme. Af de kortvarige
Kampe, der viste Thebens grundfæstede Magt,
gik ved Aar 2000 Amenemhât I ud som
Sejrherre. Af ubekendt Herkomst har han vundet
den thebanske Trone og grundlagt det 12.
Dynasti, som herskede i Landet de følgende 200
Aar, og under hvis Herredømme den ægyptiske
Kultur gennemløber den anden store
Kulmination i sin Udvikling. Efter Stagnationen og
Tilbagegangen under Opløsningen i det
gamle Riges sidste Dage og i Overgangstiden til
det mellemste Rige udfolder under det 12.
Dynastis Styre den ægyptiske Kultur sig atter til
nyt Liv. Det mægtige Opsving, der paa alle
Punkter spores i Æ., og som giver sig et
synligt Udtryk i Tidens kunstneriske og
kunstindustrielle Frembringelser, er ikke blot
fremgaaet af den Ro, der herskede i Nil-Dalen, men
ogsaa af den ejendommelige Forfatning, under
hvilken den ægyptiske Kultur fik Lov at
udfolde sig.

De ægyptiske Indskrifter vidner om
Amenemhât som en kraftig Fyrste, der skaffede
Ro i Landet og fordrev Nubierne, som var
trængt ind Syd fra; hans Virksomhed lettedes
derved, at flere af Lensfyrsternes Slægter
stillede sig ved hans Side for at hævde
Rigsenheden og Ro og Orden inden for Landets
Grænser, dog med Bibeholdelsen af deres egen
selvstændige Stilling.

Det 12. Dynastis Maal i den indre Politik var
under den bestaaende feudale, næsten
føderalistiske, Forfatning at indskrænke
Provinsialfyrsternes Magt og naa tilbage til det gamle
Riges centralistiske Enevælde. Kongemagten
vilde trykke Lensfyrsterne ned fra at være halvt
selvstændige Fyrster til en Art arvelige kgl.
Embedsmænd i Provinserne. Det lykkedes ikke
for det 12. Dynastis Faraoner at gøre
Vasallerne til Kronens lovlydige Redskaber; de
mægtige Kongers Forsøg paa at indskrænke
Fyrsternes Magt fik ingen blivende Betydning.
Modtrykket fra Fyrsterne mod Dynastiet, der
selv var udgaaet af deres Kreds, var for
stærkt, det 12. Dynastis Politik over for
Provinsialfyrsterne blev kun en Halvhed og dets
blivende Svaghed, men trods denne konstante
Spænding mellem Kongernes Stræben mod
Centralisation og Fyrsternes for Bibeholdelsen af
Feudalisme og Føderalisme blev det 12.
Dynasti Æ.’s klassiske Periode.

Under det mellemste Rige udskilles for første
Gang i Æ.’s Historie nu tydeligt i Landets Byer
en Borgerklasse bestaaende af
Embedsmænd, Handlende og Haandværkere; de
drager store Fordele af Spændingen mellem
Konger og Fyrster, idet saavel disse som hine
støtter denne Borgerklasse for gennem den at
udvikle deres egen Magt.

Handelen paa Udlandet, der var blomstret
op under det 11. Dynasti, fortsættes af de
samme Baner og udvikles videre under det 12.,
den kgl. Monopolhandel strakte sig viden om.
Arkæologiske Fund i den ægæiske Kulturkreds
og i Æ. vidner om, at en livlig Forbindelse
mellem »Øerne i Havet« og Æ. fandt Sted.
Ekspeditionerne fra Punt, som det 11. Dynasti
havde genoptaget, blev fortsatte under den
følgende Herskerslægt, og Punts Varer bliver
hyppigt nævnt i de ægyptiske Indskrifter. De
store Handelsekspeditioner satte Ægypternes
Fantasi i Svingninger, og Oplevelser fra disse
indgaar som et yndet Motiv i det mellemste
Riges ægyptiske Litteratur (s. d.). Beduinerne
bragte som Mellemmænd fra fjerne Egne
(Arabien?) de højtskattede Øjensalver og den
kostbare Myrrah. Under Amenemhât III havde den
ægyptiske Koloni paa Sinaihalvøen sin
Blomstringsperiode. Et Vidnesbyrd om Æ.’s nære
Forbindelser med fremmede Lande er ogsaa
Indfaldet af Hyksos (s. d.) mod Slutningen af
det mellemste Rige.

Amenemhât I’s Regeringstid (2000—1970) var
urolig. Hans politiske Testamente (Kong A.’s
Lære for sin Søn, jfr. ægyptisk
Litteratur
), der er skrevet som en Raadgiver for
hans Søn og Efterfølger Senvosret I,
fortæller om Sammensværgelser mod ham;
Sinuhues Historie (jfr. ægyptisk
Litteratur
), i hvis Indledning der fortælles om
Kongens Død, beretter om Hofintriger ved
Tronskiftet. For at sikre sig Magten i sin Slægt
optog Amenemhât derfor Sønnen som
Medregent i sit 20. Regeringsaar og lagde derved
Grunden til den Successionsordning, der var
fremherskende gennem hele det 12. Dynasti:
Kongerne lod den designerede Tronfølger,
medens han endnu selv levede, antage
Kongenavn og optage som Medregent, herved
skaffedes umiddelbar Succession til Veje, og
Tronledighed blev undgaaet. Det var paa samme
Maade, Kongerne i Europas feudale
Middelalder sikrede sig Magten for deres Slægt (jfr.
Frankrig, »Historie«). Med det 11. Dynastis
Opnaaelse af Herredømmet over Æ. var
Theben (s. d.), ægyptisk Weset, blevet Landets
Hovedby, og dens hidtil næsten ukendte Gud,
Amon, ophøjedes til Rigsgud. Det 12. Dynastis
Herskere følte Nødvendigheden af at have
deres Residens nær Æ.’s gamle Hovedstad, og
Amenemhât I opslog sin Residens i Iz-taui
ɔ: de to Landes (ɔ: Æ.’s) Behersker, c. 30 km
S. f. Memfis, ved det nuværende Lisht, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free