- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Arkæologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Inden for den æneolitiske Kultur kan
udskilles to Perioder, en første (I) Kultur, der
har sit Sæde i det sydlige Øvreægypten og det
nordlige Nedre-Nubien, og en anden (II)
Kultur, der hører hjemme i det nordlige
Øvreægypten, hvorfra den er vandret mod Syd;
flere Træk i den peger mod Øst, over mod
Palæstina. Udviklingen i Ægypten — II
Kulturs Sejr over I — viser den nordlige Kulturs
Overvægt fremfor Sydens (jfr. ndf.).

I. Kultur: Gravene, som oftest samlede i store
Gravpladser, er flade, runde Gruber, i hvilke
Liget, der er indhyllet i Maatter eller
Gedeskind, fastholdt med en Kobbernaal, ligger paa
venstre Side i sammenbøjet Stilling, Knæene
trukket op mod Brystet, og Ansigtet vendt mod
Syd. Ofte forekommer flere Lig i samme Grav,
og hyppigt er Hunde nedlagt sammen med
Mennesker. Gravgodset bestaar af Lerkar med
Mad og Drikke, Redskaber, Vaaben og
Toiletartikler til Bemaling af Legemet.

Keramikken er rigt repræsenteret. Det
haandgjorte Kar er opbygget af Ringe af Ler, der
er bragt i Form ved Hjælp af en flad Stok og
Hænderne, Overfladen blev til sidst afskrabet
og poleret ved Gnidning med Kiselsten.
Drejede Kar forekommer først i historisk Tid. Ældst
er en rødbrun Vase med sorte Rande og sort
Indre. Alene forekommer den blandt de meget
primitive Gravlægninger i Diospolis parva. Den
røde Farve skyldes Overstrygning med en
Hæmatitopløsning før Brændingen. De sorte
Partier er opstaaet ved kemisk Ændring i
Polituren, Krukkerne er brændte med Mundingen
sat ned i Asken. Hyppig betegnes denne
Keramik som black-topped pottery. Ornamentikken,
der er opstaaet tilfældig, udformes senere med
stor Kunst. Undertiden er baade Rand og Bund
sorte (black and read pottery) (Fig. 5). Som
en Særform af rød Keramik findes til Tider
Kar, der ved fortsat Brænding i Asken har
antaget en fuldstændig sort Overflade. Formen
paa den sort-røde Keramik er i Øvreægypten
som et højt, ved Mundingen vidt Bæger uden
Rand og med lille Bund. Den sorte, ligesom
en til Tider forekommende helt rød Vase,
minder noget om Flasker. Som en 3. Type
forekommer i I. Kulturs Keramik en rød Vase
med gullig eller hvid Ornamentik indridset og
udfyldt med Kalkmasser (Fig. 6). Denne er
geometrisk og naturalistisk, i Reglen begge paa
samme Kar. I geometrisk Mønster er Trekanten
hyppig, blandt de naturalistiske Motiver ses for
det meste Dyr, sjældent Mennesker. Tegningen
er Omrids, det Indre udfyldt med Netværk.
(Fig. 7). Flere Træk tyder paa, at denne Art
Keramik er af libysk Afstamning.

Ved Siden af Keramikken spiller i I. Kultur
Stenkar en betydelig Rolle. Af disse
forekommer 2 Hovedformer, en cylindrisk og en
bægerformet. Stenkarrene er som Regel udført i en
ensfarvet basaltlignende Sten. De efterlignes
ofte i brændt Ler. Bearbejdelsen af Sten til
Kar findes i Ægypten til alle Tider, den
kulminerer under det gamle Rige, efter den Tid
anvendes hyppigst kun Alabast. I den 1924 af
Petrie ved el-Badari fremdragne Kultur
(Badari-Kultur), en Overgangsform til I.
Kultur fra en ældre, findes allerede Stenkar.

Hyppige Fund af Vaaben og differentierede
Former af disse viser, at I. Kulturs Folk var
Hyrder og Jægere. Som Fjernvaaben havde de
Bue og Pil samt Harpun. Pilespidserne har
man villet tage som et Vidnesbyrd om
Kulturens afrikanske Oprindelse. I Ægypten
forekommer de to nordafrikanske Former, begge
med Modhager, den ene med, den anden uden
Greb; Harpunspidser, hyppigst af Ben,
sjældent af Kobber. Det vigtigste Nærvaaben var
Køllen, Hovedet skiveformet med Skafthul
og konisk Basis (Fig. 8) af granitagtig Sten;
skæftet paa en Træstav var den med sin
skarpe Kant og sin Vægt et farligt Hugvaaben. Fig.
9 viser en Harpunspids, hvis ejendommelige
kløftede Form er særegen for I. Kultur.

Tilløb til den ægyptiske Skulptur finder man
i I. Kulturs Benskæringer i Elfenben og
Flodhestetand og i de figurlige Fremstillinger
paa Skiferpaletterne, hvorpaa Ægypterne udrev
deres af Blyglans og Malakit bestaaende
Øjensminke. Af Enkeltheder skal kun
Smaafigurerne af Mænd med langt Skæg og Kvinder
omtales. De pryder ofte den øverste Ende af en
Stav og er tolket som Idoler (Fig. 10). De
hyppigst forekommende Benarbejder er
Toiletgenstande, Kamme, Sminkedaaser, Haarnaale.

II. Kultur: Hovedfindestederne for denne
er Gravpladser i Mellemægypten
Abusir-el-Meleg, Gerzeh og Harageh.
Gravene er af langagtig Form, snart spores et bedre
Anlæg, de udmures med Teglsten og antager
rektangulær Form. For at beskytte Liget mod
indstyrtende Sandmasser anbringes over
Murværket et med Maatter dækket Træstativ. Ligets
Stilling i Graven er som under I. Kultur, men
uden fast Orientering. Ofte udskilles ved en
Træbjælke den for Dødegaverne bestemte Plads,
heraf i protohistoriske Grave et særligt Rum
for disse.

Typisk for II. Kulturs Keramik er det
saakaldte »Bølgehankskar«, benævnt efter en
bølgeformet Vulst over Karrets øvre Halvdel;
oprindelig anvendt som Hank, bliver det til et
dekorativt Ornament, der ender med at være
en indpunkteret Linie. Leret er haardt,
rødbrunt med hvide Pletter, Overfladen upoleret,
undertiden rødkalket; i senere Periode prydes
de med en rødbrun Bemaling forestillende det
Net, hvori Karret blev baaret (Fig. 11). Den
rødmalede Keramik fra II. Kultur er prydet
med paamalet naturalistisk Ornamentik,
Planter, Dyr (Friser af Flamingoer),
Gruppefremstillinger, hvori Menneskefigurer spiller en
fremtrædende Rolle. Stadig tilbagevendende
Fremstillinger (Fig. 12) er tydet som Skibe
eller palisadebefæstede Landsbyer.
Geometriske Ornamenter forekommer som Bølgelinier,
Trekanter, Netmønster. Fig. 11—12 viser den
typiske Form paa denne Art Keramik.

Som i I. Kultur forekommer Stenkar, men
her af brogede Sten, hyppig forsynet med
Snoreøsken (Fig. 13—14). I Formerne viser
Keramik og Stenkar Indvirkning paa
hinanden: Lerkar af Bølgehanktypen med
Snoreøsken og Stenkar med Bølgeornament.
Bemærkelsesværdige er Kar i Dyreform.
Materialet er rød og sort Granit, grøn Skifer,
Breccia og Alabast.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free