Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten - ægyptisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de l’Orient [12. Udg., Paris 1917]; Ed. Meyer,
»Geschichte des Altertums«, I. 2. [4. Udg.,
Stuttgart 1921], II 1. [Stuttgart 1928]; F.
Bilabel & A. Grohmann, »Gesch. Ägyptens
u. Vorderasiens vom 16. Jahrh. v. Chr. bis auf die
Neuzeit, I, 16.—11. Jahrh. v. Chr.« [Heidelberg
1927]; Ed. Meyer, »Geschichte des alten
Ägyptens« [Berlin 1887], Bd I af Oncken’s
»Allg. Geschichte«, geografisk Indledning af J.
Dümichen; J. H. Breasted, A History
of Egypt [2. Udg., New York 1920], forkortet
Udgave under Titlen A History of the ancient
Egyptians [New York 1908]; samme, Ancient
Records of Egypt Historical Documents, I—V
[Chicago 1905—08]; Frida Schubart,
»Von der Flügelsonne bis zum Halbmond,
Geschichte Ägyptens bis auf der Gegenwart«
[Leipzig 1926]; K. Dyroff, »Ägypten«
[Helmolt’s »Weltgeschichte«, I, 2. Udg., Leipzig og
Wien 1915]; W. M. Flinders Petrie, A
History of Egypt, I—III [London 1894 ff.; ofte
genoptrykt] med Fortsættelserne: J. P.
Mahaffy, A History of Egypt under Ptolemaic
Rule [London 1899]; J. Grafton Milne, A
History of Egypt under Roman Rule [London
1898]; St. Lane-Poole, A History of Egypt
in the Middle Ages [London 1898]; G.
Steindorff, »Die Blütezeit des Pharaonenreichs« [2.
Udg., Bielefeld og Leipzig 1926]; Ad. Erman,
»Ägypten und ägyptisches Leben im Altertum«
[2. Udg., bearbejdet af Hermann Ranke,
Tübingen 1923]; G. Jéquier, Histoire de la
civilisation égyptienne [2. Udg., Paris 1923]; A.
Moret & G. Davy, Des clans aux Empires
[Paris 1923, ogsaa eng. Oversættelse]; A. Moret,
Le Nil et la Civilisation égyptienne [Paris
1927, ogsaa eng. Oversættelse]; Hermann
Schneider, »Kultur und Denken der alten
Ägypter« [3. Udg., Leipzig 1925]; A.
Weigall, A History of the Pharaohs, I—II [ved
at udkomme; de to første Bind gaar til 1441
f. Kr.; Lond. 1925—27]; Bouché-Leclercq,
Histoire des Lagides, I—II [Paris 1905—09]; W.
Schubart, Ȁgypten von Alexander dem
Grossen bis auf Muhammed« [Berlin 1922];
Mahaffy, The Empire of the Ptolemies
[London 1905]; W. Otto, »Priester und
Tempel im hellenistischen Ägypten« [Leipzig
1905—08]; Th. Mommsen, »Römische
Geschichte«, V [Berlin 1885]; A. Stein, »Ägypten unter
römischer Herrschaft« [Stuttgart 1915]; P.
Jouguet, La vie municipale dans l’Égypte
romaine [Paris 1911]; O. Hirschfeld, »Die
kaiserlichen Verwaltungsbeamte bis auf
Diocletian« [Berlin 1905]; M. Gelzer, »Studien
zur byzantinischen Verwaltung Ägyptens«
[Leipzig 1909]; Butcher, The story of the
church of Egypt, I—II [London 1897]; J.
Leipoldt, »Schenute von Atripe und die
Entstehung der nationalägyptischen Christentums«
[Leipzig 1903]; Butler, The Arab Conquest
of Egypt [Oxford 1902]; A. Müller, »Islam
im Morgen- und Abendlande«, I—II [Berlin
1885—87 i Oncken’s »Allg. Geschichte«]; C. H.
