Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materiale til Skibsbygning. Æ. var Verdens
første Sømagt og bevarede sin Stilling som
saadan gennem hele det 3. Aarh. Hæren, hvori
der under de første Ptolemæer ikke blev
optaget indfødte Ægyptere, dannedes af
Militærkolonister, hvis Jordlodder fandtes rundt om i
Æ. Under Ptolemaios II blev et større Areal
Land, der var udvundet fra Møris-Søen, udlagt
til Veteraner. Øvreægypten, som laa længst
borte fra Regeringens Centrum, blev mindst
paavirket af dens helleniserende Bestræbelser.
Her anlagde Ptolemaios I Byen Ptolemaïs,
der blev Sydens Hovedstad og organiseret
ganske som en græsk By (polis) og autonom; den
er den eneste By af denne Art, der i Æ. er
opstaaet under Ptolemæerne. Hærens
makedonske Kerne var kun ringe, og for hver Krig
var man derfor nødt til at tage Lejetropper i
ptolemaisk Tjeneste.
Ptolemaios I’s Krav paa Æ.’s gamle syriske
Provinser bragte ham i Konflikt med det
babylonske Rige og dets hellenistiske Herskere
Seleukiderne. 312 blev Jerusalem erobret. Trods
heldige Kampe ved Gaza bragte Krigen
mod Perdikkas og Antigonos ingen Afgørelse til
Fordel for Ptolemaios. Alexander II bragte
paa ny Striden frem. Ptolemaios søgte atter
at gøre sine Krav gældende. Øerne modtog
ham som Befrier fra Antigonos’ Tyranni. Æ.’s
sejrrige Fremtrængen blev snart standset, og
i de følgende Aar led Ægypterne en Række
svære Nederlag. Kun den kraftig befæstede
Nilmunding hindrede en Invasion i Æ. Slaget ved
Ipsos 301 sikrede Ptolemaios I, uden at han
selv havde deltaget i det, Besiddelsen Over
Syriens sydlige Egne, hvoriblandt de vigtige
Handelsbyer Tyrus og Sidon. Endnu større
Betydning havde det, at Øerne anerkendte
Ægypterkongen som deres Overherre. Æ.’s store
Landvindinger bragte det i Modsætning til
Makedonien og Seleukideriget. Gennem 150 Aar, med
Afbrydelser og vekslende Held, fortsattes
Kampen, i det første 100-Aar til Fordel for Æ.
Roms Optræden og politiske Overmagt ændrede
alt. Ptolemaios I Soter var Grundlæggeren af
et Rige og et Dynasti, der beholdt Magten
gennem 300 Aar, og hvis Konger alle førte
Navnet Ptolemaios.
Ptolemaios II Filadelfos (—247) stod i mange
Henseender tilbage for Faderen og høstede
Frugten af hans Arbejde. Under ham begyndte
den græske Lærdom at udfolde sig i det af
Faderen stiftede Museion med dets berømte
Bibliotek. Paa ægyptiske Templer har
Ptolemaios II bygget meget. Sit Tilnavn skylder han
oprindelig sin Dronning og Søster Arsinoë;
Ptolemaios II optog den faraonske Skik med
Søskendeægteskabet. Fajûm, der fik Navn efter
Dronningen, Arsinoë, blev befolket med græske
Lejetropper. 273 sluttede Ptolemaios Venskab
med Rom, der efter Pyrrhuskrigen var begyndt
at blive en Stormagt. Hensigten var at danne
en Modvægt mod de fjendtlige hellenistiske
Stormagter.