Becker, »Beiträge zur Geschichte Ägyptens
unter dem Islam«, I—II [Strassburg 1901 ff.];
samme, »Islamstudien« [Berlin 1921]; Weill,
»Geschichte d. Abbasidenchalifats im Ägypten«,
I—II [Mannheim 1860 ff.]; Wustenfeld,
»Geschichte d. Fatamiden Chalifen« [Göttingen
1881]; Quatremère, Histoire des Sultans
Mamelouks [1857 ff.]: Mengin, Histoire de
l’Égypte sous Méhémed Ali, I—II [2. Udg.,
London 1870]; Hasenclever, »Geschichte
Ägyptens im 19. Jahrhundert« [Halle 1917];
Lord Cromer, Modern Egypt, I—II
[London 1908]; E. W. Lane, The Manners and
Customs of the Modern Egyptians, I—II
[London 1836, ofte genoptrykt]).
O. K.-P.
ægyptisk Arkæologi (jfr. Henvisningerne
under ægyptisk Kunst). (Hertil en Tavle
Illustrationer.)
Ægyptens forhistoriske
Kulturer. Kendskabet til de forhistoriske Kulturer
i Ægypten er grundlagt ved Udgravninger
1890—1900. Forud for disse Fund forelaa kun
enkelte, spredte Oldsager, hvis Proveniens og
Datering var usikker. Ægyptens ældre
Stenalder er et Led af Nordafrikas Palæolitikum;
i dennes ældre Periode er der Sammenhæng
med Vesteuropa; i dens yngre gaar Nordafrika
sine egne Veje (Capsien-Kultur). Af
Landets senere kulturelle Overlegenhed i
Nordafrika spores intet i Palæolitikum. Redskaber fra
selve Stenalderen findes i Ægypten i
Ørkenplateauet paa begge Sider af Nilen. Sammen
med disse er endnu ikke fundet Rester af
Mennesker. Det ægyptiske Palæolitikums
Redskabsformer er faa og simple. Hovedredskabet er
den fra Europa velkendte »Nævesten« (»coup
de poing«), navnlig i dennes nordafrikanske
Form (Sbaikien), en paa begge Sider hvælvet,
bladformet Spids (Fig. 1). Ved Siden af
denne kan nævnes et halvmaaneformet Redskab,
en Hulskraber, øjensynlig den ældste Form af
det Boreværktøj, der under det gamle Rige
anvendtes ved Udboring af Stenkar. Under den
yngre, palæolitiske Tid (Capsien) forlader
Ægyptens Beboere Ørkenhøjderne og slaar sig
ned i Floddalen, som under denne Periode
antager sin nuværende Form. Capsien hører
hjemme i Tunis og i Algier, og den har
herfra bredt sig mod V. til Syd- og Østspanien,
mod Ø. til Palæstina. Typisk for den er et
Redskab af Flint med en kort, spids men ofte
afrundet Klinge (Fig. 2). Desuden finder man
smaa, hyppig trapezformede Pilespidser med
Tværæg (Fig. 3—4) og Prene af Ben. De
vigtigste Findesteder for Capsien i Ægypten er
Nag Hamadi og Sibil i det sydlige
Øvreægypten; sidstnævnte Sted er Redskaberne
fundet i Skaldynger.
En ren neolitisk Kultur findes ikke i
Ægypten. Allerede i de ældste Grave findes
Kobbernaale og enkelte spredte Redskaber af
Kobber. Kulturen maa derfor betegnes som en
Kobber-Stenalder (Æneolitikum).
Den pludselige Forekomst af Keramik og det
ejendommelige Begravelsessystem, som
Fundene fra denne Kulturperiode udviser, har man
søgt at forklare ved Antagelsen af hamitiske
Stammers Indvandring, som har medbragt
disse fra deres oprindelige Hjem. Den æneolitiske
Kultur er Basis for den senere ægyptiske, som
denne former sig og fremtræder i historisk
Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