Sønnen og Efterfølgeren Ptolemaios III
Euergetes I er Slægtens betydeligste Hersker. Hans
Regering betegner Højdepunktet af Æ.’s Magt
under de græske Herskere, og Landet indtog
den førende Plads blandt de hellenistiske
Riger. Et Tog mod Seleukideriget førte ham langt
ind i Asien, fra dette medbragte han rigt
Bytte. Han udvidede de ægyptiske Besiddelser
og trængte Seleukidernes Magt tilbage. En
nationalistisk ægyptisk Opstand kaldte ham
tilbage fra hans Tog. Ogsaa Energetes viste sig
som Faraonernes Arvtager i det Indre, han
byggede paa ægyptiske Templer, og Horus
Templet i Edfu, det eneste til Nutiden
bevarede ægyptiske Tempel, blev paabegyndt under
hans Regering. Den ægyptiske Opstand under
Euergetes var et Modtryk fra den ægyptiske
Befolkning, som de hellenistiske Herskere
havde skudt til Side til Fordel for Grækerne. Disse
Opstande fandt Sted gennem hele den græske
Tid, i Begyndelsen lykkedes det Magthaverne
at slaa dem ned og senere at tilkæmpe sig ikke
faa Fordele, til Slut var disse Opstande dog
det, som indefra undergravede Rigets Magt. Den
følgende Konge Ptolemaios IV Filopater
(221—205) besejrede Antiochos den Store ved Rafia,
men var ikke i Stand til at vinde noget ved
Fredsslutningen. Hans ukloge
Befolkningspolitik havde til Følge, at hele det sydlige Æ. til
sidst gjorde sig uafhængig og kaarede sig
indfødte Konger, der beholdt Magten en Snes Aar.
Hans Søn og Efterfølger Ptolemaios V Epifanes
(205—181) var kun 5 Aar, da Faderen døde.
Makedonien og Syrien faldt over Æ. og
berøvede Landet dets asiatiske Besiddelser, men
Rom, til hvilken Stormagt Æ. støttede sig,
bevarede Riget for den unge Konge, der 193
ægtede Kleopatra I, Datter af Antiochos den
Store. Under Ptolemaios V havde Ægypterne
tilrevet sig saa meget Magt, at Kongen blev nødt
til at lade sig krone i Memfis paa gammel
faraonsk Vis. Hans mod Ægypterne forsonlige
Politik skaffede Ro i Landet. Rosettestenens
(s. d.) Indskrift viser Ægypternes voksende
Magt. (W. Schubart, »Die Griechen in
Ägypten« [Leipzig 1927]). Rigets Magt gik
stadig tilbage, Æ. tabte store Dele af sine
Provinser. De følgende Regeringer, Ptolemaios VIII
Filometor (181—145) og hans Broder Ptolemaios
IX Euergetes II Fyskon (170—116) og
Dronningerne Kleopatra II og III, er i det Indre en Kæde
af svære Opstande af Ægypterne, gennem hvilke
disse vandt Ligeberettigelse med Grækerne og
store politiske Fordele, og af Familiestridigheder
inden for Kongehuset. De sidste Besiddelser
paa Kreta og de græske Øer gik tabt, kun
Kypros og Kyrene forblev under Æ. Syrernes
Konge Antiochos IV Epifanes gik med en Hær
mod Æ., slog Filometor fuldstændig ved
Pelusion og tog ham her til Fange, hvorpaa han
indtog Memfis. Alexandrinerne udraabte nu den
yngre Broder Ptolemaios IX til Konge.
Syrerne gav siden Filometer fri og sluttede
Fred, hvorpaa de to Brødre regerede i
Fællesskab i syv Aar (170—163). Men Enigheden
varede ikke længe. Filometor flygtede 163 til
Rom, hvis Senat førte ham tilbage og indsatte
ham til Enekonge, medens Broderen fik Kypros.
Da Filometor 146 faldt i et Slag i Syrien, kom
Broderen Fyskon tilbage og regerede nu, dog
med en 3—4 Aars Afbrydelse (fra 130 til 127), i
Æ. lige til sin Død 117. Efter ham fulgte hans
Enke Kleopatra Kokke med Sønnen Soter II,
hvilken sidste vel fordreves 106 af Broderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
